Arv og miljø begynder med et arveopgør mellem fire voksne søskende. Forældrene har besluttet, at de to yngste søstre, Astrid og Åsa, skal arve familiens to sommerhytter, mens broren Bård og den ældste søster, historiens fortæller Bergjlot, skal kompenseres økonomisk. Et barndomssted, som alle fire børn ellers har et forhold til. Det viser sig, at hyttevurderingerne, der ligger til grund for fordelingen af arven, er langt under markedsværdien. Dér starter arvestriden, som afdækker Bergjlots personlige beretning om farens overgreb, hvorfor hun brød med familien 23 år tidligere.