Søgeresultater: 841

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

En af de mest fremtrædende profiler fra Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, holdt en skelsættende tale ved partiets årsmøde 18. september 2021. Talen fik Pia Kjærsgaard til surt at vende tomlen nedad. Ikke desto mindre blev Henriksen samme aften valgt til partiets hovedbestyrelse med flest stemmer af alle kandidaterne og stillede senere op til et dramatisk formandsvalg mod Morten Messerschmidt.
Martin Henriksen er et intenst bekendtskab. Hans historie er turbulent og viser ham som loyal partisoldat, men også som kriger i en egen kamp for politisk overlevelse efter sit stormfulde exit fra Dansk Folkeparti. Han er ikke en mand, der har tænkt sig at give op, og i denne bog fortæller han uden filter om sit syn på sit tidligere parti og om sin dybe bekymring for den højrefløj, han ser som en livsnødvendighed for Danmark.

Martin Henriksen er tidligere medlem af Folketinget og var før sit exit fra Dansk Folkeparti en af de højst rangerede medlemmer af partiet. Han er gift og far til tre og er stadig meget aktiv i politik på Stevns. Thomas Wivel har tidligere skrevet en række biografier og er forfatter, komiker og ihærdig debattør.

At rejse er at leve, siger vi med hus og hjem. Men nomader rejser for at overleve. De bærer vores drømme om grænseløs frihed på strejftog med ørkenens skibe. Med køer, får og geder i flok er det dog ikke et driverliv at gå efter græsset, fortæller Hanne Kirstine Adriansen, bevægelig kulturgeograf ved Aarhus Universitet. For samer, fulani og tuareger må sætte dyrene før familien og det lange ben foran, når der er regnskyl i horisonten, og hver en dråbe falder på et tørt sted. Med et indre kompas og i forfædrenes fodspor farer de frem, men aldrig vild. For hjem er, hvor hjertet er.

I begyndelsen af 1870’erne var Louis Pio – Socialdemokratiets grundlægger – en så alvorlig torn i øjet på de danske myndigheder, at han blev arresteret og smidt i fængsel.

Da Pio – på dødens rand – blev løsladt i 1875, begyndte han straks at planlægge socialistiske eksperimenter i Amerika. Bestukket af politiet tog Louis Pio flugten til Amerika to år senere og kastede sig ind i kampen for et mere retfærdigt samfund på den anden side af Atlanten. I tæt ved et årti var Pio en del af den amerikanske arbejderbevægelse og oplevede som arbejderleder, forfatter og journalist nogle af verdens største arbejderslag – og arbejderbevægelsens racemæssige spændinger – på tætteste hold.

”Pio – Flugten til Amerika” er fortællingen om en ildsjæl og fantast, hvis kamp for retfærdighed fik en enorm betydning for både samtiden og eftertiden.

Anders Bo Rasmussen (født 1978) er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og forfatter til de anmelderroste bøger ”I krig for Lincoln” og ”Civil War Settlers” (vinder af DAHS Book Award). Han har i en årrække været redaktør på tidsskriftet ”American Studies in Scandinavia”, og hans bidrag til danske og internationale medier inkluderer The Washingtong Post, NDR, TV 2 og flere andre.

Divya Das og Kim Bildsøe Lassen har selv indlæst lydbogen og fortæller engageret, medrivende og humoristisk om tre år med briterne i England, Skotland, Wales og Nordirland, om baggrunden for briternes udmelding af EU, og om hvordan det er gået, siden brexitaftalen blev godkendt i januar 2020.

Formålet med denne lydbog er at give et indspark i debatten om, hvordan EU bliver mere demokratisk. Med udgangspunkt i Lissabon-traktaten ses der på, om EU lever op til egne demokratiske idealer. Er der tilstrækkelig åbenhed og gennemsigtighed i EU? Er alle interesser rimeligt repræsenteret og kan borgerne få indflydelse på konkret politik? Det ønsker vi at inspirere til debat om med denne lydbog.

Med Sofia-erklæringen i 2018 kom EU-medlemskabet for de resterende Balkan-lande et skridt nærmere. Muligheden for optagelse af Serbien og Montenegro i 2025 blev luftet af EU’s ledere. Den udmelding blev dog ikke entydigt mødt positivt i danske og europæiske medier. Lydbogen forsøger at gå bagom simple forklaringer og inspirere til en mere kvalificeret debat om Balkans muligheder og udfordringer.

I lydbogen giver fem forskellige eksperter perspektiver på den måde, vi har indrettet vores banker og finansielle systemer på. På et forståeligt sprog gives der indsigter i, hvordan vores pengesystem fungerer, hvilke problemer der findes og hvordan de kan løses. Der gives ikke et entydigt svar, men lytteren klædes på til debat om det vigtige spørgsmål: Hvad vil vi med bankerne?

Knap hver fjerde dansker har været utro, men indtil nu findes der forbløffende lidt viden om hvorfor. Dette er den første danske bog, der går under huden på de utro og tegner et billede af, hvad der kan forårsage utroskab. Utroskab er ikke sort og hvidt. Det er et langt mere nuanceret billede, der folder sig ud gennem de mange, åbenhjertige fortællinger. Fortællinger om savn, lyst, skam og fortielse, men også om kærlighed og lysten til – trods alt – at blive sammen. Dette er ikke en bog, der tager de utros parti, men en bog, der viser, at utroskab er fyldt med facetter, følelser og frustrationer, både hos den utro og hos den svigtede. Klinisk sexolog og parterapeut Maj Wismann fortæller de utros historie; hvorfor de gjorde, som de gjorde; hvordan de lever med det, opdaget eller i det skjulte. Undervejs perspektiveres og kvalificeres fortællingerne med den store viden på området, hun bl.a. har erhvervet sig ved at hjælpe hundredvis af par gennem utroskab, og hvor hun ofte er stødt på spørgsmålet ‘Men hvorfor?’

Alle mennesker har projekter – og det har de altid haft. Det særlige ved vores tid er, at det projektære er trængt ind i samfundets grundlæggende måder at styre på og præger alle livets områder. Denne bog er en samtidsdiagnose, der beskriver, hvordan vi organiserer vores liv, vores aktiviteter og vores relationer i projektsamfundet. Gennem studier i epidemibekæmpelse, dans, virksomhedsledelse, arkitektur, sport, pædagogik, singleliv, socialforvaltning, krigsførelse og fodbold viser filosoffen Anders Fogh Jensen, at den projektære livsførelse ikke bare er et kaos, men en særlig måde at omgås rum, tid, handlinger og relationer på. Det er en måde, der bygger på og samtidig overskrider ældre samfundsformer, særligt hvad den franske filosof Michel Foucault beskrev som disciplinsamfundet. Vores liv er præget af ad hoc-løsninger, udsættelser, aflysninger, midlertidighed, uvidenhed, utryghed, uophørlig begejstring og fravær af klare forventninger. Det kan for den enkelte virke ustabilt, tilfældigt og ulogisk – men bogen viser, at projektsamfundet har sin egen logik.

Denne bog indeholder to tekster af Hannah Arendt fra 1967 og 1971, som taler lige ind i Trumps og populismens tidsalder. Dengang var ‘Fake News’ endnu ikke på alles læber, men Arendt var dybt optaget af løgnens rolle i det politiske liv.
’At lyve i politik. Refleksioner over Pentagon-papirerne’ blev skrevet i anledning af de amerikanske avisers afsløring af, at den amerikanske administration systematisk og fra begyndelsen havde løjet om Vietnam-krigen. Og ‘Sandhed og politik’ skrev Arendt som direkte reaktion på den ret massive kritik, hun havde fået af sin bog Eichmann in Jerusalem fra 1963. Hun var blevet overrasket over dele af kritikken, herunder at hun skulle have givet jøderne en del af skylden for Holocaust, og var særligt pikeret over de ret personlige angreb, og hvad hun opfattede som løgne omkring sin person og bog.