Den sorte gryde er en kollektivroman kendetegnet ved Heinesens særegne stil, hvor han kombinerer socialrealisme med en mytisk fortællestil. Handlingen udspiller sig under den engelske besættelse i 2. Verdenskrig i en lille færøsk by, der danner kulisse for et myldrende liv og en række tragikomiske begivenheder. Byen vrimler med sære originaler, livgivende kvinder, livsfjendtlige sekteriske bevægelser, modige sømænd og griske pengespekulanter, og gennem disse forskellige karakterer udstilles den menneskelige naturs mange facetter og livets grundlæggende modsætninger. På trods af det særprægede udgangspunkt i det lille færøske samfund er skildringerne almengyldige.
