Søgeresultater: 111

I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

I kunstig intelligens prøver computere at afkode, hvad vi siger til dem. Efter mange års forsøg er det ved at lykkes, og de intelligente maskiner hjælper os nu med at oversætte vores e-mails, fylde vores kalendere ud og parkere vores biler. Teknologien er for længst flyttet ind bag skærmene lige foran os. Alligevel forbinder de fleste den med talende robotter og hurtigvækstende startups. Bagfra ser kunstig intelligens helt anderledes ud: Algoritmer tygger sig igennem millioner af data og regner baglæns for at lære af egne fejl. Og måske kan computerens sorte boks afsløre lige så meget om os selv som om kunstig intelligens og åbne vores øjne for, hvorfor en teknologi, der skulle gøre informationer til allemandseje, ender med at bære brænde til ulighedens bål.

"Radio Mercur: Pirater i æteren - del 1" Dette er lydbogsudgaven af den trykte bog "Pirater i æteren" om Radio Mercur og Danmarks Commercielle Radio og dansk reklameradio fra Øresund 1958-62. Den fortæller historien om de danske reklameradioer i Danmark og udfordring af Statsradiofoniens monopol på at sende radio til danskerne.

"Helte og hyklere" er sportsjournalisten Jørn Maders personlige beretning om femten års oplevelser med Tour de France og andre store sportsbegivenheder.

Det er beretningen om helte og hyklere; om Riis, Rolf og Skibby; om Fignon, Indurain og alle de andre; om et triumfatorisk Tour de France, et kikset VM og et morsomt OL; om studieværter, stjerner vandbærere; om gode ben og dårlige undskyldninger; om digtning og doping; den musiske nødvendighed – og om personlige op- og nedtoure undervejs...

"Helte og hyklere" er forsynet med et forord af Jørgen Leth. Jørn Mader (f. 1947) er uddannet journalist ved Fyens Stiftstidende og har efterfølgende arbejdet for Fyns Amts avis, Politiken og Danmarks Radio. I 1988 begyndte han som kommentator på Tour de France sammen med makkeren Jørgen Leth. Jørn Mader har udgivet flere bøger om fodbold, cykling og andre sportsgrene.

Isabella Miehe-Renard var i mere end tyve år et kendt ansigt i dansk fjernsyn. Det var en tid, der var præget af tv, arbejdsmani, usund livsstil, et indviklet kærlighedsliv og anoreksisymptomer. Som 27-årig fik hun sin første depression og flere fulgte efter... I "På" fortæller hun åbent og ærligt om et liv med lykkepiller, indlæggelser og selvmordsforsøg.

"En godt skrevet og bredt anvendelig selvbiografi, som på sober og ærlig vis bringer læseren tæt på mennesket og studieværten Isabella Miehe-Renard og den glamourøse medieverden, hun har været en del af." Lektørudtalelse af Jytte Kjær Schou Isabella Miehe-Renard (f. 1967) er journalist og studievært. Hun begyndte sin karriere i 1986 på den københavnske lokal-station Kanal 2, men efter blot to år rykkede hun til det nystartede TV 2, hvor hun blev vært på fredagsunderholdningsprogrammet Eleva2ren, der hurtigt blev meget populært. Senere har hun været vært på TV 2 Nyhederne og på DR2. I 2008 udgav hun bogen "På", hvor hun fortæller om bagsiden af medaljen, der for hende gav sig udslag i depressioner og selvmordstanker.

Lisbeth Knudsen har haft en central placering i de sidste 30 års medieudvikling. Der er skrevet pressehistorie, hvor end i medieverdenen, hun har været. Hun kan tælle poster som redaktionschef, ansvarshavende redaktør, nyhedsdirektør og administrerende direktør. Fortællingen om Lisbeth Knudsen følger hende fra barnsben på Østerbro til det Berlingske Hus i 1970'erne over Aktuelt til DR og tilbage til Berlingske Media. Gennem fejrninger, sygdom, kampe og sejre.

Indlæst af Charlotte Holten Møller 2015.

Frankenstein AS er historierne om verdens mest vanvittige videnskabsmænd. Hør blandt andet om: Stalins hemmelige race af abemennesker; manden, der elskede atombomber; dræberdelfiner; Slimprofessoren Arnold Ehret; opfinderen af dødsstrålen; dyrlægen, der proppede mider i øret - og mange andre dybt underholdende historier fra den lukkede afdeling af virkeligheden.

Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, handlinger og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.

"Radio Mercur: Pirater i æteren - del 2" Beretninger om Radio Mercur fra personer, der selv var en del af Radio Mercur, eller som har et særligt forhold til reklameradioen, der udfordrede statsradiofoniens monopol og skabte et nyt og moderne radioudtryk i Danmark. I alt 18 personlige beretninger.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken?

Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Et fuldtonet portræt af den mest visionære, dristige og kontroversielle strateg i dansk dagspresse gennem de sidste 40 år. Jørgen Ejbøl. Et humoristisk, generøst og loyalt menneske, som også rummer uhørt brutale sider. En historie om krig og kærlighed i mediebranchen.
 

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.