For at få fart på, når hun svømmer, må hvalen Amanda lære at slå hurtigt med halen. Samtidig skal hun også lære at navigere på den årlige rejse til Antarktis og at puste vand ud af åndehullet.
Den lille mariehøne Rose har lavet en rigtig fin overraskelse i børnehaven, men desværre holder gaven ikke til turen hjem i stormvejr, og Rose forsøger at finde en anden overraskelse til sin mor.
Sælungen Anker skal lære at begå sig i det kolde, dybe hav. Først er han bange, men efterhånden lærer han, hvordan han ved hjælp af knurhårene kan føle sig frem til, hvad der gemmer sig i havet.
Tangskoven forsvinder, og der begynder at være mangel på mad til blæksprutterne. Alberte går på jagt efter de dyr, der spiser af tangen og møder undervejs en masse forskellige havdyr, fx en hummer og en rokke.
Hr. Brum vågner en morgen og opdager, at hans hus er blæst væk i en storm. Han går straks i gang med at bygge sig et nyt hus, men han får brug for hjælp. Sjov billedbog for 3-6-årige.
Astrid er god til at fange mad til sin unge, men vil ikke dele med de andre pingviner, hvordan hun gør. Da ungerne begynder at sulte, beslutter hun sig dog alligevel for at hjælpe, og vise de andre, hvor man finder lyskrebsene.
Det er lørdag og Selma glæder sig til en hel dag på engen. Hun går i gang med at bygge med nogle gamle brædder, men både drengene og pigerne synes, hun er mærkelig. For piger kan da ikke bruge værktøj. Men det kan Selma!
Når den lille blæksprutte Sky bliver forskrækket eller genert, kommer den let til at slippe en lille sjat blæk. Det mørke blæk indhyller den i en sky, som skjuler den, og får de andre dyr i havet til at tro, den er et spøgelse.