Søgeresultater: 1610

I en lille tyrkisk landsby, der er øde om vinteren og invaderet af turister om sommeren, ligger et forfaldent hus. Her passer en dværg en meget gammel dame, der tilbringer sin tid med at genkalde sig sin ungdom og gentage sine beskyldninger. De lever side om side i tavshed om de hemmeligheder, de deler, i had og ensomhed.

Foråret er kommet til Vejby med alt for meget varme og uro. En mand er død. En ny er flyttet til. Man går i kirke og passer hver sit, man taler om vejret og ketchup. En fuglekikker drikker fadøl og drømmer om at se en azurmejse, og betjenten banker sin kone. Det er en bog om kærlighed. Og om døden og om at længes. Det er en bog om Lars og Inger-Mai om Politi-Peter, Mona og Stig og de andre der er gæster i hinandens liv i Vejby.

Den er gal igen i den ellers så hyggelige Huleby, hvor landbetjent Arne Jensen – bedre kendt som Sheriffen – pludselig får tilført en kollega fra København. Politiledelsen mener nemlig, at der skal luges ud og ryddes op i de mange sager, der hober sig op i området. Den nye betjent ved ikke, hvilken strid modvind fra vest der rammer ham, da han ankommer til Huleby. Hverken Sheriffen eller den dominerende Dunner fra det lokale slæng er tilhængere af snærende regler og forandringer, og de er klar med en plan om at få regelrytteren til at tage retur til Djævleøen så hurtigt som muligt. Den nye betjent skal snart sande, at det kan være en kamp på liv og død at lære at gå i folk med træsko på og at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert i andedammen.

"Vi har det jo dejligt" (1955) handler om den unge forfatter Henrik Gustafsen, der forsøger at finde ro til at skrive sin nye bog i det lille klondykesamfund ’Ravnekrogen’. Indbyggerne her er mildt sagt ikke helt normale, men de har det dejligt med hinanden og vil hellere end gerne involvere forfatteren i deres liv. Romanen blev i 1963 filmatiseret med Gabriel Axel som instruktør. Søeborgs udødelige klassiker er her indlæst og fortolket af Danmarks måske største Søeborg-fan, Tommy Kenter.

Finn Søeborg (1916-1992). Født i København. Fik sin litterære debut i 1950 med “Sådan er der så meget”, et satirisk billede af efterkrigstidens Danmark. Har skrevet romaner og novellesamlinger, en erindringsbog og kommentarer til en lang række dagsaktuelle begivenheder. Søeborgs bøger er samlet trykt i cirka 830.000 eksemplarer.

Det er nok Søeborgs mest positive roman, og den iscenesætter outsiderne som en livskraftig alternativ kultur til den urbane og fine. – Henrik Palle

I sommeren 1968 flytter tre hippier ind i et gammelt bindingsværkshus i den lille tyske landsby Klein-Roda og påbegynder deres egen Summer of Love. Men den lokale befolkning bryder sig ikke om den fri kærlighed og møder de unge med fjendtlighed. Fyrre år senere flytter bestsellerforfatteren Sophie Winter ind i det samme hus i den samme landsby. Hun har skrevet en bestseller om den gamle historie. Nu skal bogen filmatiseres, og samtidig begynder fortidens hændelser at hjemsøge landsbyen igen. Dengang forsvandt en ung kvinde. Nu er en 12-årig dreng forsvundet. Landsbyboerne betragter mistænksomt den mystiske forfatter i det gamle hus. Hvad foregår der egentlig i huset, hvad skete der i det dengang, hvem er Sophie Winter, og hvad har hun at gøre med den forsvundne dreng?Den tidligere reklamemand Paul Bremer, som har trukket sig tilbage til et roligt liv i Klein-Roda, og som vi har mødt før i Anne Chaplets bøger, bliver endnu en gang involveret i en sag, hvor fortiden indhenter nutiden og ripper op i gamle begivenheder, som alle helst vil glemme.Anne Chaplet er en tysk forfatter. Hun debuterede i Danmark i 2008 med "Caruso synger ikke mere" og har vundet den tyske krimipris i både 2001 og 2004. Anne Chaplet, som er et pseudonym for Cora Stephan, er uddannet i statskundskab og historie og har skrevet flere bøger om historiske og politiske emner, hvilket hendes krimier også bærer præg af

Kantslag er bogen, der gjorde Dorthe Nors til et verdensnavn. Bogen er blevet hyldet af alt lige fra Oprah til New York Times Book Review og blev desuden udpeget som en af de 100 bedste bøger i 2014 i Publishers Weekly.

Korte, hurtige og hårdtslående: Sådan er novellerne i Kantslag. Med et mesterligt blik for hverdagslivets drama skriver Nors om mennesker på kanten og skårede eksistenser. Mød buddhisten, hejren og kvindelige mordere i denne kulsorte lille perle af en bog.

Pressen skriver:

”Kantslag er sgu rigtig god.” - Weekendavisen

”I denne novellesamling fremstår dansk skønlitteratur som dansk møbeldesign: enkel og sublim.” - Oprah.com

”Nors observerer ikke bare livets detaljer – internetsurfing, vasketøj, fantasier, samtaler med fremmede, besættelser – hun tilbyder også et forunderligt og sandfærdigt indblik i, hvordan disse detaljer tegner et billede af vores sjæl.” - Publishers Weekly

Karl Hansen, der både er blevet kaldt "Jammerbugtens sagamand" og "en nordjysk Blicher" er på hjemmebane i novellesamlingen "Hvor kragerne vender". Med sikker hånd tegner han et portræt af fortidens mennesketyper og livsforhold ved Jammerbugten, og han tager sine læsere fortroligt ved hånden, når han fører os gennem egnens natur, ind i almuestuen og ud blandt røvere og skidtfolk. Karl Hansen (1909-1998) var en dansk forfatter. Gennem en lang række noveller, romaner, digte, krøniker og artikler beskrev han livet i og omkring det gamle Blokhus, hvor han selv kom til verden og boede hele sit liv.

Et barn bliver anbragt på et kystsanatorium. Hun ved ikke, hvorfor hun bliver efterladt af sine forældre, om hun nogensinde bliver hentet igen. Hun er uden varsel overladt til sig selv mellem lutter fremmede mennesker. Voksne, der låser hendes tøj og sovedyr inde. Børn, der tirrer og latterliggør hende. Lange dage uden kontakt. Uvished.



I "Kystsanatoriet" får vi barnets blik på verden. En verden præget af ensomhed og angst, men også det helt særlige mod, som kun børn har. Det er også en roman om, hvilken betydning det kan få, når forældres religiøse dogmer modsiges af deres handlinger.



"Kystsanatoriet" er baseret på Elisabeth Flensted-Jensens egne oplevelser som barn.

"Barndommen kogt ind til præcise sanseindtryk af varierende styrke. Det er, hvad Elisabeth Flensted-Jensen debuterer ganske selvsikkert med... Altid forfriskende med nye variationer over temaet." -Lise Garsdal, Politiken (4 hjerter)



"Barndommen kogt ind til præcise sanseindtryk af varierende styrke. Det er, hvad Elisabeth Flensted-Jensen debuterer ganske selvsikkert med... Altid forfriskende med nye variationer over temaet." -Lise Garsdal, Politiken (4 hjerter



"Ren, uforfalsket yndighed, så fin taktil tekstil-beskrivelse. Bedst er barnestemmen, når den blander det præcist sansende og det diffust angste." - Linea Maja Ernst, Information



"Smuk debutroman af dansk forfatter. Den består af korte prosastykker, der genererer forløbet i en præcis og sansemættet skildring af en piges opvækst midt i 1900-tallet i et religiøst miljø og på sanatorium. Jeg var meget grebet af bogen, læste den i ét hug. Romanens forløb skabes gennem korte, selvstændige prosastykker, sproget er smukt, gennemarbejdet, sansemættet og formidler fint oplevelsen af et pigeliv for 50-60 år siden. Selve læseoplevelsen kan sammenlignes med fx Ida Jessen og Iselin C. Hermann." - Lektør: Marianne Majgaard Jensen Elisabeth Flensted-Jensen (f. 1949) er en dansk forfatter. Hun har en i flere årtier forsket i og arbejdet for ligestilling blandt kvinder og mænd. Elisabeth Flensted-Jensen har blandt andet arbejdet som lektor ved Center for Kønsforskning ved Aarhus Universitet, rådgiver i køn og organisation i OECD og uddannelseschef i Unicef.

Den unge færing Anders forelsker sig i italienske Lorenza. Hendes dybe forankring i katolicismen skaber en afstand mellem dem, selv om Anders giver hende hele sin betingelsesløse kærlighed. Deres datter Antonie vokser op på Færøerne og bliver en viljestærk og ilter pige. Franciscanersøstrene opdager, at hun har en dejlig stemme, og giver sig til at uddanne hende i sang. Senere, i Danmark, fortsætter hendes vej mod en tilværelse som sanger. En tilværelse som ærkeenglen Gabriel søger at styre. Adda Lykkeboes kærligheds- og slægtsroman foregår dels i den færøske overvældende natur og blandt de mennesker, der bor på de 18 små øer, dels i Toscana, men også Danmark, Aarhus og København.Og det skal vise sig, om den unge Antonie formår at sætte sig op mod den overmagt, en ærkeengel må siges at være. Handlingen udspiller sig i tidsrummet fra begyndelsen af 1900-tallet til først i 1970’erne.

Det er en hed sommeraften, og der er grillfest hos kriminalkommissær Carsten Mathiesens naboer Knud og Anne. Men stemningen er trykket. For fem år siden fik et af nabobørnene, Nanna, sin tå klippet af med en plæneklipper. Og nogle dage før festen blev den arbejdsløse Orla Madsen overfaldet på gaden i Åbenrå. Flere af gæsterne udviser en uforholdsmæssig stor interesse for Madsens skæbne. Samtidig har naboerne kærlighedsaffærer på kryds og tværs af ægteskaber og vejnumre. Da den smukke og depressive nabo Signe findes myrdet på værternes toilet, må Carsten tage utraditionelle metoder i brug for at finde morderen blandt naboerne, der alle har noget på hinanden. Og det viser sig, at både den afklippede tå, overfaldet og mordet hænger sammen … SØRGEKÅBEN er en historie i Hans Schmidt Petersens krimiserie fra Åbenrå og det dansk-tyske grænseland. Forfatteren fik debutantprisen for sin roman ’Den lodne bøg’, og hans første krimi i serien fra grænselandet, ’Sneglens hus’, var blandt årets bøger i både Politiken og Berlingske Tidende.

"Den 4. juli 1952. Sommeren kom svævende fra øst. Gennem tørre strå og valmuer og oksetunger, gennem det brede græs, gennem kornet. Den trillede glimtende sandkorn foran sig og suste i poplerne."

Sådan indledes den første af tredive små fortællinger, som til sammen giver et rigt og rørende portræt af et lille landsbysamfund gennem et halvt århundrede. Ved at fokusere på de enkelte indbyggeres daglige liv, med drømme, længsler, problemer og glimtvis lykke, tegner forfatteren et portræt, dels af den danske provins, og dels af den bredere teknologiske og samfundsmæssige udvikling som har udgjort vores fælles historie fra 50’erne og frem til 90’erne.

Dette er forfatterens store folkelige gennembrud fra 1998.

Samfundet ændrer sig hele tiden, gradvist og nogle gange umærkeligt. Den teknologiske udvikling ændrer vilkårene for hvordan mennesker er sammen. Den ideologiske udvikling ændrer måderne mennesker taler sammen på. Men lige meget hvor meget verden smuldrer og forandrer sig til ukendelighed, forsøger folk at få deres liv til at hænge sammen og søge glæden.

Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

Efter sidste års digtsamling RULLETEKSTERNE, der handlede om livets afslutning, følger Poulsen op med en ny samling, der naturligt nok hedder ... BESTYRELSESMØDE I EVIGHEDEN.

Der igen tale om en samling sørgmuntre digte af en forfatter, hvis vid og folkelighed tåler sammenligning med en Benny Andersen.

Poulsens seneste digtsamling udkom - som den første i Danmark -udelukkende som e-bog, hvilket vakte en del opsigt og debat. Lars Bukdahl og andre reaktionære kritikere måtte finde lugtesaltet frem.

Måske er det inspireret heraf, at et af de ny digte lyder:

Der er digte,
som kan minde om reolsystemer,
dem, man bringer hjem fra Ikea
og bruger en menneskealder
på at få samlet.

Når det endelig er sket,
er bogen gået over i historien
og deler skæbne med
papyrusrullen.

Lydbogen er indlæst af forfatteren.

Peter Poulsen er født i 1940 og har siden debuten i 1966 skrevet en række digtsamlinger og romaner, bl.a. HOTEL HJERTESORG. Han er en estimeret oversætter af bl.a. Baudelaires HELVEDESBLOMSTER - og digte af Prins Henrik. Peter Poulsen har desuden udgivet bl.a. Cikaderne synger (Vindrose 2006) og Gå på luften (Vindrose 1998)