Søgeresultater: 26

I denne bestseller tager Allan og Barbara Pease fat på mange – og ofte meget morsomme – forskelle mellem kønnene, som har forvirret mænd og kvinder i århundreder.

Hvorfor taler kvinder så meget?
Hvorfor vil kvinder altid tale om problemer?
Hvorfor overdriver kvinder?
Hvorfor når kvinder aldrig til pointen?
Hvorfor vil kvinder altid havde alle detaljerne med?

Hvorfor kommer mænd altid med løsninger og gode råd?
Hvorfor zapper mænd altid med fjernbetjeningen?
Hvorfor nægter mænd notorisk at spørge om vej?

Bogen er sjov og hyggelig læsning for alle, der interesserer sig for kønsforskelle – mænd såvel som kvinder. Det australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.

Det er på tide at indse, at vores kønsfællesskab trænger til en extreme home makeover. Hvis vi ikke selv er med til at fortælle hvad mænd er – og hvad mænd kan blive – så bliver det bestemt for os. Det er vigtigt, at man som mand ikke tager afstand fra andre mænd, men tager ansvar og bliver en del af løsningen på de udfordringer, der præger den moderne mandearena. I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard den anonyme instagramprofil @Herligesvend, hvor han poster memes fyldt med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Nogle af opslagene er harmløse, relaterbare memes om tømmermænd og modvind på cykelstien, men mange af dem tager fat på aktuelle, politiske emner som MeToo og ulighed. Hver gang profilen postede politisk indhold, blev indbakken fyldt med nedladende og direkte aggressive beskeder fra mænd, der gik ud fra, at en kvinde stod bag profilen. Det blev noget af en øjenåbner for Sebastian Lynggaard, som i denne bog dykker ned i, hvorfor nogle mænd bliver så vrede, at de sender nedladende beskeder til en memeprofil, opfører sig voldeligt eller begår overgreb. Han kigger indad og ser tilbage på de følelser, der opstår i unge drenge, efterhånden som de bliver mænd; mindreværd og skam, vrede og ensomhed. Sebastian Lynggaard aka @Herligesvend oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har nået over 50.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer, og har i den forbindelse været interviewet af DR, Femina, m.fl.2

I historien om bondelandet Danmark handler næsten alt om mænd, deres gerninger og deres rettigheder. Kvinderne møder vi kun sjældent, og pigerne stort set aldrig i beretninger om livet på landet i gamle dage. Men læser vi kilderne på den rigtige måde, er der masser at finde om dem – og i denne bog er det deres historie, det handler om.

Pigerne var ikke bundet af stavnsbåndet, men til gengæld satte deres køn skrappe rammer. Bundet af kønnet fortæller om livet som pige på landet i 1700-tallets Danmark. Man kan læse om opdragelse, skolegang og tjenesteforhold, om arbejde og fritid og om klædedragt, kirkeliv og sexliv – også når det „gik galt“.

I bogen kommer vi hele landet rundt, og vi møder både malkepiger, mejersker, fiskerpiger, ammer og mange flere.

Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

En fandens mand er en nysgerrig, selvudleverende og ofte meget morsom fortælling om at være mand i det 21. århundrede. Gennem en blanding af personlige historier, essays og interviews fortæller Anders Haahr om at date, om #MeToo, om grænser, om sexisme og homofobi, en hel del om sex og særligt om, hvordan mænd kan finde sig til rette på en bane, hvor spillereglerne ikke er helt de samme, som de var for tyve år siden. Det handler om de store spørgsmål: Hvorfor er det så svært at være mand over for en kvinde? Hvad skal der til for at det bliver sjovere, friere, mere livsbekræftende? Og hvad har Nicki Minaj, Suzanne Brøgger, Darth Vader og Uffe Elbæk med det hele at gøre?

Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende. Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte. Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN: "En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."

I februar 1947 protesterede tusindvis af husmødre på Christiansborg Slotsplads i den bidende vinterkulde. Den type protester var ellers især forbeholdt mænd. Men en stram rationeringspolitik og lange køer til butikkerne kastede skygger over håbet om en lysere fremtid efter besættelsestiden. Hverdagen for kvinderne var, at de allerede knoklede i hjemmet, og nu skulle de også gøre det på arbejdsmarkedet. De var ikke kun interesserede i pletfjerning, rullepølsepresser og kogekunst. De var politisk engagerede og samlede sig i de kommende årtier i kvindesags- og husmororganisationer. I dag sysler flere igen med rollen som hjemmegående tradwife, mens debatten om kønsroller og kvinders mental load simrer. Tag på hovedrengøring med historiker Astrid Elkjær Sørensen, når hun støver husmødrenes glemte kvindekamp af.

Født i Tyrkiet, opvokset i Vollsmose, gift som 17-årig. Efter flere års glædesløst ægteskab bryder Halime Oguz ud og begynder den lange vej mod frihed: skilsmisse, uddannelse, universitetseksamen og politisk engagement. I dag er hun medlem af Folketinget, valgt for SF. En mønsterbryderhistorie, der handler om splittelse og kulturelle sammenstød, miljøets tvang og religionens magt og om en kvinde, der trods uhyre stærk modstand formår at kæmpe sig fri og leve med de konsekvenser, det har, når man lægger afstand til sin kultur og oprindelse.

Har du også undret dig over, hvorfor en mand, der læser avis, ikke kan høre, når man beder ham gå ned med skraldet? Og hvorfor kvinder altid vil tale alting rigtig godt igennem? Og hvorfor mænd kommer med løsningsforslag, men hader at få gode råd? Ja, så er du langt fra den eneste og kan finde mange af svarene i denne humoristiske guide til det gode, men svære samliv.

"Bogen, som er ligefrem og morsom, forklarer, hvorfor mænd og kvinder er så forskellige. Ud over en humoristisk vinkel på disse forskelle præsenterer bogen også en række løsningsforslag til, hvordan mænd og kvinder kan håndtere det svære samliv, og hvordan de kan ændre deres liv til det bedre ved at lære det andet køns hemmeligheder at kende." – Bryllupsmagasinet Det australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.

Mere end ti års banebrydende forskning afslører, at kvinder overalt er belastet med ikke-forfremmende arbejdsopgaver. Professorerne Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart dokumenterer, at kvinder oftere bliver bedt om og forventes at udføre disse opgaver. Denne ubalance efterlader kvinder overbebyrdede og bliver en stopklods for deres karriere. Det betyder også, at virksomheder mister indtægter og ikke udnytter deres største talenter.
Men sådan behøver det ikke være. "Nej-klubben" beskriver trin for trin, hvordan vi kan lave små, men vigtige ændringer, der omfordeler den samlede arbejdsbyrde. Med hårde data, personlige anekdoter fra alle slags kvinder og innovative råd fra Fortune 500-virksomheder viser denne bog os, hvordan vi fremmer kvinders karrierer og opnår ligestilling i det 21. århundrede.

Nej-klubbens medlemmer er Linda Babcock, professor i økonomi ved Carnegie Mellon University i Pittsburg, Pennsylvania, og forfatter til "Women Don’t Ask" og "Ask for It"; Brenda Peyser, som har haft lederstillinger inden for forretnings- og universitetsverdenen, senest ved Carnegie Mellon University; hvor hun var dekan ved Heinz College; Lise Vesterlund, professor i økonomi ved University of Pittsburg og leder af Pittsburg Experimental Economics Laboratory og Behavioral Economic Design Initiative; og Laurie Weingart, professor i organisationsadfærd og konstitueret uddannelseschef ved Carnegie Mellon University og prodekan ved Tepper School of Business. Deres fælles arbejde har været beskrevet i mange forskellige medier.

BASERET PÅ DEN NYESTE VIDEN OM HJERNEN.
HVAD SKAL DER TIL, FOR AT FORHOLDET KLARER SIG GENNEM LYST OG NØD?
HVORFOR GØR MÆND OG KVINDER, SOM DE GØR?
ER DU I TVIVL, OM DU GÅR EFTER - ELLER ALLEREDE HAR SCORET - DEN RIGTIGE?

DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL DET MODSATTE KØN. TIL MÆND, KVINDER, SINGLER OG PAR.

Hvad tænder mænd og kvinder på?
Er det kun mænd, der har sex på hjernen?
Tænker kvinder lige så meget på sex?
Hvorfor vil kvinder altid snakke, når de har dyrket sex?
Hvorfor falder mænd altid i søvn efter sex?

Alt dette og meget mere vil du vide, når du har læst "Hvorfor mænd vil have sex og kvinder har brug for kærlighed". Bogen stiller skarpt på de mange - og ofte meget underholdende - forskelle på mænd og kvinder, som en gang i mellem kan drive os alle sammen til vanvid.

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869. Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet. På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.