Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil i Schweiz. En flygtningehistorie om fremmedgørelse, savn og tab, men også historien om forfatters tilblivelse.
Nøgtern og stærk skildring af Agota Kristofs liv - og særligt hvordan livet i eksil har præget hende både som menneske og forfatter. Til læsere af litterære selvbiografier
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En bog, som selv om den er lille i omfang og lavmælt skrevet, rører læseren stærkt. Agota Kristof skriver enkelt i korte sætninger uden at tolke og uden at være sentimental, og det er måske det, som gør oplevelsen så intens. En vigtig fortælling om at føle sig fremmedgjort, som også rammer ned i vores dages emigranthistorier. Bogen er oplagt for læsekredse
