I morgen skal vi hjem. Mit liv som chilener i Danmark
(2021)
Den 11. september 1973 væltede det chilenske militær Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Augusto Pinochets blodige diktatur tog over, og tusindvis af chilenere blev i den kommende tid dræbt eller måtte flygte i eksil. Heriblandt den 4-årige Paula Larrain og hendes familie, der i sommeren 1974 endte i Danmark.
"I morgen skal vi hjem" er Paula Larrains personlige historie. Om integration og konflikter, succes og sammenbrud, både indadtil og udadtil. Om længslen efter det land, man har forladt, og som aldrig vil være det samme at vende tilbage til. Og om at skulle finde sig til rette og gøre sig smertelige erfaringer i en ny verden, man aldrig vil passe helt ind i.
Paula Larrain (f. 1970) er en dansk-chilensk journalist og forfatter, der som fireårig flygtede fra Chile til Danmark sammen med sin familie. Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i 1994 og har siden da blandt andet arbejdet som redaktionssekretær for Berlingske Søndag og som studievært på TV-avisen på DR1.
Paula Larrain debuterede som forfatter i 2003 med "I morgen skal vi hjem. Mit liv som chilener i Danmark" og har efterfølgende skrevet romanen "Uden for citat", været medforfatter på flere bøger, skrevet klummer for Ekstra Bladet samt bloggen "Lige lovlig" for Journalisten.dk.
Paula Larrain, journalist, p.t. på DR's nyheder, kom til Danmark som fireårig fra Chile. Hendes far var officer i den chilenske flåde og sympatiserede med Allende, men var ikke politisk aktiv. Alligevel måtte familien flygte, da der blev slået hårdt ned på alle, der havde sympati for Allende. At det blev Danmark var et tilfælde. Den første tid i landet gik forholdsvis godt, trods det, at de blev mødt med skepsis af andre chilenske flygtninge pga. faderens militære baggrund. Familien opfattede i starten opholdet som en overgang, de var overbeviste om, at de skulle hjem igen. Men sådan gik det ikke. Flugten fra hjemlandet sad som et sår, der ikke ville læges, og efter nogle år blev familien opløst. Hele beretningen om familien fortælles åbent og afdæmpet men med en smertefuld undertone af ikke at høre til, at være splittet mellem to kulturer, mellem to verdensdele. Sammen med forfatteren svinger man hele tiden mellem det sorte hul og følelsen af at være anderledes og optimismen. Bogen rammer hårdt i sin afdæmpede tone og kan være med til at fremme forståelsen for en anden baggrund. Den er i samme genre som Et løft af sløret fra 2000 af Rushy Rashid
