I kølvandet på Anden Verdenskrig blev op mod 3.000 tyske mulatbørn adopteret til Danmark. De var resultatet af forhold mellem tyske kvinder og afroamerikanske soldater i et Vesttyskland, hvor nazismen endnu spøgte.
I deres fødeland var børnene uønskede, men i Danmark ville mange par gerne adoptere dem. Den godhjertede Tytte Botfeldt hjalp derfor med at finde mulatbørn til adoption, men hun arbejdede uden autorisation, og ingen undersøgte adoptivforældrene.
BØRNEIMPORTEN giver ordet til de adopterede, der for første gang fortæller om, hvilke konsekvenser det har haft at blive rykket op med rode og plantet i tilfældige danske familier. Samtidig fortælles historien om udenlandsk adoptions spæde begyndelse i Danmark – en historie, der trækker mange tråde til vore dages adoptionsdebat.
