Even Vik er overvåget. Uanset hvor han er, og hvad han foretager sig, har broderskabet ”De usynlige brødre” kontrol med hans færden. I et trusselsbrev forlanger de, at han skal knække koden i et gammelt matematisk-alkymistisk skrift, som Isaac Newton har efterladt – ellers vil det gå ud over hans søn Stig. Men matematikprofessoren Even Vik kan ikke finde hoved eller hale i den gamle tekst. Desperat forsøger han i stedet at sætte navn og ansigt på sin usynlige fjende for på den måde at komme ind på livet af dem og uskadeliggøre dem – men hver gang formår de at slå først – nådesløst og yderst brutalt. Han så på den næsten kvadratiske plastbrik, som lå i hans håndflade, en halv tændstik i længden og på tykkelse med et par mønter. Det var næsten et år siden, han var i Danmark, kom hjem og blev skudt. Med noget bedøvende. Og derefter tydeligvis opereret. I et år havde han gået rundt og sendt signaler ud i luften. I et år havde nogen konstant vidst, hvor han befandt sig. Enhver tilfældighed i hans liv var som amputeret. Et koldt og hvidt raseri fyldte ham, heftigt som en afsindig flod under blank og gennemsigtig is, til en vis grad under kontrol. Med en pludselig bevægelse gned han chippen mod skjorten for at få det sidste blod væk, smed den på gulvet og løftede foden for at knuse den. Så fik han en idé. Hævnens alkymi er en fritstående fortsættelse af De usynlige brødre.
