Søgeresultater: 26

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

En fandens mand er en nysgerrig, selvudleverende og ofte meget morsom fortælling om at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, essays og interviews fortæller Anders Haahr om at date, om #MeToo, om grænser, om sexisme og homofobi, en hel del om sex og særligt om, hvordan mænd kan finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne ikke er helt de samme, som de var for tyve år siden. Det handler om de store spørgsmål: Hvorfor er det så svært at være mand over for en kvinde? Hvad skal der til for at det bliver sjovere, friere, mere livsbekræftende? Og hvad har Nicki Minaj, Suzanne Brøgger, Darth Vader og Uffe Elbæk med det hele at gøre?

Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende. Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte. Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN: "En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."

I februar 1947 protesterede tusindvis af husmødre på Christiansborg Slotsplads i den bidende vinterkulde. Den type protester var ellers især forbeholdt mænd. Men en stram rationeringspolitik og lange køer til butikkerne kastede skygger over håbet om en lysere fremtid efter besættelsestiden. Hverdagen for kvinderne var, at de allerede knoklede i hjemmet, og nu skulle de også gøre det på arbejdsmarkedet. De var ikke kun interesserede i pletfjerning, rullepølsepresser og kogekunst. De var politisk engagerede og samlede sig i de kommende årtier i kvindesags- og husmororganisationer. I dag sysler flere igen med rollen som hjemmegående tradwife, mens debatten om kønsroller og kvinders mental load simrer. Tag på hovedrengøring med historiker Astrid Elkjær Sørensen, når hun støver husmødrenes glemte kvindekamp af.

Født i Tyrkiet, opvokset i Vollsmose, gift som 17-årig. Efter flere års glædesløst ægteskab bryder Halime Oguz ud og begynder den lange vej mod frihed: skilsmisse, uddannelse, universitetseksamen og politisk engagement. I dag er hun medlem af Folketinget, valgt for SF. En mønsterbryderhistorie, der handler om splittelse og kulturelle sammenstød, miljøets tvang og religionens magt og om en kvinde, der trods uhyre stærk modstand formår at kæmpe sig fri og leve med de konsekvenser, det har, når man lægger afstand til sin kultur og oprindelse.

Spørgsmålet man altid stiller sig op til jul: "Hvorfor mænd altid er sidst er i sidste øjeblik og kvinder altid har styr på det hele?". I denne bog giver forfatterne en humoristisk og nyttig introduktion til kvinder og mænds forskellige tilgang til julen.Det australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.

Momolydbog skuespiller Vibeke Hastrup læser den selvstændige sociolog,forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen,der fortæller sin livshistorie i “Ladycool”,med det formål at hjælpe kvinder til at føle sig frie,elskede og smukke.Ydermere er “Ladycool” et bidrag til kønsdebatten med vægt på,at kvindekønnet er ressourcestærkt og bestemt en force,der er værd at trække på.Når det feminine står over for en ligeså høj samfundsstatus som det maskuline,så er der en grund til det:Der er brug for det!Det feminine og kvindelige har masser af egenskaber,og det trænger kvinder til at blive mindet om,så de ikke længere skal skamme sig eller føle sig mindreværdige.

D.T.’s fashionable veninde, P.F., dukker en dag op hos D.T. med en bunke tekster af og om François-Timoléon de Choisy, en fransk gejstlig fra Solkongens tid, som hun på sin bestemte måde opfordrer D.T., der ved meget om sprog og historie, til at kigge på. D.T. har god tid under coronapandemien, så han begynder, med P.F. evigt kommenterende på sidelinjen, at nørde Choisys liv – som mand og som kvinde, for Choisy var crossdresser og noget i retning af gender fluid.

SKABT SOM MAND OG KVINDE er historien om D.T., P.F. og den lille Choisy, der blev klædt som en pige af sin mor og voksede op ved Solkongens hof, og som flere gange i løbet af sit voksenliv forsvandt for så at dukke op i elegant kvindeskikkelse – hvad han blandt andet brugte til at orkestrere intriger og affærer, men også bare gjorde for sin egen fornøjelses skyld. Bogen er en moderne refleksion over en tradition for at klæde sig som det modsatte køn, der altså er ældre end man måske skulle tro, og over det maskuline og det feminine og det pirrende i at glide imellem de to poler.

I denne bestseller tager Allan og Barbara Pease fat på mange – og ofte meget morsomme – forskelle mellem kønnene, som har forvirret mænd og kvinder i århundreder.

Hvorfor taler kvinder så meget?
Hvorfor vil kvinder altid tale om problemer?
Hvorfor overdriver kvinder?
Hvorfor når kvinder aldrig til pointen?
Hvorfor vil kvinder altid havde alle detaljerne med?

Hvorfor kommer mænd altid med løsninger og gode råd?
Hvorfor zapper mænd altid med fjernbetjeningen?
Hvorfor nægter mænd notorisk at spørge om vej?

Bogen er sjov og hyggelig læsning for alle, der interesserer sig for kønsforskelle – mænd såvel som kvinder. Det australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.

Det er på tide at indse, at vores kønsfællesskab trænger til en extreme home makeover. Hvis vi ikke selv er med til at fortælle hvad mænd er – og hvad mænd kan blive – så bliver det bestemt for os. Det er vigtigt, at man som mand ikke tager afstand fra andre mænd, men tager ansvar og bliver en del af løsningen på de udfordringer, der præger den moderne mandearena. I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard den anonyme instagramprofil @Herligesvend, hvor han poster memes fyldt med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Nogle af opslagene er harmløse, relaterbare memes om tømmermænd og modvind på cykelstien, men mange af dem tager fat på aktuelle, politiske emner som MeToo og ulighed. Hver gang profilen postede politisk indhold, blev indbakken fyldt med nedladende og direkte aggressive beskeder fra mænd, der gik ud fra, at en kvinde stod bag profilen. Det blev noget af en øjenåbner for Sebastian Lynggaard, som i denne bog dykker ned i, hvorfor nogle mænd bliver så vrede, at de sender nedladende beskeder til en memeprofil, opfører sig voldeligt eller begår overgreb. Han kigger indad og ser tilbage på de følelser, der opstår i unge drenge, efterhånden som de bliver mænd; mindreværd og skam, vrede og ensomhed. Sebastian Lynggaard aka @Herligesvend oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har nået over 50.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer, og har i den forbindelse været interviewet af DR, Femina, m.fl.2

Her foreligger Tove Ditlevsens berømte essay "Flugten fra opvasken" i e-bogsformat. Teksten blev offentliggjort første gang d. 11. august 1956 som kronik i dagbladet Information.

I historien om bondelandet Danmark handler næsten alt om mænd, deres gerninger og deres rettigheder. Kvinderne møder vi kun sjældent, og pigerne stort set aldrig i beretninger om livet på landet i gamle dage. Men læser vi kilderne på den rigtige måde, er der masser at finde om dem – og i denne bog er det deres historie, det handler om.

Pigerne var ikke bundet af stavnsbåndet, men til gengæld satte deres køn skrappe rammer. Bundet af kønnet fortæller om livet som pige på landet i 1700-tallets Danmark. Man kan læse om opdragelse, skolegang og tjenesteforhold, om arbejde og fritid og om klædedragt, kirkeliv og sexliv – også når det „gik galt“.

I bogen kommer vi hele landet rundt, og vi møder både malkepiger, mejersker, fiskerpiger, ammer og mange flere.

Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.