Gillon er født og opvokset i USA. Hun har en uddannelse i kunsthistorie, men har forladt universitetet i Carolina inden færdiggørelsen af sin ph.d. Hun har fået et midlertidigt job på Pinckney Kunstmuseum, men hendes chef anbefaler hende at søge et job i London, som vil give hende store udviklingsmuligheder.
Gillon får jobbet, men føler sig meget ensom og utilpasset i den store by. En dag træffer hun ved en reception en pige på sin egen alder, og det ender med, at hun bliver tilbudt at flytte ind hos pigen, som bor sammen med sin kæreste, og pludselig er Gillon med i en flok bestående af vidt forskellige unge. De har tilsyneladende uanede muligheder, men er forvirrede i deres ubeslutsomhed; af de vidtspændende muligheder for valg; af de ufleksible traditioner; af deres forældres efterladenhed over for egne ægteskabelige forhold – og så det stadig at være blændet af forestillingen om den store kærlighed. Mændene kan ikke forpligte sig, pigerne kan ikke forlige uafhængighed og moderskab. Og tiden går …
Gillon er rastløs i sin amerikanske tilværelse og søger udfordringer i London - gerne den store kærlighed. I stedet møder hun andre unge mennesker, knytter venskaber og ser tilværelsens valgmuligheder
Ligesom i mange af Trollopes andre romaner er det drømmen om den store kærlighed, familien med de stærke og samtidig snærende bånd og alt det usagte, der er i er centrum. Samtidig med at Trollope fortæller en hverdagshistorie uden den helt store ydre dramatik, formår hun at skabe overbevisende portrætter af de enkelte personer, og om hvorfor de handler som de gør, præget af deres opvækst. Om det så er i en gammel sydstatsfamilie, med de krav det stiller, eller det drejer sig om en brite, som ikke har nogen forbindelse med sin familie. Sydstatspigen er Gillon, som er født og opvokset i South Carolina, hun er oprøreren i familien, føler sig ikke tilpas nogen steder, så da hun får chancen for at få et job i London, slår hun til. Hun bliver veninde med Tilly, flytter ind i hendes lejlighed, som hun deler med kæresten Henry, og lærer andre unge at kende. Fælles for dem alle, er at de er utilpassede, uengagerede uden evne til at forpligte sig og de er forvirrede, selv om de i virkeligheden har uanede valgmuligheder. Henry bliver inviteret til South Carolina og med ham som katalysator bliver der sat ord på alt det, som har været usagt. Det er en rigtig god og vedkommende roman, som ikke vil skuffe Trollopes trofaste fans
Tilly, Henry, William og Gillion kan ikke finde ud af kærlighedslivet, arbejdslivet og familielivet. Joanne Trollope har komponeret en velskrevet roman om mennesker i 30'erne i England og Amerikas syd...