Søgeresultater: 84

Den saudiarabiske prinsesse Sultana er gift med den yderst velhavende prins Kareem, og hun lever luksuriøst i deres overdådige palads omgivet af tjenestefolk. Men skjult bag paladsets mure og sit slør, drømmer Sultana om et helt andet liv, et liv med frihed til at have sine egne meninger og udrette noget.

Det elitære og indflydelsesrige miljø, som prinsesse Sultana tilhører, skinner nok på overfladen, men har i virkeligheden en grim bagside. Sultana kan berette om alt fra tvangsægteskaber til stofmisbrug og pædofili, for i magtens og pengenes epicenter lurer barbariet bag hvert hjørne. Parallelt med Sultanas voksende afsmag for sin egen verden, vokser modstanden mod den royale familie også udenfor paladset, og i befolkningen begynder en islamisk fundamentalisme at ulme.

Prinsesse "Sultana" er en virkelig person. Hun er en del af den saudiske kongefamilie og nært beslægtet med kongen. Gennem sin amerikanske veninde forfatteren Jean Sasson fortæller hun anonymt den vestlige verden den grusomme sandhed om livet bag sløret. "Prinsesse Sultanas kamp" er nummer tre i serien af prinsesse-bøger fra Jean Sassons pen. Den kan læses i forlængelse af de to første eller selvstændigt. Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger af om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.

Autoritære regimer er pinefuld virkelighed for milliarder af mennesker over hele verden. De er ofre for ufrihed, korruption og uretfærdighed. Men hvad er diktaturets natur? Og hvordan fastholder diktatorer magten? I denne lille, ofte provokerende, bog viser Alaa al-Aswany hvordan og hvorfor, diktaturer og diktatorer kan blive ved med at overleve.

Indtil 2011 er Bjarne Corydon den bedst bevarede hemmelighed på Christiansborg. Som chef for Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling er han dog en magtfuld skikkelse på partiets indre linjer. I sensommeren 2011 gør Corydon sin entré i offentligheden: Han bliver valgt ind i Folketinget og bliver snart efter finansminister – på afbud. Finansministre plejer ikke at være folkekære, men manden med den beroligende basrøst gør et tilforladeligt indtryk. I takt med at Helle Thorning-Schmidts regering går “reform-amok”, vender billedet. Udadtil sker der dramatiske ting: Moderniseringsstyrelsen etableres, underviserne “normaliseres”, en del af DONG sælges etc. Det hele sker under overskriften “Nødvendighedens Politik”. Indadtil sidder statsministeren og finansministeren – ingen af dem klassiske parlamentarikere – totalt isoleret i toppen af det ledende regeringsparti. I 2015 forlader Bjarne Corydon dansk politik, lige så pludseligt som han dukkede op fire år tidligere. Han forsvinder dog ikke ud af offentligheden. Han får en toppost i konsulentfirmaet McKinsey og bliver i 2018 administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen.

Erhard Jacobsen fik allerede øje på det i starten af 1970'erne: Socialdemokratiet var splittet mellem at være et arbejderparti og et elitært, venstreorienteret parti. Efter lange overvejelser drog han i 1973 konsekvensen, brød med partiet og dannede Centrum-Demokraterne. Og hvilket brud! Den populære borgmester fra Gladsaxe havde ikke problemer med at skaffe de nødvendige underskrifter, og resultatet blev jordskredsvalget i 1973, hvor Erhards nye parti stormede ind i dansk politik. I biografien ”Erhards sofa” fortæller Erhard Jacobsen med sin velkendte entusiasme og iver selv historien. Han skriver om sin baggrund, om bruddet med Socialdemokratiet, om den til tider hetz-lignende mediedækning af hans person og om den lange kamp for at skaffe det lille midterparti indflydelse. Den danske politiker Erhard Jacobsen (1917-2002) var oprindeligt medlem af Socialdemokratiet, men stiftede i 1973 Centrum-Demokraterne og var formand for partiet frem til 1989. Erhard Jacobsen var medlem af Folketinget 1953-95 og borgmester i Gladsaxe 1958-74. Han har desuden været medlem af Europa-Parlamentet og minister for økonomisk samordning i Poul Schlüters anden regering 1987-88.

Vi står midt i et opgør om fremtiden. I løbet af kun to årtier har den digitale revolution revet voldsomt op i den verden, vi kender. Nye teknologier, der skulle frisætte mennesker fra undertrykkelse og fattigdom, har forårsaget store sociale, politiske og økonomiske opbrud. For mens alverdens virksomheder og organisationer kaster sig frådende over Silicon Valleys opfindelser, siger en voksende modstandsbevægelse af politikere, eksperter og aktivister stop.

Vores digitale verden er fuld af besværlige dilemmaer og frustrerende paradokser. Sociale medier har givet undertrykte borgere en stemme i demokratiet, men også spredt propaganda og trusler i et formentlig hidtil uset omfang. Smartphones har åbnet en ny verden af viden og kultur for folk, men bliver kritiseret for at gøre brugerne ulykkelige. Droner hjælper nødhjælpsorganisationer med at skabe fremgang i skrøbelige lande, men er samtidig kilde til drab på civile i Afghanistan. De nye teknologier rummer mange muligheder, men har også vist sig at kunne skade samfundet og almindelige mennesker.

Vi ser på de fremskridt, som også er en forbandelse, fordi det hele går så stærkt, fordi udviklingen påvirker alle sider af vores liv, og fordi mennesker sjældent forstår virkningerne af det, de har fundet på, før problemerne melder sig. Bogen tager læseren i hånden, gør udviklingen konkret og klæder læseren på til at tage del i de diskussioner om tech, apps og data, som berører os alle.

Ali Aminali var 5 år, da han måtte flygte til Danmark med sine forældre fra det islamistiske præstestyre i Iran. Efter en tryg opvækst i Ålsgårde uddannede han sig til socialrådgiver og har siden 2014 arbejdet med integration og beskæftigelse i Aarhus og Silkeborg. Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration.

I Bobler, bullshit og børsfest har Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler samlet alle sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Bogen er kort og godt essensen af, hvad enhver investor bør vide:
Hvorfor markederne svinger i en fast rytme mellem langvarige opture og bratte fald. Hvorfor aktier (stort set) altid giver et højere afkast end andre aktiver. Og hvorfor det (som regel) er klogere at investere i brede passivt forvaltede fonde end at betale din bank i dyre domme for at vælge aktierne for dig.

Skønhedssalonen er kvindernes fristed. Hver dag åbner den dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed. Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund. Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne? Salon Bagdad er en fortælling om kvinders vilkår i nutidens Irak.

Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.

Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

"Par i hjerter" er en debatbog om kønnets betydning i parforhold og ægteskab. Bertill Nordahl argumenterer for, at der findes visse væsentlige forskelle på kvinder og mænd, som allerede manifesterer sig i barndommen. Én af hans pointer er, at kvinder fra barnsben er mere orienterede mod andre mennesker, mens mænd er mere optagede af selvstændige gøremål – piger i børnehaven spørger sig selv "hvem vil jeg lege med i dag", mens drengene oftere spørger "hvad vil jeg lege med i dag". Disse forskelle i orientering kan skabe udfordringer og misforståelser i voksenlivets parforhold, og derfor er det gavnligt at gøre sig bevidst om dem, mener Nordahl. Forfatter og folkeskolelæren Bertill Nordahl har skrevet mere end 80 bøger. Hans forfatterskab dækker både skønlitteratur og fagbøger til børn og voksne. Han er særligt kendt for sine bidrag til kønsdebatter.

Denne bog giver et lidt større indblik i politikeren, personen og familiemennesket Martin Henriksen, og den fortæller om nogle af de personlige oplevelser, Martin har haft i det politiske liv. Der har både været gode og mindre gode oplevelser, sjove og mindre sjove hændelser med politibeskyttelse, trusler mod familien med mere. Men der er også muntre fortællinger, som forhåbentlig vil vise læseren en anden side af Martin end den, som medierne typisk viser. At være patriot er nemlig ikke det samme som altid at være skurken, tro det eller ej. Martin Henriksen mener, at Dansk Folkeparti igen skal være det parti i dansk politik, der tør sige det, som mange danskere tænker, og også nogle gange sige tingene, inden danskerne overhovedet selv har tænkt tanken. Martin vil rykke ved grænserne i den offentlige debat. Også selvom det giver nogle knubs. Bogen er således også en del af den løbende diskussion om, hvordan vi bedst passer på Danmark, og om hvordan vi kan videregive et ordentligt samfund til de næste generationer af danskere. Men bogen handler også om familiepolitik, retspolitik, skattepolitik, socialpolitik m.m. Bogen er forsøgt skrevet med respekt for partiets historie og grundlæggende principper. Men udover de mere personlige og private beretninger, som Martin ellers plejer at holde for sig selv, så indeholder bogen også forslag til ny DF-politik inden for områder og emner, som traditionelt har fyldt meget hos de danskere, der med et nationalt udgangspunkt ønsker en restriktiv indvandringspolitik, som lægger vægt på at værne om det danske folk.

Antropolog Trine P. Jakobsen opholdt sig i slutningen af 1990’erne i det lille vestafrikanske land Gambia. Hun ville undersøge landbefolkningens holdning til skolegang og uddannelse, men blev under opholdet også interesseret i gambianernes forhold til kærlighed, ægteskab og kønsroller. I "Folket der hørte Gud le" fortæller hun om de mange forskellige mennesker, hun stiftede bekendtskab med. Hun mødte manden Lamin, som efter et ophold i Vesten udviklede en forkærlighed for højtuddannede kvinder. Hun kom også til at kende den kvindelige tolk Aisha, der efter lang tids forelskelse i en politimand blev gift med en gammel kvægbonde med hårde hænder. Andre gambianere fortalte om overtro, særlige traditioner, kvinders vilkår og samfundets udvikling. Trine P. Jakobsen fletter det hele sammen i sit portræt af Gambia. Hendes beretning viser en anden side Afrika – et lysere billede af livet på det store kontinent. Trods barske omstændigheder og de dramatiske begivenheder som beskrives, gennemsyres bogen – og dens ukuelige personer – af en livsbekræftende humor.

"Der er langt fra antropologens sofa i Rødovre til tilværelsen i Gambia, men Trine Paludan fortæller, så man er der selv."
- Julie Grothen, Kristeligt Dagblad

"Med "Folket der hørte Gud le" har Trine Paludan skrevet en fed og farverig og dybt sanset bog om en anden kultur på en så underholdende måde, at man ikke behøver være Afrika-freak for at lade sig rive med."
- Helle Hellmann, Politiken Trine P. Jakobsen er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Hun er mest kendt for bogen "Folket der hørte Gud le" (2004) om dagligliv, kærlighed og ægteskab i det vestafrikanske land Gambia omkring årtusindeskiftet, som blev flot anmeldt i de danske dagblade. Hun står desuden bag en række videnskabelige afhandlinger og artikler om bl.a. arbejdsidentitet på danske arbejdspladser, adfærd og affaldssortering, design-antropologi og nye coaching metoder.