Søgeresultater: 58

I På jagt efter Amerikas sjæl rejser David Trads i Johannes V. Jensens spor for at dele ud af sin dybe fascination og lige så dybe bekymring for det Amerika, som er så splittet i dag. En skarp, underholdende og vidende roadmovie i bogform fra kyst til kyst.
Johannes V. Jensen, en af vores største forfattere, var den første danske intellektuelle, som troede på Amerika. På fem rejser mellem 1896 og 1939 beskrev han intenst, hvad der fascinerede og skræmte ham ved Den Nye Verden. Til sidst stillede han bekymret det afgørende spørgsmål: ”Har Amerika fostret en drage i sit hus?” I dag – godt 100 år efter – har spørgsmålet aldrig været mere aktuelt. Det Amerika, vi kendte, er under et massivt pres. Donald Trump chokerede verden, da han blev præsident, og han rev landet itu, mens han sad i Det Hvide Hus. USA er i dag et polariseret land, som er ved at miste dets magnetiske kraft. Joe Biden er ingen John F. Kennedy, som kan samle.
David Trads udgav i 2020 bestselleren Amerika, hvor er du?, der gav forklaringen på, hvordan Trump kunne vindevalget. I sin hæsblæsende, skarpe og underholdende nye bog rejser Trads på tværs af Amerika og zoomer ind på, hvad der sker i det store land netop nu. Fra New York og Los Angeles til langt ud på landet i Tennessee og Wyoming skildrer bogen råt for usødet USA i dag og bringer læserne helt tæt på et land, der er langt fra sit eget ideal. Der er konstante krydsklip mellem Johannes V. Jensens historiske beskrivelser og den nutid, som Trads møder. Hvor er det, som fascinerer os ved Amerika i dag? Og hvor er det, som skræmmer os nu? Bogen knytter også håb – for forfatterens eget amerikanske motto er en let omskrivning af Barack Obamas ikoniske slogan: ”Yes, We (Still) Can!”

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.Schwab forsøger med denne bog at skitsere, hvordan vi i fællesskab kan forme denne revolution, så vi skaber en fremtid, hvor innovation og teknologi tjener folket og gavner os alle sammen.

Digitalisering i kommunerne er langt mere end en effektiviseringsøvelse. Nye teknologier kommer til at ændre kommunernes rolle og værdiskabelse. Den offentlige sektor og forholdet til borgeren er i radikal forandring – på godt og ondt. Denne omstilling kræver mere end bare god projektledelse, den kræver et nyt mindset. Grib fremtiden giver et unikt indblik i de nye teknologier, og hvad de kommer til at betyde for de danske kommuner – mulighederne er enorme, og alle med interesse for kommuner, teknologi, velfærd og medborgerskab kan læse med. Læs fx om hvordan kunstig intelligens, blockchains og virtual reality kommer til at påvirke de kommunale kerneområder, kommunernes organisering og vores lokaldemokratier. Med udgangspunkt i danske cases giver bogen en let tilgængelig indføring i de nye tendenser, teknologier og perspektiver – samt gode råd til at komme i gang med mulighederne. Velkommen til fremtiden!

Der er en sammenhæng mellem klimakrisen, internettets samarbejdsformer og debatten om tro: De er alle tre led i en ny meget stor forandring, der er ved at ske - skabelsen af en ny civilisation. Miljøkrisen tvinger os til at tænke forfra. Teknologien gør det muligt for os. Vi er i færd med at genopfinde alting, men har bare ikke opdaget det endnu, hævder Tor Nørretranders i denne usædvanligt optimistiske bog. CIVILISATION 2.0 er en dristig og letlæst fortælling om blandt andet Knud Rasmussens slæderejser, global opvarmning, gratis software, kvantemekanikkens verdensbillede, sociale netværk, Googles forretningsrevolution, ravfund på stranden, den ydre verdens eksistens og solskin som spise. Noget nyt er ved at ske. CIVILISATION 2.0 er oprindeligt udgivet i 2007.

Man kan få den tanke, at katastroferne nærmest står i kø i vores tid: klimaudfordring, krig og pandemi. Journalist Bjørg Tulinius og kulturredaktør Michael Bach Henriksen går mod strømmen og har interviewet i alt 16 internationalt anerkendte forfattere og tænkere om verdens tilstand og mulige veje for fremtid, håb og handling.

Den teknologiske udvikling har længe handlet om at overvinde, udnytte og frigøre os fra naturen. Fremtiden handler om at forstå biologien og økosystemerne og om en økonomi, der fungerer i samarbejde og sammenhæng med naturen. For ét er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer.

Denne bog argumenterer for, at vi står overfor tre store omstillinger, som sker samtidig og indenfor de næste par årtier. Alle tre skal lykkes:

- Vores forhold til naturen og de økosystemer, vi er del af, skal redefineres – og det skal gå stærkt.
- Vi er på vej ud af industrisamfundet og ind i en ny tids logik, så måden vi organiserer arbejdet og deler goderne på trænger til en opdatering.
- I takt med at teknologien bliver mere intelligent, liv-agtig og kompetent, skal vi gentænke menneskers og maskiners roller i forhold til hinanden for at bevare styringen.

Omstilling til fremtiden ser på, hvad vi kan gøre for at sikre, at de enorme kræfter, der er på spil i de kommende års omstilling, vil bringe os fremgang frem for katastrofe. Bogen viser en fremtid, der er grundlæggende forandret – men til det bedre.

Bogen er blandt andet baseret på interviews med en lang række af verdens førende forskere, økonomer og ledere i erhvervslivet og analyser for Ugebrevet Mandag Morgen.

Politiske ambitioner og ledelse er afløst af teknokratisk styring af samfundsøkonomien, og bureaukratiske ledelseslag truer med at kvæle den faglige innovation og udvikling i sundhedssektoren og snart også resten af den offentlige sektor.Ralf Hemmingsen fortæller om sine erfaringer med den velfærdsstat, der nu er truet på sin eksistens - fra sin barndom i Brønshøj over lægestudiet og medicinsk forskning til højtplacerede lederstillinger på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.

Sociolog og politiker Henrik Dahl om identitetspolitikken, der fejer ind over den vestlige verden og opløser de rettigheder, vi efter århundreder har fået etableret: frihedsrettighederne og i sidste instans ugyldiggør frihed, lighed og broderskab. Identitetspolitikken har eksisteret længe. Den var en drivkraft i 1800-tallets nationalisme. Men den moderne identitetspolitik er udsprunget af de poststrukturalistiske strømninger på humaniora og samfundsfag siden 1970’erne. På universiteterne har ad-hominem tænkningen nu konsolideret sig, og krænkelsesofrene er begyndt at myldre frem fra universitetsgangene til bypladserne. Der er efterfølgende sket en falsk problemimport i samfundet med fx Black Lives Matter. Nye alliancer er den ekstreme venstrefløj og dele af indvandrermiljøet. Modreaktionen er den ekstreme højrefløj. Hvordan stoppes spiralen mod tilintetgørelsen af fundamentet i vestlige, demokratiske samfund? Med de-funding af humaniora. Med indskrivning af Chicago-principperne i dansk universitetslov og med et forsvar for ytrings- og tankefriheden, hvor krænkelse ikke er en begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden, fordi historien hverken kan eller skal redigeres.

Asser Amdisen er historiker og giver en opsang til alle tilhængere af demokrati. For vi er ved at sætte flere hundrede års udvikling over styr. Bogen vil forandre dit syn på det samfund, du er en del af, og gør dig klogere på, hvordan vi er havnet, hvor vi er. Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idéhistorie. Han har arbejdet på en lang række museer, været i bestyrelsen for Organisationen af Danske Museer og sidder i bestyrelsen for Brandbjerg Højskole. Han har været højskoleforstander i Ryslinge og har holdt talrige foredrag om historiske emner rundt om i landet. Siden 2012 har han været direktør for stiftelsen bag skoleskibet Georg Stage.

"Jeg tror, vi kommer til at indføre borgerløn. I fremtiden bliver det nødvendigt.” Elon Musk Alle milepæle i vores historie – fra afskaffelsen af slaveriet til de­mokratiets indførelse – blev på et tidspunkt betragtet som utopiske fantasier. I dag synes den utopiske tanke at have tabt terræn, men sådan behøver det ikke at være, mener Rutger Bregman. Vi lever i en tid med voldsomme omvæltninger og stor usikkerhed; teknologiske fremskridt har gjort os rigere end nogensinde, men ud­viklingen er efterhånden så langt fremme, at store dele af arbejds­markedet kan erstattes af automatiseret arbejdskraft. Samtidig sætter migrationsstrømme væk fra krig og fattigdom vores grænser under pres. Ingen partier hverken til højre eller venstre synes at have svar. Vi har brug for nye ideer. Rutger Bregman er en ny generations talsmand og en outsider i politik. Bregmans vision er hverken rød eller blå, men realistisk! Bregmans svar på tidens udfordringer er gratis penge til alle, en femten timers arbejdsuge og en verden uden grænser.

Vi befinder os i en ulykkelig og langvarig kreativitetskrise, som vi må se at komme ud af. De egenskaber, der skal til for at omsætte kreativitet til en kraftfuld katalysator for en sund og dynamisk samfundsudvikling, bliver hverken efterspurgt eller belønnet. Vi har udviklet et nulfejlsregimente og har mistet modet til at fejle produktivt. Det er endnu ikke for sent. Men det er på høje tid, at vi TÆNKER VILDT!

Verdens lykkeligste folk! Fem kilometer på tyve minutter! Vi måler og vejer alt og alle som aldrig før. Med internationale ranglister og sportsur på håndleddet har konkurrencen taget kampen op med det moderne samfund og den enkeltes liv. Når vi arbejder og har fri, dyster vi om at komme hurtigere til tiden. For kappestrid er leg, vi kan lære af, og konkurrenter er rivaler, der kan gøre os bedre. Men det konstante udskilningsløb sætter også folk af holdet, fortæller Christian Tolstrup Jensen, fair idrætshistoriker ved Malmø Universitet. Og det eneste, der er mere træls end at tabe, er slet ikke at være med.