En nat ser man noget flyve på tværs af himlen over London. Måske et stjerneskud eller en meteor, som en astronomikyndig foreslår. Derfor sætter han med det samme ud for at undersøge genstanden, som viser sig at være noget helt andet. Noget, som ingen havde regnet med. En metalcylinder, hvorfra levende væsener strømmer ud og påbegynder deres mission: En invasion, der spreder død og ødelæggelse overalt.
I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Klodernes Kamp" af H.G. Wells indlæst af musikeren og biologen Johan Olsen.
I anledning af Steven Spielbergs filmatisering af romanen som udkom første gang i 1898, udsendes nu 3. udgave af Jannick Storms oversættelse. Jeg har ikke kunnet få fingre i 2. udgaven fra 1986, men jeg gætter på at der ikke er sket store ændringer. Sproget er en præcis blanding af nutidig mundrethed og en gammeldags engelsk sprogtone fra i forgårs. Historien er sikkert mest kendt fra forskellige filmatiseringer og ikke mindst fra Orson Welles herostratisk berømte hørespil fra 1930erne. Læst med litteraturhistoriske briller er bogen interessant som eksempel på den tidlige science fiction og dens dommedagsfrygt for det udefrakommende. Læst for spændingens skyld virker historien bedaget med de onde marsianere som vil underlægge sig jorden, sandsynligvis for at kunne holde menneskeheden som en slags slagtedyr. Dog rummer historien interessantpsykologiske spil mellem fx vor hovedperson og et sølle skrog af en præst. Bogens forside henviser til at bogen er historien bag Steven Spielbergs film og består derudover af et foto af, som kolofonen oplyser, "Imperiet". Om fotoet faktisk har noget med filmen at gøre, vides ikke, men det signalerer i al fald død og ødelæggelse