Søgeresultater: 41

Da Frode Kristoffersen begyndte som journalistelev på Tønder Amtstidende i 1948, fandtes der 140 selvstændige dagblade og aviser i Danmark. Det tal er siden faldet drastisk.
"Journalist i byen" handler om de danske byer og blade, hvor Frode Kristoffersen har boet og arbejdet, indtil han senere rejste videre ud i Europa som korrespondent. Vi begynder i det sønderjyske med blandt andet Tønder, Aabenraa og Haderslev og rejser derfra videre til Aarhus og til sidst København.

Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

Frode Kristoffersen var korrespondent rundt om i Europa for blade og radio og tv i Danmark i 20 år. I "Frodes forunderlige færd" fortæller han om tiden i Berlin, Bonn, London, Strasbourg og Bruxelles – men hans beretning starter på Fyn – i barndomsbyen Bogense. Tresserne og halvfjerdserne er tiden, hvor også Danmark begyndte sin rejse til Europa. Frode Kristoffersen beskriver stederne og udviklingen gennem en række personlige oplevelser.
Beretningen om korrespondenttiden falder netop som Tyskland skifter hovedstad – fra Bonn til Berlin. Frode Kristoffersen tager i bogen tilbage til begge steder og følger også i hælene på efterkrigstidens store politikere som Adenauer og Willy Brandt og mange andre. Frode Kristoffersen (f. 1931-2016) var journalist, forfatter og politiker. Han var korrespondent for en lang række danske aviser samt for Danmarks Radio op gennem 1960’erne og 1970’erne. Fra 1994-99 var han medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Frode Kristoffersen har skrevet flere bøger om sit arbejde som journalist.

Den russiske revolution i 1917 begyndte i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland, men sendte hurtigt chokbølger helt til Kamtjatka og langt ind i Vesteuropa. Med ét var alt forandret, og historien måtte fortsætte i en helt uventet retning.

Peter Dalhoff-Nielsen, som selv er af russisk afstamning, fortæller om landets historie, som den udspillede sig efter de skæbnesvangre måneder i 1917. Sideløbende fortæller han om sin egen russiske families skæbne og forsøg på at navigere i den nye virkelighed, samt hvorfor og hvordan hans forældre til sidst endte i Danmark.

Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

MED MENNESKESMUGLERE i Agadez. På tomandshånd med Bashar al-Assad i en villa i Damaskus. I centrum af et sønderskudt Mosul, få timer efter byen blev revet ud af Islamisk Stats greb. Til bryllupsfest i det svært tilgængelige Nordkorea. I hælene på de amerikanere, der løftede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Med tapre drenge i Aleppos udbombede gader. På jagt efter den russiske folkestemning. Og midt i optøjer i Jerusalem.

RASMUS TANTHOLDT rejser ind i verdenshistorien, mens den bliver til. Han opsøger krige og konflikter for at fortælle om de kvinder, mænd og børn, der står midt i dem. Den journalistiske ambition, både i hans mangeårige virke som udenrigskorrespondent for TV 2 og i hans bøger, er at gå til alt og alle med åbne øjne og give plads til forskelligartede stemmer, især dem, vi ikke hører så ofte.

Siden  2003 har Rasmus Tantholdt som korrespondent for TV 2 kompromisløst flyttet sig selv hen i begivenhedernes centrum – han er rejst ind, når alle andre er rejst ud. Undervejs har han sendt historier hjem om Boko Haram, Al-Qaeda, Taleban og Islamisk Stat, om landkrige og luftkrige, om soldaterliv og flygtningelejre, om revolutioner og terrorisme, og om oversvømmelser, udbrud af ebola og orkaner. I denne bog fortæller han om alt det, han har oplevet. Især beretter han om krigene i Irak og Afghanistan og om Det Arabiske Forår – og om de kvinder, mænd og børn, der i kølvandet på de konflikter er efterladt i et kaos. Det er hans fokus: Det menneskelige. At krigen altid er konkret for den enkelte. Også for ham selv, for det her er oveni historien om en mand, der har måttet stille sig selv et svært spørgsmål: Hvor mange katastrofer kan man stå midt i uden at gribe ind?

Det var næsten umuligt at holde liv i Erik Pouplier som baby. To gange blev han erklæret død.



Men han lever stadig i bedste velgående i sit elskede Provence. Ja, når man siger Erik Pouplier, tænker man straks på Provence – og i næste sekund på den gode slagter Barbaroux.



Men det meste af sit liv har Erik Pouplier tilbragt i Danmark, og i disse erindringer fortæller han muntert og åbenhjertigt om sit liv fra plejebarn til bedstefar. Først og fremmest et spændende journalistliv, skrevet af et vidne, der tog mange bondefangere på sengen. Trods det at han ikke selv kunne komme op om morgenen.



Nysgerrighed drev og driver ildsjælen.

Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.

"Jeg står en halv meter fra Dronningen, da Prins Henrik drillende holder en ulækker larve op for næsen af sin kone. ’Det tør du ikke,’ siger Henrik. Men jo, Margrethe tør. Uden at blinke sluger hun den lokale specialitet og skyller diskret efter med champagne. Jeg holder på hat og briller, følger Majestætens eksempel og sætter en larve til livs."

Bodil Cath er landets kendteste royale reporter, kendetegnet ved sit store smil og en umiskendelig sønderjysk dialekt. Hun har skrevet om kongehuset for B.T. i 35 år og stod bag det berømte interview med Prins Henrik, hvor Prinsgemalen slog fast, at han ikke vil være nummer tre i monarkiets rangorden.

Cath'en indledte sin karriere som kriminalreporter, men blev med tiden synonym med kongestoffet. Hun har dækket alle de store royale begivenheder, fødselsdage, bryllupper og barnedåb, og hun har rejst kloden rundt i hælene på den kongelige familie. I denne bog fortæller hun om alle de dramatiske, rørende, sjove og mærkværdige oplevelser, livet som Cath har givet hende.

Den royale reporter Bodil Caths (f. 1945) oplevelser gennem mere end 35 år

Fra vodkanætter i det kommunistiske Warszawa til et Athen på randen af økonomisk kollaps, fra Swinging London til et Paris hårdt såret af terrorangreb, udenrigskorrespondenten Ulla Terkelsen har i godt fem årtier rejst Europa tyndt og igen og igen befundet sig lige midt i historien. I denne bog fortæller hun om sit Europa. Det er en personlig beretning, fortalt med sans for det medmenneskelige, det sjove og det rørende. Ulla Terkelsen trækker tråde fra efterkrigstiden frem til i dag og tegner et portræt af et kontinent i knibe og krise - men også af at europæisk folk, der selv i vanskeligere tider end disse har evnet at bevare håbet.

Martin Krasnik er elsket og hadet, frygtet og beundret. Som tidens mest markante journalist og studievært deler han vandene. "Fucking jøde!" er efterhånden en lige så typisk kommentar i hans mailboks som "fedt, Martin!" 

I denne bog fortæller han om sit arbejde som vært på Deadline og om at være en offentlig kendt person. Han har altid sagt, at der ikke findes antisemitisme i Danmark, men debatten om Mellemøsten og Martin Krasniks baggrund viste det modsatte. 

Han fortæller om sin indre og ydre kalot. Om opvæksten som rødhåret brilleabe i den jødiske "ghetto" i København. Om sit forhold til Israel. Om bedsteforældrene, der mødtes og blev gift i koncentrationslejren. 

Martin Krasnik er kendt for at påpege modsætninger hos andre. Men hvad med hans egne? En benhård ateist, der forsvarer retten til omskæring? En genert ballademager, der elsker opmærksomhed? Hvordan hænger det sammen?

ANMELDERNE SKREV
"Krasnik har skrevet en medrivende og selvfølgelig uafklaret bog om det svære spørgsmål om at være jøde. Den kan varmt anbefales."
- 4 stjerner, Bent Blüdnikow, Berlingske

"Man møder et menneske og i tilgift noget så sjældent som en tv-journalist med selvrefleksion. Man er i godt og ikke bare begavet, men klogt selskab."
- Jyllands-Posten

"Martin Krasnik bevæger sig ud i krydsfeltet mellem biografi og debatbog. Det er både underholdende og tankevækkende."
- 4 hjerter, Politiken

FORFRA er tidligere politisk redaktør på TV 2 Anders Langballes dramatiske historie om at flyve højt, falde dybt, slikke sine sår og blive tvunget til at finde en ny balance mellem arbejde og familie. Og ikke mindst overveje hvad det vigtigste i livet er. Indlæst af forfatteren

Morten Spiegelhauer fortæller i denne bog om det risikable og nervepirrende job som vært på dokumentarprogrammet Operation X. Han fortæller, hvordan mange af udsendelserne har påvirket ham selv. Ikke mindst afsløringen af chatkonsulenten, der udnyttede mindreårige piger. Det er en bog om, hvordan man overvinder sin egen frygt, hvordan man finder balancen mellem at være paranoid og letsindig. Morten Spiegelhauer er begge dele. Sammen med sin kone og to børn måtte han gå under jorden efter en række rystende afsløringer af kriminelle miljøer i Danmark. TV2 ansatte et sikkerhedsfirma til at passe på ham. Morten fortæller åbent og ærligt om, hvordan han måtte gå til psykolog for at få angsten under kontrol. Og hvorfor han ikke stoppede, da psykologen sagde til ham, at jobbet ville knække ham.

”Hillary Clinton var i København i forbindelse med FN’s sociale topmøde i Bella Center, og enten hun selv eller en kvik person på ambassaden havde fået den idé at markere Kvindernes Internationale Kampdag med at invitere tyve danske kvinder til Rydhave.
Det siger sig selv, at vi alle tyve var højt oppe, da vi ankom i vores bedste brunchtøj. Trods alt havde amerikanerne kunnet vælge mellem alle kvinder i Danmark, og de havde valgt os! Det var Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, jorddrotten og lensgrevinde Irene Wedell-Wedellsborg, som hele tiden sagde: ”Jeg fatter ikke, hvad jeg laver her”, kulturpersonligheder som Suzanne Brøgger og Susse Wold, formanden for det daværende Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen og flere politikere, herunder Marianne Jelved og Mimi Jakobsen. Hillary Clinton bragede igennem som en varm, begavet og vittig kvinde. (…)

”Man er så synlig som kvindelig politiker,” sagde Mimi. ”Hver gang, man stikker snuden frem, så kommer der én og hugger den af.”
Der blev nikket indforstået rundt om bordet. Den kendte vi godt. Men ikke Hillary. Hun lænede sig frem mod Mimi, og uden at blinke sagde hun opmuntrende:
 

”Herregud. Den vokser jo altid ud igen.”
Jeg faldt for hende lige dér.”

(Uddrag fra bogen)