har genrebetegnelsen Portrætter, og det er det Lykkejægere består af: små og store portrætter af kendte og ukendte danskere, fortalt af en vi-fortæller, der godt kunne være Danmark selv.
Portrætdelen i bogen kan i længden godt virke lidt som "stiløvelser", og nogle af de stiliserede portrætter er knap så spændende. Men den lange novelle og portrætterne af de ukendte er ret interessante
