Det er et af paradokserne i begyndelsen af det 21. århundrede, at stærke kræfter prøver at trænge kristendommen ud af det offentlige rum, samtidig med at vi oplever en religiøs interesse som aldrig før. Globalt, i samfundet og i det private liv er religion blevet uomgængelig, selv om Gud for få generationer siden blev erklæret stendød. Erik Bjerager gør i Gud bevare Danmark op med det sekulariserede samfund, der ikke vil anerkende kristendommens frugtbare indflydelse på kulturen, men derimod af al magt prøver at uddrive religion og henvise den til privatsfæren. Bogen redegør for kristendommens rolle som værdileverandør til dansk kultur, for dens historiske betydning for den moderne velfærdsstat og for vigtigheden af, at de kristne værdier får plads i samfundslivet. Bogen slår til lyd for en nuanceret forståelse af religionens betydning. Det er dens påstand, at den sekularisering af de europæiske samfund, der engang gav mening, fordi den begrænsede en alt for magtfuld kirkes råderum, i dag er gået amok. Sekulariseringen er i færd med at tage form af en egentlig ideologi og blive til sekularisme, der i yderste konsekvens er farlig og ødelæggende for vort samfund.
»Glimrende, ikke mindst fordi den både udfordrer enhver letkøbt sekularisme og den rabiate religiøsitet.« Lars Sandbeck, Politiken »Bjeragers bog er både en væsentlig og ikke mindst en nødvendig bog.« Hans Hauge, Jyllands-Posten Læs mere på www.kristendom.dk/gudbevaredanmark
I bogen beskriver Bjerager kristendommens grundlæggende rolle i vores moderne kultur. Især påpeger han dens plads i vores kulturelle basis, såsom alle menneskers principielt lige ret for loven og staten, offentlig omsorg for syge og nødlidende og heraf velfærdssamfundet, respekten for det enkelte liv og i det hele taget den generelle civilisering og fredeliggørelse af samfundet. Forfatteren har været chefredaktør af Kristeligt dagblad siden 1994 og har ikke en teologisk eller kirkelig baggrund, men derimod en journalistisk, uddannet både i Danmark og USA og har bl.a. været udlandsredaktør på dagbladet Børsen. Dette har i særlig grad givet ham evnen til at se folkekirken og den danske kristendom udefra, modsat næsten alle andre, der har debatteret emnet. Bl.a. argumenterer han for, at forbindelsen mellem folkekirken og staten skal bibeholdes men under en ny form, der giver kirken mere selvstændighed og bedre markering som et kristent fællesskab, idet han henfører til håndteringen af sagerne mod notoriske ikke-kristne som Thorkild Grosbøll og kirketjeneren Steen Riber. Bogen er i et klart, engageret sprog og giver en særlig indsigt i folkekirken og dens fremtid fra en forfatter med baggrund uden for den lokale teologiske andedam. Den kan derfor læses af alle interesserede, lægfolk såvel som teologer. Om forfatteren, indhold, forord, noter, litt.liste (da. eng.)
