Endnu en gang fortæller Morten Dürr en barsk historie med meget få ord. Som i fortælles en næsten ordløs fortælling om børn der lever under vanskelige kår og som ikke har det godt. Som læser efterlades man med et blødende hjerte og ondt i sjælen over hvad Pipaluk og søsteren udsættes for. Lars Hornemans helsides illustrationer er holdt i klare farver, og det er tydeligt at handlingen foregår i Grønland. Når Pipaluk tænker tilbage er nuancerne brunlige. Historien kræver et lidt ældre publikum og voksne vil også få noget ud af historien - om ikke andet, så stof til eftertanke
