"På en gang en smuk og sensuel kærlighedsroman, en tænksom og poetisk overvejelse over midtvejskriser og en lidenskabelig fortælling om uimodståelig tiltrækning, der både kan gøre mennesker hele og knække dem for livstid."
Julie M. Callesen, KultuNaut
Hajime møder som ung dreng pigen Shimamoto, som han senere kommer fra, men bruger som målestok for alle senere pigebekendtskaber. Som veletableret ægtemand møder han igen Shimamoto
Anmeldelse af: Sønden for grænsen og vesten for solen af Haruki Murakami
På en sanselig måde kredser bogen om kærlighedens og erotikkens væsen, om at fastholde og give slip, og om de fatale valg, der afgør menneskets liv. Følelsen af hendes hånd i min har aldrig forladt mi...
Den velanskrevne japanske forfatter fik sit store gennembrud verden over med den opsigtsvækkende murstensroman Trækopfuglens krønike. Romanen her er mindre ambitiøs i både omfang og indhold, men også her benytter Murakami en mandlig hovedperson som jeg-fortæller og som episk centrum for sin historie. Hajime hedder drengen, hvis historie læserne indvies i primært via hans kvindebekendtskaber. Hajime møder som ung dreng pigen Shimamoto, som han straks bliver voldsomt fascineret af. Hajime flytter til en skole i en anden by og mister kontakten, men glemmer aldrig Shimamoto, som han sammenligner alle sine senere kærester med. Historiens omdrejningspunkt er Hajimes forhold til skiftende kvinder, der også markerer forskellige stadier i hans liv. I romanens centrale del møder den nu gifte og godt etablerede Hajime den hemmelighedsfulde og uopnåelige Shimamoto igen, og de får gensidigt bekræftet deres kærlighed. De har nogle intense og dramatiske møder, men et forhold er umuligt, og hun forsvinder igen. Bogen er både en eminent og tilgængelig manderoman, som man nærmest løber igennem, og et psykologisk og seksuelt skæbnestudie, for Hajime, der trods det bekræftede begær, kone, børn og materiel succes aldrig bliver rigtig tilfreds med sit liv
