Søgeresultater: 47

Vibeke Sperling, der var korrespondent i Moskva for dagbladet Information i årene 1981-82, ser i denne bog nærmere på den store forskel, der ofte var på Sovjetunionens officielle facade og den usminkede virkelighed, der udgjorde borgernes hverdagsliv. Ved at gå i dybden med sovjetborgernes vilkår, håb og angst giver hun et indblik i de udviklingsmuligheder, der i begyndelsen af 1980’erne fandtes for stormagten mod øst.

Vibeke von Sperling (1945-1977) var en dansk journalist og forfatter. Hun begyndte sin journalistiske karriere på dagbladet Information, blev hurtigt udenrigskorrespondent og senere chefredaktør og arbejdede siden på både DR og Politiken. Vibeke Sperling var stærkt politisk engageret i den danske og europæiske venstrefløj, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske emner.

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.

At give er en inspirerende gennemgang af, hvordan vi hver især kan være med til at ændre verden.

Bill Clinton fortæller om en række usædvanlige og nyskabende initiativer, som for øjeblikket tages af virksomheder og organisationer - og af enkeltpersoner - for at løse problemer og redde liv. Disse helt utrolige historier viser, at det at give tid, færdigheder, ting og ideer er lige så vigtigt og effektivt som at bidrage med penge.

Bill Clintons egen indsats, efter at han forlod præsidentposten, har haft enorm betydning for millioner af mennesker. Via sin fond og sit arbejde i kølvandet på tsunamien i Asien og orkanen Katrina er han blevet en international talsmand og rollemodel for, hvor meget det kan betyde, at man giver.

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.

Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.

I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.

Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.

Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

I perioden fra den spanske syge (1918) og til i dag har ingen ”usynlig fjende” kunnet gøre synderligt fortræd. Det ændrede sig med et, da coronavirussen på bare få måneder overraskede utallige lande over hele verden med tusindvis af dødsfald til følge. WHO var ikke sene til at erklære det for en global pandemi. I krisens første måneder hvilede alles øjne på Italien, hvor virussen dagligt krævede hundredvis af ofre. Paola Lovisetti Scamihorn, der skriver om mad og ernæring, og Elvira Conca, der er journalist med speciale i økonomi, beskriver i denne bog ”tsunamien”, der ramte samfundet, økonomien og sundhedssektoren, og som trængte sig ind i italienernes dagligdag. De fortæller om denne tragiske og uvirkelige periode, hvor befolkningen med angst og stress gennemlevede en lang nedlukningsperiode. For at slippe ud af ensomhedens og depressionens kløer begyndte landets borgere at drage mere omsorg for sig selv og deres nærmeste. Dans, yoga, fitness og ikke mindst den genfundne glæde ved hjemmelavet mad var med til at sikre, at folk igen genvandt balancen med stabilitet og ro til følge. Italienerne udviste en ekstraordinær modstandsdygtighed, som endte med at forvandle denne forfærdelige oplevelse til et udgangspunkt for indre udvikling og skabelse af nye økonomiske vækstmuligheder. Corona er blevet ”den nye normalitet”, et vilkår, vi må lære at leve under. Her kan vi alle lære af den måde, italienerne håndterede krisen på, når vi skal ruste os til en ny, usikker fremtid.

GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption. Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk. Indlæst af forfatteren.

Portræt af tre kvinder i Danmark med rødder i Mellemøsten.

Christian Bennike – født i 1986 – er barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft.

I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne over forceret exces i 00’erne og eskalerende utryghed og politisk opbrud i 10’erne til nu 20’ernes radikale fortløbende kriser: klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa.

Kriserne har ændret vores blik på politik, etik og økonomi – og på os selv. Vi mærker nederlaget for det system af ideer, som har formet verden i den første halvdel af forfatterens liv: frihandel, fri bevægelighed, åbenhed og autonomi, globalisering og tro på fremtiden. Vi troede på ”Wandel durch Handel”, på nedrustning og på, at klassekampen var slut. Vi mente, at resten af verden snart ville blive som os. I stedet har vi skabt et kontinent, som ikke kan forsvare sig selv, ikke kan forsyne sig selv, og hvor en stor del af borgerne er ulykkelige.

Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

I På jagt efter Amerikas sjæl rejser David Trads i Johannes V. Jensens spor for at dele ud af sin dybe fascination og lige så dybe bekymring for det Amerika, som er så splittet i dag. En skarp, underholdende og vidende roadmovie i bogform fra kyst til kyst.
Johannes V. Jensen, en af vores største forfattere, var den første danske intellektuelle, som troede på Amerika. På fem rejser mellem 1896 og 1939 beskrev han intenst, hvad der fascinerede og skræmte ham ved Den Nye Verden. Til sidst stillede han bekymret det afgørende spørgsmål: ”Har Amerika fostret en drage i sit hus?” I dag – godt 100 år efter – har spørgsmålet aldrig været mere aktuelt. Det Amerika, vi kendte, er under et massivt pres. Donald Trump chokerede verden, da han blev præsident, og han rev landet itu, mens han sad i Det Hvide Hus. USA er i dag et polariseret land, som er ved at miste dets magnetiske kraft. Joe Biden er ingen John F. Kennedy, som kan samle.
David Trads udgav i 2020 bestselleren Amerika, hvor er du?, der gav forklaringen på, hvordan Trump kunne vindevalget. I sin hæsblæsende, skarpe og underholdende nye bog rejser Trads på tværs af Amerika og zoomer ind på, hvad der sker i det store land netop nu. Fra New York og Los Angeles til langt ud på landet i Tennessee og Wyoming skildrer bogen råt for usødet USA i dag og bringer læserne helt tæt på et land, der er langt fra sit eget ideal. Der er konstante krydsklip mellem Johannes V. Jensens historiske beskrivelser og den nutid, som Trads møder. Hvor er det, som fascinerer os ved Amerika i dag? Og hvor er det, som skræmmer os nu? Bogen knytter også håb – for forfatterens eget amerikanske motto er en let omskrivning af Barack Obamas ikoniske slogan: ”Yes, We (Still) Can!”

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016. Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.

Når aftenen sænker sig over Nordkorea, bliver der mørkt. Helt mørkt. Det blev lykken for 12-årige Mi-ran og 15-årige Jun-sang, der aften efter aften sneg sig til stævnemøder i ly af mørket. Efter tre år tog de hinanden i hånden. Efter ni år kyssede de hinanden. Så flygtede Mi-ran med sin familie til Kina – uden et ord til Jun-sang. For hvem kan man stole på? I LY AF MØRKET er en barsk og øjenåbnende skildring af livet for 22 millioner nordkoreanere, der lever med heftig indoktrinering, stor fattigdom, sult, stikkeri og elendighed, mens først Den Store Leder, siden Den Kære Leder og nu Den Unge Leder påtager sig næsten guddommelig myndighed. Ingen har adgang til andre nyheder end regimets egne, ingen kan hænge andet på væggen end et portræt af den aktuelle leder, ingen kan slippe for den politiske hjernevask. Til gengæld holdes alle i et jerngreb, uden håb og uden frihed. Nordkorea kaldes "verdens mest lukkede land". Man kunne også kalde det "verdens største fængsel". I LY AF MØRKET lader os møde seks nordkoreanske skæbner, som har oplevet regimet indefra gennem årtier, men i dag er undsluppet til Sydkorea og kan fortælle deres gruopvækkende historier.

ANMELDERNE SKREV
"En amerikansk journalist er som den første trængt helt ind i Nordkoreas mørke. Hendes portrætter af seks nordkoreaske afhoppere fremstår som gribende og troværdige skæbnefortællinger (...) I ly af mørket er stedet at begynde, hvis man vil vide, hvad der foregår i Nordkorea."
- Weekendavisen

"...et både rystende og bevægende indblik i, hvor slemt det står til i den mystiske, sejlivede og næsten hermetisk lukkede diktaturstat."
- Berlingske

"Vil man blive klogere på Nordkoreas trussel mod verdensfreden og dets helt abnorme forhold til vor tids virkelighed, så er Demicks bog intet mindre end et banebrydende værk. Godt, at vi langt om længe også fik den på dansk."
- Jyllands-Posten Barbara Demick har siden 2009 været Los Angeles Times’ chefkorrespondent i Beijing. For I ly af mørket modtog hun den prestigefyldte Samuel Johnson Prize for Non-Fiction, der årligt uddeles til den bedste engelsksprogede reportagebog. Bogen er oversat til mere end 20 sprog.