Søgeresultater: 2725

Direktøren Karl og hans hustru baronessen Jessica bor sammen med deres tre små døtre og tjenestefolk i villaen "Villa Luna". På overfladen synes de at være en ganske almindelig familie i det bedre borgerskab, men under overfladen ulmer det med frygtelige familiehemmeligheder. Datteren Martha nægter at sige et ord, før hun som treårig pludselig udtaler det mærkelige ord "Linvarna". Og en uvejrsnat banker en fremmed kvinde på døren til Villa Luna. Hun ser forfærdelig ud og har væskende sår og bylder over hele kroppen. Hun er kommet til familien for at få sit sidste ønske opfyldt: At de fortæller hende om Linvarna. Nicola Dixen (f. 1958) er en dansk forfatter, lærer og oversætter. Hun voksede skiftevis op i millionbyen Hong Kong og den sønderjyske provinsby Aabenraa. Efter gymnasiet drog hun til Holland, hvor hun uddannede sig til lærer. Før hun igen bosatte sig i Danmark, rejste Dixen verden rundt med sin guitar, hvor hun spillede og tjente til dagen og vejen. Efter hjemvendelsen underviste hun i sprog og musik og sideløbende begyndte hun at skrive. Hendes debutroman "Linvarna" udkom i 1998.

Brødrene Ragnar og Ivar er de centrale figurer i denne roman af Islands store nutidsfortæller. Ragnar plages af krigstraumer efter den spanske borgerkrig, og hans politiske kamp koster børnene dyrt, mens Ivar holder ferie på luksushoteller i Schweiz, løber på ski af elfenben og går i seng med stenrige grevinder og prinsesser.

Einar Már Guðmundsson er med denne bog nået til tredje bind af Tavshedens trilogi, krøniken om islændingenes færd hjemme og ude – og navnlig nede, på bunden af samfundet – i det 20. århundrede.

"Fodspor på himlen" fortalte om Olli og Ragnar, der drog af sted som Spaniensfrivillige, og deres forældres generation i tiden frem til 1930'erne. Himmelsporene blev fulgt op af "Drømme på jorden" og beretningen om Ragnars søster Sæunn, der døde ung, og om Gummi Betjent og Olaf, der var taxachauffør, i årene under og efter Anden Verdenskrig.

I tredje og sidste bind, "Navnløse veje", er det fortsat Olafs søn, Rabbi, der fortæller om de ti søskende og deres afkom. Nu navnlig om Ragnar Spaniensfarer og hans første kone, Helga, men også om hans bror Ivar, der begyndte som bums, taxachauffør og 'bootlegger', men ved fortjenesten på spruthandelen blev advokat, ågerkarl og international playboy – med vegetarisk levevis!

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Han forklæder det som enkle skrøner og anekdoter, men det er den nordiske underklasses kulturhistorie, han er i færd med at folde ud."
- Politiken

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej. Hannibal og hans lille dreng trænger til en god kvinde, og Dora, som ikke har andre slægtninge i verden end dem, fortjener en god mand. Men uforudsete vanskeligheder præsenterer sig med det samme. Den griske hr. Villesen kaster straks blikket på Doras formue, og også de unge viser sig at være mere stædige, end Ludvig og Jane havde forstillet sig. Men mon ikke liv og lykke sejrer alligevel?

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Historien begynder i 1964, hvor den unge bestyrer af radioforretningen i Kuopio, Esko Vuori, er taget hele vejen fra Finland til Tokyo for at overvære de olympiske lege. En begivenhed, der samler hele verden. Fra tilskuerpladserne får Esko en brusende fornemmelse af, at verden er i forandring, og livet venter generøst med alle sine muligheder: "Det hele ligger for øjnene af dem: Fjernøstens opsving, japanernes fremmarch, fremtiden".

Vi følger livet omkring den fremtidsbegejstrede Esko, der er gift med jordemoderen Liisa. Sammen stifter de familie i 60'erne og får tre sønner, hvis liv bogen udfolder frem til nutiden. Især sønnen Esa, der bliver journalist, er i centrum med sit livslange forsøg på at forstå sig selv, sine forældre og de valg, de har truffet og de værdier, der har præget ham.

"I glimt" er en stort anlagt familiesaga i middelklassehøjde. En fortælling om den række af øjeblikke af betydning, der er afgørende for et liv. Både de begivenheder, der forandrer verden og de private mættede fikspunkter, der tillægges afgørende vægt i livsfortællingen. Fødsler, død, situationer af uventet nærhed og klarhed, adskillelser og tilbagetog. 

Juha Itkonen skildrer eminent en familiehistorie, der udspiller sig i lyset af efterkrigstidens fremtidstro og forhåbninger. Men tro, håb og drømme bliver med tiden til skuffelser og bristede illusioner for slægten.

"Går rent igennem"
- 5 hjerter, Politiken

"...et stykke litterært finmekanik; som et fint konstrueret urværk, hvor tiderne og livene går og går."
4 stjerner, Berlingske

I en søvnig, dansk provinsby i bor den selvoptagede og dovne smedemester Julius Nielsen. Intet passer ham så godt som at spejde veltilfreds ud over landsbyen med en øl i hånden og hånden på den velvoksne vom. Hårdt arbejde passer hverken mester eller smedesvenden Ivar, så da den unge smedelærling Karl kommer til byen, er det lige som om forsynet smiler lunt til dem begge. For kommunen har bestilt et gitterværk, og så fint arbejde har man ikke forstand på i smedjen. Det har Karl til gengæld, da han er uddannet i Tyskland. Julius' datter, den kønne Lisbeth, er ikke meget for at lade sin far og hans kumpan udnytte Karl, for hun har selv fået et godt øje til den unge mand. Men hvad hun ikke ved, er at faderen står i stor gæld til Ivar, og Ivar er fast besluttet på at få fingre i både smedjen og den smukke pige. Nu er det op til Lisbeth, at få reddet kastanjerne ud af ilden for både sine forældre og Karl.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Torunn Neshov er syvogtredive år gammel. Hun møder for første gang sine slægtninge, da hendes farmor dør. Hendes far, Tor, som hun aldrig har haft noget forhold til, bor på slægtsgården uden for Trondheim. Farbroren Margido er bedemand i byen og ved at blive slidt op af gudstvivl og en ekstremt pågående enke, og i København bor den tredje bror, Erlend, der stak af som ung og sprang ud som bøsse. Da Tor brækker benet, forlader Torunn det liv, som hun har bygget op i Oslo, for at hjælpe sin far med at passe gården. Hun er pludselig blevet arving til en gård, som hun aldrig har skænket en tanke. Men det er en gård i forfald, og hvor stærke er båndene mellem disse mennesker, som knap nok kender hinanden?

”Ragde i topform ... en ren opvisning i flot og vital skrivekunst ... Man kan næsten ikke holde ud at vente på bind tre af dette storværk.”
- Aftenposten

”En fabelagtig god beskrivelse af et liv som langsomt forsvinder.”
- Litteratursiden.dk
 

Daniels faster forlod som ganske ung sit barndomshjem, og siden har ingen talt om hende. Nu, mange år senere, er hun forsvundet i Berlin og har tilsyneladende efterladt efterladt sin mand og sit nyfødte barn. Daniel fornemmer, at noget ikke stemmer og sætter sig for at undersøge sagen – på trods af at Daniels far indtrængende beder ham om at lade den ligge.

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

Efter 10 år som pilot i den canadiske hær vender Henrik Juncker tilbage til Danmark. Opholdet har gjort den ellers stille, unge dreng til en mand, og han glæder sig nu til at vende tilbage til sin onkel og tante på godset Guldhøj. Mest af alt glæder han sig dog til at se sin lille kusine Lillian, der i mellemtiden er vokset op til en smuk og selvstændig ung kvinde. Men glæden afbrydes brat, for der sker sære ting på Guldhøj. Hans onkel og tante ligger dødssyge på godset, og Henrik bortvises i første omgang af den sleske godsbestyrer Herman Kruse, der selv har fattet interesse for den smukke Lillian. Men Henrik er ikke sådan at vippe af pinden, og han allierer sig med sin gamle ven, Poul Strange, der nu er en berømt læge, for at opklare mysteriet på Guldhøj.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen "Humoresker – Fyensk Humør", der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som "Flintesønnerne", "Der brænder en ild" og "De røde heste" blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maës, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Ingen kan holde på en hemmelighed til evig tid.

London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line.

Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig.
Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne.

En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd.

"Førsteklasses håndværk." – Weekendavisen om Clifton-krøniken En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd.

Robin Meredith har lige begravet sin kone Caro, der kun blev 45 år. Hendes død og begravelse bliver begyndelsen til store forandringer i familien, der altid har betragtet hende som fremmed.

De forskellige familiemedlemmer bliver imidlertid tvunget til at finde ind til det fremmede i dem selv.

”Den nærmeste familie” er en roman om nomader og fastboende, om at leve på landet og med sig selv. Den giver et indblik i de kræfter, der skaber forandring og viser, hvordan man kan være sin egen lykkes smed – mesterligt skildret af Joanna Trollope.

Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen ”Parson Harding’s Daughter”. Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

”Tab og forandring er bogens nøgleord, og livet på landet er glimrende skildret. Der er fine psykologiske portrætter af personerne, som alle på hver sin måde lider afsavn … En rigtig god familieroman til et meget bredt publikum.” – Lektørudtalelse, Annemette Sørensen

En sørgmunter historie om en familiefar i eksistentiel krise. Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad. Det var i hvert fald planen...