Søgeresultater: 49

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor.

"Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."
- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad

"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."
- Helle Hellmann, Politiken Trine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.

VI SKAL TURDE VÆRE SÅRBARE
Skal vi alle kastreres, hvad er nu dét for en titel? ”Vulgær,” kaldte en af mine bekendte den, mens han tog sig til skridtet. ”Men også lidt skæg,” fortsatte han, da han slap taget og smilede. Kære læser, lad ikke min bekendtes reaktion afskrække dig. Der er en mening med galskaben.
Hvad er det for et samfund, vi har, hvor mænd isolerer sig, ikke går til lægen, når de er syge, og for enhver pris skal fremstå stærke og uovervindelige? Hvad er det, der foregår i vores samfund, når en kvinde på vej hjem fra en tur i byen helt meningsløst bliver slået ihjel af et menneske, hun aldrig har mødt før? Er det samfundet, der er noget galt med. Er det kulturen? Handler det om køn? Noget er i ubalance, men hvad? Normalt viser vi vores pæneste og mest perfekte sider frem, men psykoterapeut Kathrine Juul-Hansen vil gerne have, at vi også tør være i og vise vores mindre pæne sider. Der, hvor vi er sårbare og føler os magtesløse og små. Der, hvor vi er kastrerede.
Bogen sætter psykoterapien på dagsordenen i forhold til den igangværende samfundsdebat og taler ind i aktuelle samfundsudfordringer såsom narcissisme, MeToo og magtubalancer. Den slår et slag for, at det er gennem et indre arbejde med os selv, hvor vores sårbarhed er i centrum, at vi kan skabe et samfund med større ligeværd, færre krige og mere fællesskab. Måske er mænd og kvinder slet ikke så forskellige, som vi går og tror.
Det lyder stort, men det begynder i det små. I vores indre og i vores nærmeste relationer. Forfatteren tager os derfor med helt ind i terapilokalet, hvor vi både møder par og enkeltpersoner dér, hvor de er allermest sårbare og blottede. Måske er det at blive kastreret slet ikke så farligt endda. Måske er det nøglen til udvikling af både os selv, vores relationer og vores samfund.

DA JEG BLEV VRED er fjorten enestående, bevægende og personlige historier om kvindeliv, fortalt til Hanne-Vibeke Holst, der i sin egenskab af FN Goodwill-ambassadør har rejst fra Vietnam til Uganda over Rusland, Mellemamerika og Egypten gennem de seneste par år. Hver historie fortæller om en kvinde, der enten på lokalt, regionalt eller nationalt niveau gør en forskel, fordi de PÅ TRODS af omstændighederne har valgt at kæmpe for deres egen og andres sag, ofte med livet som indsats. En bog, der løfter de enkelte kvinder frem i lyset, kvinder, som vi i den vestlige verden ofte kun kender fra statistikkens grå anonymitet, og som - via Hanne-Vibeke Holsts ligefremme nærvær - får både ansigt og stemme.

Berlingskes tidligere USA-korrespondent, Kristian Mouritzen, og freelancejournalist i USA Vivian Jordansen beskriver i en række essays, hvordan USA er splittet i en bitter kamp om de amerikanske værdier. Nogle går så vidt, at de kalder det starten på en ny amerikansk borgerkrig. Det er et opgør med "eliten" og politisk korrekthed. Under præsident Barack Obama voksede der en modstand frem mod hans værdipolitik. Modstanderne så en voldsom udvanding af den amerikanske exceptionalisme og det at være amerikaner. Alt sammen godt hjulpet af det faktum, at middelklassen mistede jobs, og der efter finanskrisen bredte sig en fornemmelse af, at USA havde mistet sin storhed. Donald Trump samlede denne utilfredshed op og brudfladerne er sat hårdt op: Det er religion mod sekularisme. Det er religiøse værdier mod moderne borgerrettigheder. Det er familie værdier mod kønnenes ligeberettigelse og seksuelle rettigheder. Og det er ikke mindst den dybe uenighed om, hvordan USA skal udfylde sin rolle i verden.

Tiden er kommet til at prioritere de meningsfulde og dybe relationer. Følelsen af forbundethed har betydning for, om vi trives både socialt, helbredsmæssigt og mentalt - og den er afgørende for, om vi sammen kan løse tidens enorme samfundsudfordringer som klima, teknologiudvikling og hyperindividualisme.

"I denne lydbogsversion forklares de vigtigste data fra hver figur og tabel, gengivet i den fysiske udgivelse fra Informations Forlag. Det er ikke nødvendigt at have disse foran sig for at forstå bogens indhold. Hvis man ønsker at konsultere figurerne, findes de på Thomas Pikettys hjemmeside på følgende adresse: www.piketty.pse.ens.fr/fr/egalite" Man bliver let pessimistisk på lighedens vegne. Over de seneste to generationer er uligheden steget dramatisk i mange dele af verden. Et problem, som Thomas Piketty har belyst i sin forskning og bøger. I "En kort historie om lighed" minder verdens førende ulighedsøkonom om, at historiens store svingninger giver grund til optimisme. Han viser, hvordan vi gennem århundrederne har bevæget os mod større lighed. Piketty guider læseren igennem de store bevægelser, der har skabt den moderne verden på godt og ondt, og argumenterer for, at vi skal føre kampen mod uretfærdighed videre ved at forpligte alle politiske og sociale systemer på lighed. Vi ved, at vi kan gøre det bedre, skriver Piketty. Fortiden viser os hvordan. Fremtiden er op til os.

I 16 år stod Angela Merkel i spidsen for den tyske regering, førte landet gennem kriser og prægede politik og samfundsforhold, i Tyskland og internationalt. Men Merkels historie begyndte længe før. I sine erindringer ser hun tilbage på sit liv og fortæller om sin barndom og ungdom, om det dramatiske år 1989, hvor Muren faldt, og hendes politiske liv begyndte. Hun lukker os ind i møder med de mest magtfulde mennesker i verden og belyser, hvordan beslutninger blev truffet i afgørende øjeblikke, som kom til at forme vores tid. Hendes bog giver et enestående indblik i magtens indre - og er et forsvarsskrift for frihed. Om forfatteren: Angela Merkel, tysk kansler fra 2005-2021, er den første kvinde, der har bestridt landets mest magtfulde embede. Født i Hamborg i 1954, men vokset op i DDR, hvor hun læste fysik og fik en doktorgrad. i 1990 blev hun valgt ind i den tyske forbundsdag. Hun afsluttede sin aktive politiske karriere i 2021.

Vibeke Sperling, der var korrespondent i Moskva for dagbladet Information i årene 1981-82, ser i denne bog nærmere på den store forskel, der ofte var på Sovjetunionens officielle facade og den usminkede virkelighed, der udgjorde borgernes hverdagsliv. Ved at gå i dybden med sovjetborgernes vilkår, håb og angst giver hun et indblik i de udviklingsmuligheder, der i begyndelsen af 1980’erne fandtes for stormagten mod øst.

Vibeke von Sperling (1945-1977) var en dansk journalist og forfatter. Hun begyndte sin journalistiske karriere på dagbladet Information, blev hurtigt udenrigskorrespondent og senere chefredaktør og arbejdede siden på både DR og Politiken. Vibeke Sperling var stærkt politisk engageret i den danske og europæiske venstrefløj, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske emner.

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre. Sådan er det både blandt kammerater og nationer. Ressourcerne er skævt fordelt, uanset om det gælder medfødt intelligens eller drikkevand i undergrunden, fortæller Carsten Andersen, økonom ved Aarhus Universitet. Han gør regnskabet op i ulighedens favør, for selvom vi omfordeler via skatten, skaber uens vilkår forskellige muligheder for os alle: Samfundets privilegerede fødes med en guldske i munden og hører mange millioner flere ord inden vuggestuen. Det er nemlig ikke kun penge, der går i arv, men også miljø.

At give er en inspirerende gennemgang af, hvordan vi hver især kan være med til at ændre verden.

Bill Clinton fortæller om en række usædvanlige og nyskabende initiativer, som for øjeblikket tages af virksomheder og organisationer - og af enkeltpersoner - for at løse problemer og redde liv. Disse helt utrolige historier viser, at det at give tid, færdigheder, ting og ideer er lige så vigtigt og effektivt som at bidrage med penge.

Bill Clintons egen indsats, efter at han forlod præsidentposten, har haft enorm betydning for millioner af mennesker. Via sin fond og sit arbejde i kølvandet på tsunamien i Asien og orkanen Katrina er han blevet en international talsmand og rollemodel for, hvor meget det kan betyde, at man giver.