Søgeresultater: 307

"Et nyt rodfæste er tredje bind i Anne Karin Elstads romanserie om folkene på Innhaug. Året er 1834, og der er blevet trangt i bygden, så trangt at Magret og hendes mand Erik bestemmer sig for at flytte. Det er en stor beslutning, men de har fundet god jord og en gård langt fra Innhaug, på Møre-kysten. Et nyt rodfæste handler om kamp for tilværelsen, om fælles slid og indsats, om livet som tilflyttere. Ikke mindst handler romanen dog om det ægteskabelige samliv. I romanerne om folkene fra Innhaug er der stærke følelser og dramatik, der er natur og bøvl, sorg og glæde - alt sammen fortalt med stor livsfylde og med detaljer, der gør den kulturhistoriske ramme levende, og på en forunderlig måde med stor appel til moderne nutidslæsere. ”Man føler som læser, at livet måske var rigtigere dengang.” May Schack, Politiken om Folkene på Innhaug "

Norsk thriller fra de mørke skove. Netop løsladt fra fængslet mistænker politiet Dan Kaspersen for det brutale overfald på byens rige mand.

"Et sted i det østlige Tyskland løber din farfar tværs over en slette; jeg er begyndt at blive bange for, at han aldrig kommer hjem …"

Sådan står der på det postkort Asgers farmor sender til hans lejlighed i Amsterdam efter flere års tavshed. Det står klart, at Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe.

Hundehoved er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag. Den er trykt i mere end 150.000 ekesemplarer og solgt til udgivelse i 15 lande. Den er blevte hædret med Boghandlernes Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og P2 Romanprisen.

Pressen skriver:

"Et stort VUF! til Ramslands afbulerende roman."
– Berlingske

"En af de bedste løgnehistorier, jeg har hørt. Tempoet er højt, og historien er både svævende og jordnær komik. Morten Ramsland har bare at gi' hals igen og igen."
– Ekstra Bladet

”Ramsland skriver litteraturhistorie med Hundehoved.”
– Johannes Møllehave

"Fremragende løjet."
– Aftenposten, Norge

"Hundehoved er ikke endnu en slægtsroman. Den er slægtsromanen slet og ret, en bog som for min skyld bare kunne blive ved og ved."
– Stern, Tyskland

"Den der ser" er en stor episk beretning om Dina og hendes slægt, og den ligger i forlængelse af romanerne "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv". Året er 1890 og Dina Grønelv skal begraves. I den fyldte kirke stiller hendes barnebarn Karna sig op over for menigheden og beretter om det, der lå hendes bedstemor på sinde, lige inden hun døde: De to mænd hun slog ihjel. Efter Karna har tilstået Dinas synder, holder Karna op med at tale og lukker verden ude.



Hverken hendes far Benjamin eller hendes stedmor Anna kan trænge igennem til hende, og hendes tavshed kommer til at fylde alt i deres liv. Anna må leve med, at Benjamin stadig har følelser for sin ungdomskæreste Hanna, og Anna har svært ved at tilgive ham. Da Karna forsøger at begå selvmord, træffer Anna en beslutning: Hun vil tage Karna med sig til sin fødeby København og lade hende indlægge på et sindssygehospital.



Den der ser" er en roman om skyld, genforening og tilgivelse samt fortsættelsen på historien om Dina Grønelv og hendes efterkommere. Historien om den karismatiske kvinde Dina har siden udgivelsen af "Dinas bog" i 1989 fascineret adskillige generationer af læsere.

Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Det er juni, og Anja og kæresten Pål er på vej til ødegården i Sverige, som Anja stadig ejer sammen med eksmanden Ivar. Der skal være arbejdsweekend, og facaden skal slibes ned og males. Ivar og hans kæreste, Solveig, skal med, og alle børnene vil være der. Anja drømmer om en idyllisk weekend med storfamilien. Men noget murrer lige under overfladen, når alle endelig samles, og det hele skal være så forbandet hyggeligt. 

Romanen "Egne børn" af den norske forfatter Trude Marstein er et intenst kammerspil om den fortvivlende jagt på meningsfuldhed. Om ambitioner og skuffelser, selvgodhed og hverdagens små, svigefulde afsløringer. Om børnene og den magt, man har, og ikke har, over dem. Og om glæden og kærligheden, som dukker op i korte glimt, nærmest ved en tilfældighed.

Trondhjem, 1903.
Familien Winther er samlet på Rosenlyst, deres sommerresidens og lystgård ved Trondhjemsfjorden. Her tilbringer de dagene med cykelture, tennis, badning i fjorden og te på terrassen.
Gitte er stadig vred på Fredrik efter han sendte hendes bror på sanatoriet, men ellers er dagene lyse og lange. Sommeridyllen forsvinder dog brat, da en gæst uventet dukker op.
Tilbage til Rosenlyst er ottende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Momolydbog skuespiller Vibeke Hastrup læser denne stærke fortælling om en ung kvinde,der flytter hjem til Oslo efter at have boet i Paris.I Frankrig har hun haft et intenst kærlighedsforhold til Simon,som er gift,som har et barn og som hun opdager,har endnu et på vej.Hun forsøger at slå sig til ro i Norge,glemme Simon og genoptage kontakten med sin mor og sin søster.Men en dag ringer Simon og siger,at han kommer på besøg.Kærlighedsforholdet til Simon er skrevet med både stor følsomhed og en overraskende lethed,men rummer også en voksende uro.Transit er en roman om tilhørsforhold og rastløshed,om udlængsel og hjemlængsel og om at lede efter sig selv i den anden.

“At skrive så bevægende, vemodigt og med så megen emotionel og eksistentiel fylde på så lidt plads burde ikke være muligt.” 5 stjerner, Kristeligt Dagblad
Nils Vik vågner en morgen i sit hus ved fjorden, han spiser morgenmad og tager tøj på, går ned til færgen, som han har sejlet i en menneskealder, og påbegynder sin sidste rejse. Det er dagen, hvor Nils Vik skal dø. Han er en almindelig mand med et simpelt job. At sejle folk over fjorden og sikkert tilbage igen. Men det, som virker simpelt, kan ofte vise sig at være kompliceret.
Den dag Nils Vik døde er en smuk fortælling om de norske fjorde og de mennesker, der bor ved dem. Det er en roman om livslang kærlighed og om glæden ved hverdagen og det almindelige. Alting, man gør, det gør man på et tidspunkt for sidste gang i livet. Nils Vik fylder sin lille færge med menneskeliv og historier, og med en længsel efter at blive genforenet med sin kone, Marta.
Frode Grytten (f. 1960) har skrevet bøger i flere genrer og har nået et stort publikum i og uden for Norge. Hans bøger er oversat til 17 sprog, og han har vundet bl.a. Rivertonprisen, Nynorsk litteraturpris, Bjørg Vik-prisen, og to gange har han modtaget Brageprisen.

Sæterromantik og rallerliv i Hallingdal  
Svartlia, 1906. Da Birgit havnede i ulykkelige omstændigheder, blev hun sendt til Kristiania for at føde sit barn i hemmelighed og adoptere det bort til en velstillet familie. Det var sådan, hendes forældre ville have det. Men Birgit lod sig ikke kue, og nu er hun på vej hjem til bygden med sin lille datter. 
Hvordan vil moren og faren reagere, når hun ikke kommer alene?
Hjemkomsten er syvende bind i Dorthe Erichsens dragende SÆTERLIV-fortælling om kærlighed, familiehemmeligheder og venskaber på de skrånende, norske fjelde i det 20. århundredes spæde start.

Sæterromantik og rallerliv i Hallingdal
Svartlia, 1905. Ingebjørg får mulighed for at møde Elias på Gulsvik, hvor rallerne er indkvarteret for vinteren, og i al hemmelighed tilbringer de to en nat sammen som elskende.
Stemningen mellem Ingebjørg og Sunniva er fortsat anspændt, men Sunniva beder alligevel Ingebjørg om at køre hende til et mystisk ærinde, og de to ender med sammen at overvære det, da en kvinde drukner sig i floden. Tolleiv finder dem ved floden, men det er kun Ingebjørg, som for alvor virker rystet. Sunniva tager hesten og forsvinder uden et ord, så Tolleiv og Ingebjørg er alene tilbage.
På tynd is er femte bind i Dorthe Erichsens dragende SÆTERLIV-fortælling om kærlighed, familiehemmeligheder og venskaber på de skrånende, norske fjelde i det 20. århundredes spæde start.

Gentagelsen er en rå og voldsom skildring af et ungt liv. En voksen kvinde ser tilbage på sig selv som 16-årig og undersøger en central begivenhed fra sin opvækst.

Sæterromantik og rallerliv i Hallingdal
Svartlia, 1905. Selvom om det går godt for Ingebjørg og Ragnhild med at klare driften på sæteren, er der meget andet, som gør Ingebjørg urolig: fundet af den mystisk mørke lok i kisten, morens ukendte fortid og det endnu uopklarede mord på Birgits kæreste. Hun er også bange for vreden mellem Tolleiv og Elias. Kan de mon slutte fred, inden det ender galt?
Højsommer er andet bind i Dorthe Erichsens dragende SÆTERLIV-fortælling om kærlighed, familiehemmeligheder og venskaber på de skrånende, norske fjelde i det 20. århundredes spæde start.