Søgeresultater: 114

Vil du gerne blive bedre til at modstå sirenesangen fra den digitale verden og få mere ud af din tid? Af frygt for at gå glip af noget skal vi hele tiden lige have det sidste med, men internettets indhold slutter aldrig, og vores hjerner får ingen ro. Med enkle redskaber er det muligt at ændre vores adfærd, så vi får glæde af de mange nye muligheder, som mobilen giver os, uden at den stjæler al vores opmærksomhed fra den virkelige verden omkring os.

Her får du et kærligt puf til at ændre dine digitale vaner, så du genvinder magten og selv bestemmer, hvor meget eller hvor lidt du ønsker at være online. Du får 28 dage med udfordringer, der hjælper dig til at holde fokus på at skabe nye vaner omkring skærmen og samtidig rydde op i dit digitale liv.

Bogen er en del af serien 28 dage til ..., som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.

Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og arbejder inden for den finansielle sektor. Siden 2019 har Jane skrevet fem bøger, og hun driver sin egen blog, udgiver podcasts og administrerer Facebook-fællesskabet Minimalisme og Købestop med 26.000 medlemmer. Alle kanaler har fokus på at give inspiration til at leve det gode, enkle liv med færre ting og mere overskud. Her er masser af tips til, hvordan man ændrer sine vaner, så de arbejder for og ikke imod én.

Bogen er en praktisk guide til, hvordan du som opgaveskriver hurtigt kan optimere dit produkt ift. sprog og tegnsætning. Bogen er skrevet på baggrund af retoriker Louise Fischer-Nielsens profesionelle erfaring med at korrekturlæse specialer. Bogen indeholder et kapitel om de hyppigste sproglige fejl og unoder, der ses i specialer, og den forklarer, hvordan disse fejl undgås. Bogen har også en kort indføring i korrekt kommatering. Derudover giver Fischer-Nielsen gode råd om andre tegn, om metatekst og om skriveproces generelt, og rådene er illustreret med eksempler. Bogen er kort og overskuelig, og forklarer i et enkelt og forståeligt sprog, hvordan fejlene kan undgås eller rettes. Forfatteren har primært læst humanistiske og samfundsvidenskabelige specialer, og det er primært studerende fra disse fakulteter, bogen henvender sig til. Bogen er dog formuleret, så også andre speciale- og opgaveskrivere kan have nytte af den.

Louise Fischer-Nielsen er cand.mag. i retorik og forfatter. Hun har firmaet Taleværkstedet, hvor en af hendes mange opgaver har været at læse specialer igennem med henblik på sproglig optimering og korrektur.

Den russiske revolution i 1917 begyndte i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland, men sendte hurtigt chokbølger helt til Kamtjatka og langt ind i Vesteuropa. Med ét var alt forandret, og historien måtte fortsætte i en helt uventet retning.

Peter Dalhoff-Nielsen, som selv er af russisk afstamning, fortæller om landets historie, som den udspillede sig efter de skæbnesvangre måneder i 1917. Sideløbende fortæller han om sin egen russiske families skæbne og forsøg på at navigere i den nye virkelighed, samt hvorfor og hvordan hans forældre til sidst endte i Danmark.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Da Frode Kristoffersen begyndte som journalistelev på Tønder Amtstidende i 1948, fandtes der 140 selvstændige dagblade og aviser i Danmark. Det tal er siden faldet drastisk.
"Journalist i byen" handler om de danske byer og blade, hvor Frode Kristoffersen har boet og arbejdet, indtil han senere rejste videre ud i Europa som korrespondent. Vi begynder i det sønderjyske med blandt andet Tønder, Aabenraa og Haderslev og rejser derfra videre til Aarhus og til sidst København.

Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe.

Frode Kristoffersen var korrespondent rundt om i Europa for blade og radio og tv i Danmark i 20 år. I "Frodes forunderlige færd" fortæller han om tiden i Berlin, Bonn, London, Strasbourg og Bruxelles – men hans beretning starter på Fyn – i barndomsbyen Bogense. Tresserne og halvfjerdserne er tiden, hvor også Danmark begyndte sin rejse til Europa. Frode Kristoffersen beskriver stederne og udviklingen gennem en række personlige oplevelser.
Beretningen om korrespondenttiden falder netop som Tyskland skifter hovedstad – fra Bonn til Berlin. Frode Kristoffersen tager i bogen tilbage til begge steder og følger også i hælene på efterkrigstidens store politikere som Adenauer og Willy Brandt og mange andre. Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

En dag lægger Silas Holst et billede op på sin Facebookside af sig selv i bar overkrop, hvor han stolt fortæller, at han har tabt 14 kilo. Men minuttet efter begynder det. De hadske kommentarer og vrede beskeder vælter ind. Vildtfremmede mennesker skriver til Silas Holst, at han ligner en kz-fange og er et bøssesvin, der helst skal dø. Én håber endda, at han har AIDS.

Silas Holst er vant til, at folk skriver grove ting om ham på sociale medier, og at nogle decideret mobber ham. Men den dag ændrer alt for den populære danser og skuespiller. Han har fået nok!

I NOK undersøger Silas Holst, hvorfor der er så meget had og mobning på de sociale medier og hvad der skal til, for at vi ændrer tonen. Han fortæller ærligt om de mange episoder, hvor han selv er blevet skudt verbalt sønder og sammen i den virtuelle verden, og så taler han med en lang række mennesker om vreden på Instagram, Facebook og alle de andre platforme. Hvad skal forældre for eksempel gøre, når deres børn bliver udsat for rå mobning i den digitale verden?

I bogen medvirker også børnepsykologen Ulla Dyrløv, politikeren Søren Pape, præsten Michael Brautsch, debattøren Özlem Cekic, en skolelærer, politibetjenten og mange flere. Tilsammen bidrager de med vigtige råd og fortællinger i en debat, der aldrig har været mere aktuel end nu.

I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomheds- økonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede. I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens. Lena Lindgren (f.1969) bor i Oslo. Hun er til daglig politisk kommentator i Morgenbladet. Ekko – et essay om algoritmer og begær vandt Brageprisen 2021 i Norge. “Lena Lindgren følger sporene som en detektiv. Og det er spændende som en thriller.” – Juryens begrundelse, Brageprisen ”… det er strålende tænkt og førsteklasses essayistik.” Kjetil Røed, Vårt Land ”Anbefales på det stærkeste!” Marius Wulfsberg, Dagbladet

MED MENNESKESMUGLERE i Agadez. På tomandshånd med Bashar al-Assad i en villa i Damaskus. I centrum af et sønderskudt Mosul, få timer efter byen blev revet ud af Islamisk Stats greb. Til bryllupsfest i det svært tilgængelige Nordkorea. I hælene på de amerikanere, der løftede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Med tapre drenge i Aleppos udbombede gader. På jagt efter den russiske folkestemning. Og midt i optøjer i Jerusalem.

RASMUS TANTHOLDT rejser ind i verdenshistorien, mens den bliver til. Han opsøger krige og konflikter for at fortælle om de kvinder, mænd og børn, der står midt i dem. Den journalistiske ambition, både i hans mangeårige virke som udenrigskorrespondent for TV 2 og i hans bøger, er at gå til alt og alle med åbne øjne og give plads til forskelligartede stemmer, især dem, vi ikke hører så ofte.

Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.

En portrætbog med Jørn Mader, Svend Gehrs, Flemming Toft, Andreas Kraul, Thomas Kristensen m.fl. Alle kendte radio- og tv-sportsreportere, der fortæller om deres største oplevelser på sidelinjen gennem de sidste 30 år.

Siden  2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange katastrofer kan man stå midt i uden at gribe ind?