De korte, de smalle og dem, der ikke fylder så meget, når du tager dem med på slæb. Det er dem, vi skal hylde i denne måneds tema. Her taler vi naturligvis om bøger. I hele september måned stiller vi skarpt på korte formater som digte, noveller, podcasts og korte klassikere.
Glæder du dig til at blive gammel?
Jeg gør – og så alligevel ikke. Jeg er ret vild med ideen om al den erfaring og visdom, man må få samlet ind i løbet af sådan et liv. Samtidig er der – set fra mit relativt unge perspektiv – en lidt skræmmende fremmedhed i alderdommen.
Livet kan ofte sidestilles med døgnets rytme. Ungdommen leves i det smukkeste dagslys, mens alderdommen hersker i aftensolens skygger. Når solen langsomt går ned i horisonten og skyggerne påbegynder deres indtog, vokser savnet og ensomheden i takt med timeglasset rinder ud. Men selv i mørket findes håb og kærlighed. Nattehimlen oplyses på smukkeste vis af de klareste stjerner, som minder os om, at selv i de mørkeste timer eksisterer muligheden for at opleve den reneste kærlighed og lykke – blot man tør åbne øjnene og finde modet til at række ud efter den. Intet er nogensinde for sent i livet, heller ikke chancen for at genfinde sig selv i livets aften.