Søgeresultater: 118

"Tankerne om langdistanceløb og tankerne om romanskrivning, personlige mål og udholdenhed væver sig vellykket sammen for Murakami ... Hæsblæsende!" Weekendavisen

Bestseller håndbog om indendørs holdcykling; spinning. Alt om timeopbygning fra opvarmning, over konditionstræning og nedkøling, til udstrækning. Guide til målrettet intervaltræning. Cykelindstilling, teknik og tests. Skadesforebyggelse. Træning og variationer for alle målgrupper. 20 komplette programmer.

Det danske 80’er-landshold var et af de sidste store ikoniske fodboldhold i verden. Det vandt ingenting, men sikrede sig noget næsten lige så værdifuldt: æren og en plads i folks hjerter. Dynamitholdet huskes stadig her 30 år efter. Og ikke bare i Danmark. Det mærkede den engelske avis The Guardian, da den publicerede en artikel om Danish Dynamite. Artiklen blev et tilløbsstykke, og det danske landshold blev udsat for en retrospektiv fejring af dimensioner. Begejstringen affødte en bog, den, du står med i hånden nu, udgivet på det engelske forlag Bloomsbury. Danish Dynamite er, uanset om du var med dengang og mener at kunne huske hvert et spark, eller om du var for ung og kun har hørt om 80’er-holdet, en fuldkommen fantastisk, underholdende og forrygende fortælling. Du kommer med hele vejen fra den spæde start i slut-70’erne, hvor Danmark spillede som en pose nødder, til de store triumfer i 84 i Frankrig og 86 i Mexico, hvor vi kunne være gået hele vejen, men i stedet endte i grandios kollaps og nedtur. Danish Dynamite er en bog i dynamitholdets ånd. Du kan ganske enkelt ikke undgå at holde af den. Eminent velskrevet og gennemresearchet med interviews med gud og hvermand, Piontek, Elkjær, Laudrup, Frimann, Berggreen m.fl ., og med et blik, der rækker ud over lille Dannevang.

Både folkebibliotekaren og skolebibliotekaren spiller en nøglerolle, når det gælder formidling af litteratur. Børne- og ungdomslitteratur. Grundbog for folke- og skolebibliotekaren er en guide rundt i det børne- og ungdomslitterære landskab, der kan øge den faglige bevidsthed og inspirere og kvalificere til valg af børne- og ungdomslitteratur, som den udfolder sig i skoleverdenen og i folkebiblioteksverdenen. Bogen er tænkt som en hjælp og inspirationskilde både for praktikeren, som måske befinder sig i en trængt dagligdag, og for den studerende, som vælger børnelitteraturen til i sin uddannelse.

Pressen skrev:

»Med denne bog vil enhver bibliotekar (skole- eller folke-) være godt rustet, hvad enten den læses og bruges som ”lærebog”, eller man blot har den stående som opslagsbog.«
– Bo Gottlieb, Klodshans

»En uomgængelig anskaffelse, som ingen kan undvære.«
- Karsten Boll, Lektør

»En både faglig veldokumenteret og velskrevet begynderguide i det børnelitterære landskab.«
- Søren Fanø, Skolebiblioteket

Nobelpristageren Gao Xingjian skriver på kinesisk, men er ikke kinesisk statsborger, og hans bøger udkommer ikke i Kina. Salman Rushdie har indisk baggrund, men hans foretrukne sprog er engelsk, og hans emner er kosmopolitiske. Jorge Luis Borges er argentiner, men hans bøger er på spansk og handler især om engelske forhold. Alle skriver de tre forfattere verdenslitteratur: Litteratur, der opstår på kanten af nationale grænser, mellem det lokale og det globale, i krydsfeltet mellem forskellige sprog og kulturer.Denne antologi rummer de mest grundlæggende kritiske og teoretiske tekster om begrebet verdenslitteratur, der også præsenteres i en fyldig introduktion. Hele feltet fra klassiske artikler til de nyeste gennembrud dækkes - fra Georg Brandes til David Damrosch og fra Goethe til Orhan Pamuk.Goethe lancerede i 1827 ideen om verdenslitteratur, og inden for de seneste år har hans tanker fået ny aktualitet. Det har ført til øget åbenhed og nysgerrighed i studiet af litteratur og banet vejen for en nytænkning af bl.a. samspillet mellem det lokale og det globale, oversætttelsens rolle, læsningens praksis - ligesom hidtil underbelyste forfatterskaber er kommet i forkus.

Sjælens ingeniører behandler i otte artikler en række bemærkelsesværdige værker, forfatterskaber og tendenser, som alle har haft stor betydning for udviklingen af det 20. århundredes russiske litteratur. Femten år efter Sovjetunionens opløsning forsøger antologien at revurdere synet på den russiske og sovjetiske litteratur, give plads til nye betydninger og påpege dialoger imellem værker og på tværs af ideologiske skillelinjer. Set retrospektivt er det tydeligt, i hvor høj grad den kolde krigs polarisering mellem to konkurrerende verdensopfattelser påvirkede den internationale modtagelse af den sovjetrussiske litteratur. De russiske værker blev ofte læst som politiske manifester, selvom de langtfra altid var det. Antologien giver et nuanceret billede af udviklingen i det 20. århundredes russiske litteratur ved både at fokusere på værkernes enestående særpræg og deres samspil med den russiske litterære tradition. De enkelte værker læses ikke udelukkende som politiske skrifter, men samspillet mellem litteratur og stat lades heller ikke ude af syne. Antologien bæres af begejstring for den russiske litteratur og et ønske om at give den en mere markant placering på det litterære verdenskort.

Litteraturen har altid rejst verden rundt, på tværs af kulturer og sprog - den har altid været globaliseret. Denne bog handler om, hvordan vi læser litteratur i en globaliseret kultur. Og den beskriver hvorfor litteraturens globalisering er enestående og uundværlig.Ludvig Holberg, Karen Blixen og Bruce Chatwins litterære værker er globaliserede, men ikke i økonomisk eller politisk forstand. De udfordrer grænser på en række andre, væsentlige områder: Kroppen, erindringen, geografien, sproget, tanken - selv sandheden - udsættes for overskridelse og nyfortolkning i litteraturen. Med sproglig fantasi og provokerende betydninger afprøver litteraturen, hvordan vi tænker og sanser.Tekster uden grænser kombinerer vigtige historiske forudsætninger og litterære grundbegreber med grundige og nytænkende tekstlæsninger. Bogen kan bruges bredt i undervisning - og af alle der interesserer sig for litteraturens rolle i dagens kultur.

”Vidt forskellige, om end støbt i samme form – var det tænkeligt, at de hver for sig udfyldte, hvad der slumrede i den anden?” Hvem har ikke hørt om Virginia Woolf? Kendt for sine fremragende og banebrydende romaner, for sit bidrag i kampen for kvinders ligeberettigelse og for sammenbruddene og det tragiske selvmord. Men hvor mange herhjemme kender hendes søster, Vanessa Bell? Billedkunstner og en af hovedskikkelserne i engelsk malerkunst i første halvdel af det 20. århundrede. I denne biografi fortæller Anne Mette Bruun den forunderlige historie om to kvinder, som brød med den viktorianske epokes snævre livs- og kvindesyn og realiserede sig selv som kunstnere og mennesker. Bogen skildrer kampene og deres omkostninger, men også sejrene og det liv, de vandt. Orlandos døtre er et portræt af et unikt søskendeforhold, der var så tæt, at de to søstre selv til tider betegnede det som nærmest incestuøst. Men også sjæleligt så nært, at de følte sig som dele af samme helhed. Trods udbrud af jalousi og besiddertrang var de hinanden en daglig støtte livet igennem, og de blev en inspiration både for hinanden og for de mennesker, der var omkring dem. “Klog og underholdende biografi” – Politiken “Anne Mette Bruun er en eminent, engageret og vidende skribent” – Nordjyske Stiftstidende

Populærkulturens spillefilm er meget mere end blot underholdning. I denne bog demonstrerer 10 yngre forskere, hvordan en række udvalgte spillefilm kan tjene som ramme om en analyse og diskussion af væsentlige spørgsmål relateret til terror og terrorbekæmpelse: Hvad er præventiv krig, og hvilke problemer er forbundet med denne form for krigsførelse - se Minority Report! Hvad er argumenterne for og imod anvendelse af tortur i forsøget på at komme terroren i forkøbet - se The Siege! Hvordan former den stigende overvågning vores adfærd - se The Truman Show! Hvordan kan vi beskrive forholdet mellem medierne og terroristerne - se Mad City! Filmmediet fungerer som en form for eksperimentarium i forhold til komplicerede moralske og politiske spørgsmål. Derfor kan film anvendes som en pædagogisk løftestang i forståelsen og diskussionen af mulige løsninger på udfordringerne for nutidens samfund. Terror og film åbner for en anderledes og sjovere måde at lære på - og dermed for en mere varieret og inspirerende undervisning i fx gymnasiet. Ved at tage udgangspunkt i, hvad vi allerede ved fra timerne foran lærredet eller skærmen, men måske ikke har begreber for, letter bogen forståelsen af, hvad terror er, og hvilke problem der der rejser sig i forsøget på at bekæmpe den.

Journalist og tv-værten Anders Stahlschmidt tager os i Tag ordet – grib forsamlingen med på en udforskning af, hvad der skal til for at skabe troværdige, målrettede og spændende indlæg. Bogen er en hjælp og en inspiration til alle, der gerne vil blive bedre til at trænge igennem til en forsamling – med eller uden PowerPoint.

9. klasse har fået en ny lærer, som læser højt for dem. "Han kan godt lide os," sagde drengen. "Hvordan ved du det?" spurgte moderen. "Han læser højt." En anden beskriver samme følelse: ”Når vores lærer læser højt, føles det dejligt inden i." Med få ord, siger det alt. Højtlæsning styrker den selvstændige læsning, men den erstatter ikke selvstændig eller individuel læsning. Højtlæsning fremmer læsning. Nogle forældre tror, at de forstyrrer deres børn ved at højtlæse deres lektier. Det kan også være, de tror, at de ikke behøver eller må fortsætte med at højtlæse, når deres børn selv kan læse. En højtlæsningssituation giver nærhed, og nærhed til barnet er vigtig. Fællesskab mellem børn og forældre er værdifuldt. At lytte er at deltage. At fortælle er at give. Når vi lytter til højtlæsning, skaber vi indre billeder. Vi fantaserer og er aktive. Sammen med højtlæsningen får vi alt det, vi ikke tænker på: grammatik, sætningsopbygning, genrekendskab, ordforråd og ordbetydning. Det er en vej ind i skriftsproget, som fremmer læsning. Man skal læse højt, fordi det er sjovt, og fordi der bliver skabt nærhed og relation. Når vi lytter rykker vi os nærmere mod hinanden. Bogen henvender sig til forældre og lærere og giver konkrete forslag til, hvordan man kan bruge højtlæsning på mange forskellige måder. 1. udgave 2014.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.