Søgeresultater: 695

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.

"Jeg tror, vi kommer til at indføre borgerløn. I fremtiden bliver det nødvendigt.” Elon Musk Alle milepæle i vores historie – fra afskaffelsen af slaveriet til de­mokratiets indførelse – blev på et tidspunkt betragtet som utopiske fantasier. I dag synes den utopiske tanke at have tabt terræn, men sådan behøver det ikke at være, mener Rutger Bregman. Vi lever i en tid med voldsomme omvæltninger og stor usikkerhed; teknologiske fremskridt har gjort os rigere end nogensinde, men ud­viklingen er efterhånden så langt fremme, at store dele af arbejds­markedet kan erstattes af automatiseret arbejdskraft. Samtidig sætter migrationsstrømme væk fra krig og fattigdom vores grænser under pres. Ingen partier hverken til højre eller venstre synes at have svar. Vi har brug for nye ideer. Rutger Bregman er en ny generations talsmand og en outsider i politik. Bregmans vision er hverken rød eller blå, men realistisk! Bregmans svar på tidens udfordringer er gratis penge til alle, en femten timers arbejdsuge og en verden uden grænser.

Der er mange forældre, der begynder at brokke sig, når deres børn kommer i teenagefasen. Men hvad nu, hvis det i virkeligheden er omvendt? Hvad nu, hvis det ikke er teenageren, men forældrene der kommer ind i en svær fase?
Der er mange voksne, der først får børn, når de kommer i 30’erne. Det vil sige, at når forældrene rammer overgangsalderen, sker der det uheldige, at barnet samtidig bliver teenager. Overgangsalderen hænger sammen med hormonforstyrrelser, tendens til humørsvingninger, søvnbesvær og meget mere. Lyder det ikke lidt som de samme symptomer, man ofte hæfter på teenagerne?
Nina Lynggaard Jørgensen har opfundet begrebet ’Parentyfasen’, og i "Den lille håndbog om håndtering af vanskelige forældre" giver hun en masse gode råd til, hvordan man kommer gennem teenageårene uden alt for store skrammer. Og hvordan man kan lære at håndtere de forældre, der er hårdest ramt af de udfordringer, de står med i voksenlivet.
Bogen giver glimrende eksempler fra livet med en voksen i overgangsalderen – og et godt indblik i, hvorfor det indimellem slår gnister mellem to generationer under samme tag. Nina Lynggaard Jørgensen (f. 2003) er opvokset i en lille forstad til Aarhus. Hun bor skiftevis hos sin far og mor, som blev skilt, da hun var 4 år, og hun har to halvbrødre. På hendes værelse finder man bl.a. et staffeli med egne Van Gogh-malerier og tegninger samt blod på flaske og flydende latex, som hun bruger til at lave special effects med – som fx afskårne hænder.

Bedsteforældre fortæller ofte, at børnebørn kaster et nyt og uventet skær over livet. Familiens nye medlemmer er en gave, der spreder glæde og sætter tanker i gang. I "Brev til mine børnebørn" fortæller 14 kloge bedsteforældre hjertevarmt om det liv, der har formet dem, og giver erfaringer videre.

Da man efter Anden Verdenskrig oprettede FN, var det med håb om, at man ved at forene sig kunne gøre en ende på krig. Men det håb var næppe realistisk, og verden har set et væld af vidt forskellige krige siden. I dag er krigsførelsen takket være opfindelser som droner og robotter meget forandret, og selve definitionen på krig er i konstant forandring. Professor Mikkel Vedby Rasmussen efterlyser en mere realistisk forståelse af de krige, vi er vidne til i dag, og de midler, der skal til for at opnå sikkerhed uden at give vore frihed i bytte. Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes? Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere været leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og har endvidere oprettet den internationalt anerkendte tænketank Center for Militære Studier. Mikkel Vedby Rasmussen står bag et væld af bøger blandt andre "The West, Civil Society and the Construction of Peace" (2003), "The Risk Society at War" (2007) og "Den gode krig" (2011).

Kina har i al stilhed taget et kvantespring og gennemgår i disse år en vild tech-revolution, som rykker ved magtbalancen i verden og kommer til at påvirke os alle. Kinesiske virksomheder er allerede globalt førende inden for flere af de vigtigste nye teknologier, som droner, solceller, fintech, sociale medier, e-handel og sandsynligvis også kunstig intelligens. Åbenheden og lysten til at afprøve nye teknologier – ansigtsgenkendelse og dronelevering – er stor, og kinesiske virksomheder er ikke underlagt de samme etiske dilemmaer og lovgivningsmæssige begrænsninger, som vi kender i Europa og USA. Hvorfor er det vigtigt for dig? Fordi det er et spørgsmål om tid, før kinesiske teknologiselskaber for alvor begynder at ekspandere uden for Kina, og fordi Kina på mange måder er blevet et vindue til fremtiden – på godt og ondt. En fremtid, hvor man kan betale med sit ansigt, og hvor staten ved hjælp af massiv overvågning uddeler point til borgerne for deres opførsel på de sociale medier og i den fysiske verden.

Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at være verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke så dårlig en trøstpræmie, for ethvert folkestyre forudsætter, at magthaverne regelmæssigt står til ansvar over for borgerne. Hvis vælgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jørgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tælle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.

Lobbyisme er lidt et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning. Men ifølge Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitets mest upartiske djøf’er, stinker lobbyisme ikke så slemt. Lobbyister bidrager med viden til landets lovgivere, forbinder politikere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Faktisk ville det danske demokrati ikke fungere så glat, hvis ikke lobbyisterne plejede alskens særinteresser.

Dette er et anderledes portræt af skibsrederen og millionæren, Lars Juhl, der levede i overhalingsbanen, indtil han en dag faldt død om – og tog sit liv op til revision. En universel historie om den bagside af medaljen, som jagten på rigdom og anerkendelse kan have.

Ære virker som et fortidslevn. Den angår bare ømskindede adelsmænd og stakkels kvinder fra traditionelle kulturer, hvis familier føler deres ære gået for nær. Vi selv lever frigjort af indskrænkede æresbegreber. Tror vi. For ifølge Sasja Emilie Mathiasen Stopa, ærværdig teolog ved Aarhus Universitet, jagter vi stadig hæder og ære. Ikke mindst på Facebook. Det er kun reglerne for at opnå anerkendelse, der forandrer sig. Nu skal vi knokle os til den i stedet for at arve den. Den eneste trøst er, at i døden er stilling, status og rigdom lig et nul. Således forgår verdens ære.

Børshandlens psykologi fortæller om de psykologiske fænomener, der driver børshandlen, hvordan de opstår og hvordan man lærer at identificere og bruge aktuelle bevægelser positivt. Med en solid økonomisk baggrund og et stort overblik viser Lars Tvede, hvordan finansmarkedet fungerer, og hvordan det i stor udstrækning er psykologi, der får f.eks. aktiekurserne til at svinge. Ved at forstå psykologien bag finansmarkedet får man værdifuldt indblik i og dermed brugbare værktøjer til at forstå og analysere aktiemarkedet – uanset om det går op eller ned – til egen fordel. Bogen er en stærkt revideret udgave af Børshandlens psykologi, der er udkommet i flere oplag tidligere.

Ti år er gået, siden den værste gældsboble i historien trak dansk økonomi ned i dybet. Er vi blevet klogere? Vi troede faktisk, at vi havde lært lektien. Men kradser man i overfladen, er meget lidt forandret. De afdragsfrie lån lever i bedste velgående. Gælden i de danske familier er enorm. De københavnske boligpriser slår månedligt nye rekorder. Og politikerne begynder at slække på kreditreglerne igen. I årevis har Christiansborg holdt hånden over boligejerne og tilskyndet til gældsætning. Resultatet er stigende ulighed, tusindvis af danskere fanget i afgrundsdyb gæld og en økonomi, som er sårbar over for chok. Samtidig tjener den magtfulde gældsindustri – vores banker, realkredit og kviklånere – styrtende med penge og forgylder aktionærerne med rekordudbytter. Vi er nødt til at tage et opgør med gældsindustriens greb om vores økonomi, hvis vi vil undgå at vakle fra krak til krak. Med denne bog forsøger Magnus Barsøe at starte den nødvendige diskussion af gældsamfundets skyggesider. Og han skitserer samtidig en vej ud.