Søgeresultater: 236

Bogen skildrer bl.a. forholdet mellem de danske kirkelige retninger og jøderne i den første halvdel af det 20. århundrede indtil oprettelsen staten Israel.

Bogen behandler forholdet mellem kristne og jøder i perioden fra udstedelsen af denne anordning, som ofte er blevet kaldt Det jødiske Frihedsbrev, indtil Grundloven i 1849 gennemførte den fulde religionsfrihed.

For mange præster er gudstjenesten på plejehjemmet forbundet med store udfordringer; beboerne er for en stor dels vedkommende ramt af demenssygdomme, og rammerne afstedkommer mange praktiske spørgsmål.

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

En mærkelig lyst er ikke et kunstværk. Den handler heller ikke om kunstværker, så man kan tage den i hånden og bruge som vejviser i kunstens verden og blive bedre til at fremstille kunst eller betragte kunst.

En mærkelig lyst er en bog om hvad kunst er. Den udkaster en filosofi om kunst, en æstetik, uanset om der er tale om litteratur eller musik, billedkunst eller dans. Tesen er, at kunst er kommunikation, som på en særlig måde benytter sig af sanselige former.

En mærkelig lyst starter med at præsentere gennembruddet for den moderne æstetik hos Immanuel Kant. Derefter gennemgår den de vigtige kendemærker ved kunst: æstetisk form, æstetisk kommunikation, forholdet mellem det sansede, det imaginære og det stemte, værket, hvordan man kan skelne mellem hvad der er kunst og ikke kunst, kunstsystemet og hvordan kunsten drives fremad i stadige opgør med sig selv.

En mærkelig lyst – om iagttagelse af kunst er tredje og sidste bind i en trilogi, hvor de to første bind er Nutiden – det overfyldte rum (1993) og I hinandens øjne – bidrag til en kynisk etik (1995).

I "Flugten fra Farao" fortsætter Cecil Bødker historien om Moses og hans kald til at føre israelitterne ud af det ægyptiske slaveri. Vi hører om Ægyptens ti plager, flugten gennem ørkenen, og hvordan det endelig lykkes at slippe for Faraos hær ved Det røde hav.

Cecil Bødker (f. 1927) er en dansk forfatter. Cecil Bødker voksede op i nærheden af Fredericia, hvor hun var ene pige i en børneflok på seks. Cecil Bødker debuterede i 1955 med digtsamlingen Luseblomster. Sidenhen fulgte flere digtsamlinger og noveller, inden hun i 1967 debuterede som børnebogsforfatter. Selv om Cecil Bødker har skrevet både romaner, novelle- og digtsamlinger for voksne, er det hendes børnebøger, navnlig serien om drengen Silas, der har gjort hendes forfatterskab kendt.

Cecil Bødker har modtaget flere hædersbevisninger for sit forfatterskab. Hun har blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær (1984) og Det Danske Akademis Store Pris (1998) og har som den eneste dansker modtaget den internationale børnebogspris H.C. Andersen Medaljen.

Det klassiske krav til moralen er, at den skal levere klare og forpligtende svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Men i moderne samfund er der ikke kun én moral, men mange "moraler". Der kan da opstå en fornemmelse af pinlighed omkring moral. Det er ikke noget, man kan diskutere. Skal man tale om moral og etik i moderne samfund, må det ske på en ny måde. For moralen kan ikke undværes. Vi bruger moralens sprog, når vi skal fortælle, hvem vi kan respektere, hvordan vi vil behandle andre og hvordan vi selv kræver at blive behandlet. Over for strømmen af fornyelse forsøger vi at bruge moralen til at skelne mellem hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Moral bruges til at fortælle hvem "jeg" er, hvem "du" er og til at undersøge, om der kan opstå et "vi".

Hvad har Angela Merkel, Nietzsche, Jung, Poul Nesgaard og Peter Aalbæk Jensen til fælles? De er alle sammen præstebørn. Denne bog bringer historierne.

Bronnie Ware har arbejdet med at pleje døende mennesker. Dengang hørte hun fem sætninger igen og igen: - Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, hvor jeg var mere tro mod mig selv. - Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget. - Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser. - Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner. - Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig. Oplevelserne med de døende forvandlede hendes liv. I bogen deler Bronnie Ware sin egen livshistorie med læseren og reflekterer over, hvordan man kan lære af de døendes erfaring og blive bedre til at tilrettelægge sit liv. Så man fortryder mindre, lever mere intenst og bliver et friere og gladere menneske. Hendes erfaring er, at det er muligt at dø med fred i sindet, hvis man er bevidst om at træffe de rigtige valg undervejs i livet. Ved at fortælle inspirerende og ærligt om sin egen livsrejse giver Bronnie Ware læseren mod og lyst til at leve det liv, den enkelte fortjener. Hun viser på en måde, der går til hjertet, at det er muligt at skabe en bedre verden. Både for den enkelte og for vedkommendes omgivelser.

Paul Tillich er en af de mest betydningsfulde teologer i nyere tid og måske mere aktuel i dag end nogensinde. Om det gælder forholdet mellem kirke og kultur, mellem religion og modernitet eller spørgsmålet om gudsbegrebet er Tillich en væsentlig og uomgængelig samtalepartner.

Filosofien er menneskets bestræbelse på at afdække de nødvendige træk ved enhver mulig verden og ved vor situation som personer. Denne bestræbelse har en historie, som bryder frem i det klassiske Grækenland, og som via renæssancen føres videre i den moderne vestlige kultur. I indføring i filosofien præsenterer Kai Sørlander filosofiens historie som baggrund for et personligt, universelt forpligtende forsøg på at besvare filosofiens opgave. Det er op til læseren at tænke videre derfra.

Det nye menneske er et religionsfilosofisk essay, inspireret af Hegel og Hannah Arendts tænkning. Bogen er en selvstændig forlængelse af Den nye Gud.