Søgeresultater: 99

11. september 2001 forsvandt tvillingetårnene i New York sammen med verden, som vi kendte den. En ny global tidsalder begyndte: krigen mod terror. Siden da har Danmark og resten af Vesten jagtet jihadister på tværs af kloden – fra Tora Bora i Afghanistan til Brabrand i Østjylland.

Men i dag, 20 år og flere invasioner efter 9/11, står jihadismen som bevægelse og idé stærkere end nogensinde før. Fra støvet af Irakkrigen rejste Islamisk Stat det største jihadistiske kalifat i århundreder. I Afghanistan har Taleban genvundet magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihadistiske grupper indflydelse. Samtidig er Vestens borgere stadig mere utrygge.

Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvordan og hvornår vinder vi over jihadisterne?

I Vi tabte undersøger forfatter og journalist Jakob Sheikh forholdet mellem Vesten og jihadismen de sidste 20 år. Gennem personlige møder med jihadister, rejser i den islamiske verden og analyse af både jihadistiske og vestlige kilder viser Sheikh, hvordan Vesten tabte krigen mod terror. Spørgsmålet, vi bør stille først, er derfor ikke, hvordan jihadismen besejres, men hvordan vi kommer videre som tabere. Det kræver et opgør med et af de største politiske tabuer i Vesten: at vi begynder at lytte til jihadisterne.

Med glimt i øjet og tanker tænkt i øjenhøjde introducerer Hankøn skrevet af debattør, Art Director, kommunikationsrådgiver og podcast-vært Mikkel Braginsky en ny livsfilosofi båret af fire værdier: ansvar, formål, behov, sårbarhed og tilbyder værktøjer til manden, der ønsker at blive klogere på sig selv og tage en mere bevidst rolle i sit eget liv. Det er håndbogen, der prikker manden blidt på skulderen, og gør ham venligt opmærksom på, at han har større potentiale, end han gik og troede.

Hankøn beskriver også en desillusioneret hankøns rejse fra at være lammet af skilsmisse og livskrise til at indse, hvad ansvar for sit eget liv egentlig er for en størrelse. Det er også historien om spandex, misforstået maskulinitet og om at gemme sig i haven for at undgå ubehagelige samtaler.

I Fædreland åbner sangeren Isam B for første gang for sin samlede familiefortælling, der begynder med farens liv i en bjerglandsby i efterkrigstidens Marokko, tager os igennem Europas fabrikker som papirløs arbejder og derfra videre til sommeren 1967, hvor en ung mand ankommer til Hovedbanegården i København for at søge arbejde.

Fædreland er fortællingen om denne gæstearbejders søn, en genert og indadvendt dreng, der var med til at skabe en af de mest populære rap-grupper i Danmarkshistorien fra 90´ernes Vestegn, hvis sange rakte langt ud over landets grænser med sange som Aicha. Det er en fortælling om fædre og sønner, om at finde sin plads i dobbeltheden og om at give dette forhold videre til sin egen søn.

I november 1908 var en menneskejagt i gang i Københavns indre by. En russisk indvandrer havde skudt sin danske arbejdsgiver og forsøgt at gemme sig blandt Lille Brøndstrædes østeuropæiske jøder. Drabssagen satte fokus på den usle bydel, som pressen kort forinden havde døbt ”Københavns ghetto”, og på et betændt begreb, der rimede på fremmedfrygt, forbrydelse og fattigdom. I 1970’erne blev gæstearbejdere inviteret til landet, og mange af dem gjorde storbyernes betongrå boligblokke til deres nye hjem. Med dem genopstod den delikate diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan blive til rigtige danskere. Det har vi skændtes om lige siden.

Chimananda Ngozi Adichie modtog for et par år siden et brev fra en barndomsveninde, der spurgte hende, hvordan hun kunne opdrage sin datter feministisk. Brev til en nybagt forælder er Adichies svar med femten råd til den nybagte forælder.
Adichies råd er en nuanceret og kærlighedsfuld påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for de værdier, vi giver videre til den næste generation.

Mange kender Sofie Lassen-Kahlke som succesfuld skuespiller fra film og tv, men nu lukker hun op for en ukendt side af sig selv i bogen Ramt – 39 historier om at fylde 40, hvor hun deler ud af personlige hverdagsfortællinger.

På hjemmefronten kører det med mand og tre børn, alligevel er hun forvirret, for hvad er det egentlig, der gør hende lykkelig? Bliver hun det af et besøg hos plastikkirurgen eller ved at købe en svensk ødegård?

Sofie Lassen-Kahlke skriver ærligt om, hvordan det er at komme i 40'erne. Her står tankerne om livet så meget i kø, at selv psykologen ikke altid kan hjælpe hende på rette spor. Nogle gange ønsker hun bare igen at være lille pige og ligge i sine forældres sofa med et tæppe over sig og høre Anne Linnet.

21-årige Florence Given har skrevet en inspirerende feministisk håndbog med udgangspunkt i sin personlige historie.

Margaret Thatcher var en formidabel politisk leder. Meningerne om Thatchers indsats som britisk premierminister 1979-90 er imidlertid stadig meget delte. For den britiske centrum-venstrefløj var hun en katastrofe, hvis nyliberalistiske reformer polariserede det britiske samfund, ydmygede fagbevægelsen, ødelagde den britiske fremstillingsindustri, demonterede velfærdsstaten og bar griskhed, småborgerlighed og snæversynet nationalisme frem som bærende samfundsværdier. For højrefløjen var hun en person, der standsede Storbritanniens økonomiske nedtur og vendte den til fremgang, genskabte landets anseelse udadtil og slog et bravt slag for ‘nationernes Europa’ frem for et Europa regeret af bureaukrater i Bruxelles.

Det står fast, at hun var en usædvanlig kvinde, der i 1950’erne satsede på en politisk karriere i en tid, hvor det ikke var almindeligt for en gift kvinde og mor at forfølge den slags ambitioner. Hun var arbejdsom, hurtigt opfattende, havde klæbehjerne, pligtfølelse og var uforfærdet. Hun havde politisk tæft og talent, og var i stand til at formidle sine budskaber til vælgerne. Hun blev "Jernladyen" med den hårdtslående håndtaske.

Jørgen Sevaldsen giver i Thatcher en velskrevet og veloplagt skildring af en af det 20. århundredes mest markante politiske personligheder.

Selvhjælpsbog for alle der lider af ubehag ved konfliktfyldte situationer. Bogen beskriver, hvordan du kan arbejde med din egen konfliktskyhed og blive mere konfliktansvarlig. Bogen er skrevet i en let tone med masser af eksempler fra privat- og arbejdsliv. Den indeholder redskaber, som er lette at følge og bygger på et solidt fundament af teori og erfaring.

Kvinders sikkerhed og frihed er kommet under hårdt pres som følge af den massive indvandring fra muslimske lande, advarer den verdensberømte og prisbelønnede menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali.
I Frit Bytte væver Ayaan Hirsi Ali kolde tal, intensiv research og en lang række personlige fortællinger sammen for at afdække, hvordan Europa i øjeblikket oplever et afgørende tilbageslag for kvinders rettigheder. Vel at mærke alle kvinders rettigheder. Og det er mildest talt skræmmende læsning.

Carsten Jensens fjerde essayistiske debatbog handler om den evige krig og glæden ved at slå hinanden ihjel. Ligesom i Kældermennesker, Mod stjernerne og Hovedspringere sætter Carsten Jensen i korte, skarpe kapitler spot på de ting, der optager samfundet netop nu.
Er krigen vores arts neurose, den ubarmhjertige sandhed bag alle vores civilisatoriske bestræbelser, et magt- og destruktionslystent mandekøns genetiske forbandelse nedkaldt over hele menneskeheden, en selvpåført katastrofe og straf? Er vi en myre-art, der ikke blot bærer tuens konstruktion, men også buddet om dens ødelæggelse i vores gener?
Vores evige krige er blevet baggrundsmusik, en fjern, dunkende basgang, som vi nogle gange nikker i patriotisk takt til, men for det meste ignorerer.
Bjælken i mit øje handler om krige, terrorisme og den epidemi af selvmord blandt unge, der hjemsøger os. Men det er også en bog, der selv i de tabte liv forsøger at finde et håb.