Hvad gør en forkælet millionær, når han for første gang i sit liv møder noget, han ikke kan få? Titelnovellen i Frederick Forsyths novellesamling "Færdigt arbejde" handler om en stenrig englænder, der møder en kvinde, som hverken kan købes eller forføres. Den spanske skønhed er nemlig gift med en mand, der er håbløst afhængig af hende, og som hun nægter at forlade. Englænderen har tonsvis af penge, ikke skyggen af samvittighed og en livsfarlig plan. Men intet går imidlertid som planlagt i Frederick Forsyths noveller ...
Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.
Forsyths forfatterskab er lille, målt i titler, til gengæld er det af en kvalitet, der søger sin lige inden for thrillergenren. Hans 1. novellesamling rummer en stribe noveller, derfortælleteknisk set tager vejret fra læseren i deres sommesteds vittige, MEGET vittige plotformulering (Absolut talefrihed & Bonden fanger) eller i deres virtuost opbygget stigende spænding fremmod en lammende gyserpointe (Helt færdigt arbejde & Alt hvad de siger). Et særpræg ved novellerne er det, at den juridiske retfærdighed viger sædet for den overordnet skæbnebetonede, så at man somlæser føler sig overordentlig vel trakteret - det er bestemt ingen moralsk fortællingssamling i så henseende. Og dog, alligevel . . . (Der er visse dage). Oversættelsen er brillant (IbChristiansen) og fanger blændende Forsyths elegante og vittige formuleringer - det er nemlig også en overordentlig morsom samling, i de fleste af historierne gnistrer britisk vid, når det erfornemst (Afpresning ved trusler & igen Bondenfanger & Pligt). Typografien er lille, men der bødes noget derpå af god linieafstand