Fiktion blandes med historisk arvesølv. Vikingetiden oprulles i al sin storladne gru og skønhed. En tid, hvor venskab og slægtsbånd var altafgørende, og hvor overlevelsen krævede svære valg.
Arnulf-sagaen er en anmelderrost vikingeserie på foreløbig seks bind. Den nordiske fortælling om magtkampe, ære, hærfærd og hævntogter oprulles her i sin storladne skønhed og gru, og sagaen er en episk tour de force igennem vikingetiden i årene omkring årtusindskiftet. Fiktion blandes med historisk arvesølv, mens Arnulf vokser fra at være en ilter ung mand til at blive en erfaren og berejst kriger og jomsviking med ansvar for viv og børn. Arnulf-sagaen er baseret på omfattende seriøs research, og fortællingen bringer læseren dybt ind under huden på den autentiske viking.
I februar sætter eReolen fokus på Det vilde nord. Forfatter Susanne Clod Pedersen, der i efteråret udgav ottende bind i vikingesagaen om Arnulf, anbefaler her tre gode bøger, hvis du vil tæt på vores nordiske forfædre.