I dag kommer danske børn til verden med en smartphone i hånden. Desværre er deres digitale dannelse ikke medfødt. Den er ellers nødvendig. Livet online giver ikke bare adgang til fantastiske muligheder, farefulde vildveje lurer også ved hvert klik. Lærere og pædagoger må vise eleverne vej. Den digitale dannelse hører hjemme på skoleskemaet.
Bogen er med sine 70 sider og i lommeformat en meget overkommelig udgivelse, som er hurtigt læst, men samtidig fyldt med inspirerende overvejelser om hvorfor og hvordan vi skal danne eleverne digitalt. En appetitvækker for undervisere, som både giver lyst til at arbejde med digital dannelse samt relevant viden til at komme godt i gang med processen