"Nu taler jeg" er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige
Personligt essay skrevet til forfatterens voksne datter om den sexisme, forfatteren har oplevet livet igennem. For unge og voksne læsere, der vil blive klogere på ligestiling, magt og sexisme
Meget velskrevet og aktuel bog, der fænger fra første side. Via sine egne eksempler sætter forfatteren fokus på, at hun og mange andre kvinder i et væld af sammenhænge er blevet behandlet som "den anden" i samfundet, og at hendes køn i den grad har haft betydning for, hvilket liv hun har. Bogen er modig og viser fx hvilke muligheder hendes mand, med samme uddannelse som hun, har fået, og hvordan hun og mange andre kvinder selvfølgeligt skulle indordne sig under mandens arbejdsforhold - han ville aldrig have gjort det samme. Forfatteren beskriver moderrollen, og det at der forventes meget mere af en mor end af en far, utroligt godt. Stærkt fokus på skam, krop, overgreb og seksualitet