"Luften flimrer sølvhvid i gravgaden Mellem kraktørre mure, i smeltende hede, i et hus uden tag og uden gulv har jeg åbnet picnic-kurven og smidt tøjet. Jeg spiser osten, druerne, drikker den gule vin. Siden lægger jeg mig i det høje græs, kun med et slægtsled af levende smukke firben som værtsfolk Gennem døren, som ikke er der, ser jeg menneskene gå forbi ude på gaden, russere, svenskere, amerikanere og måske tusind japanere med det samme kamera på maven. Jeg får mig en lur under de tomme lararium. Husguderne er borte."
Digtene i Jørgen Gustava Brandts digtsamling "Idiotes" tager os med til oldtidens og nutidens Pompej, den tidlige kristendom og københavnske værtshuse. Erotikken er et gennemgående tema uanset hvor i verden og i tiden, vi befinder os.
Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Som optakt til denne digtsamling har JGB sat en lille gruppe tekster benævnt "I Pompei". I disse bevæger han sig som iagttager og formidler ind i museumsbyen, men ikke for at skildre den,/deter museal underholdning/og det slår ikke til./Heller ikke for at forestille sig katastrofens ofres dage, ikke heller for at søge deres ytringer på mure eller i skrift, thi/deres synspunkt/står ikketil rådighed//For hvad tænkte de sig/med henblik på morgendagen?/. Der må mere til, og dette' mere er i bogen de 50 digte i titelafsnittet Idiotes (i.e. det der er af privat art). I sig selv erdette afsnit en stor reflekterende fabulerende metaforfyldt og særdeles raffineret digtsuite, hvor JGB indkredser, registrerer, frigør, afdækker før/nu tilstande af privatsfærer i egnen omkr.Pompei, på kysten, i klostret (cf. undertitlen) (San Cataldo). Steder, tider, tilstande/ religion, sexualitet, kunst, kærlighed, død, bevidsthed i en reflekterende elegant jeg-spejling, der opløsesi bogens 2 afsluttendetekster. Idiotes er æstetisk intellektuel digtning, rig på indre skønhed, associerende og ganske enkelt en selvfølgelig ajourføring til samlingen af væsentlig danskmodernistisk digtning
