Søgeresultater: 31

Når krybben er tom, bides hestene, og populister vrinsker særlig højt. De peger på alt det, de mener spolerer samfundet, uanset om det er elitære politikere eller økonomisk ulighed. Med enkle holdninger til komplekse problemer forfører de det folk, de gerne vil repræsentere. Sådan truttede Gracchus arrigt i Romerriget, og sådan definerer tidens trompetister deres næste som fjende. Men ifølge folkelig demokratiforsker Lars V. Johannsen fra Aarhus Universitet er det netop, når vi helst vil lukke ørerne for populismens protester, at vi skal lytte allermest. Det har historien ildevarslende vist.

Formålet med denne lydbog er at give et indspark i debatten om, hvordan EU bliver mere demokratisk. Med udgangspunkt i Lissabon-traktaten ses der på, om EU lever op til egne demokratiske idealer. Er der tilstrækkelig åbenhed og gennemsigtighed i EU? Er alle interesser rimeligt repræsenteret og kan borgerne få indflydelse på konkret politik? Det ønsker vi at inspirere til debat om med denne lydbog.

I 10-året for offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne gør Flemming Rose status over den debat, som han verden over har haft en central rolle i. Denne lille bog er en engageret hyldest til frihedsrettighederne.

Midt i opbrud og ny verdensorden har populismen grebet den vestlige verden. Journalist og politisk kommentator Samuel Rachlin undersøger populismens væsen, historie og betydning i skarp debatbog.

Individets rettigheder bør ikke overtrumfe demokratiet og hensynet til fællesskabet. I bogen forsvarer forfatter, forsker og debattør Michael Böss det demokrati, som er trængt af populisme, liberale demokrati-skeptikere og myter om en demokratisk krise.

Med sit helt særlige talent for at gøre fortiden levende, fortæller Pia Fris Laneth i 1915 historien om, hvordan kvinder og tyende blev borgere. Det er historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk, fra Enevældens afskaffelse i 1849 og frem til 1915 - 66 års hårdt arbejde for opnåelsen af retten til at uddanne sig, drive selvstændig virksomhed, organisere sig og deltage i politik samt juridisk ligestilling i ægteskabet.

Om demokratiets væsen og vilkår, dets forudsætninger og grundlag i fortiden og perspektiverne for fremtiden. Hal Koch skrev bogen umiddelbart efter krigens ophør med henblik på det folkelige oplysningsarbejde.

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.

"Det er ikke blot forfatterens – men også mange af aktørernes – kun let skjulte pointe, at det ikke var social nødvendighed, men netop ideerne der tog magten og formede det samfund, som stadig flere danskere blev så stolte over, at stadig flere syntes det kunne tjene som model for verden, hvis det bare var muligt at finansiere.

Men netop denne kompakte enighed – og netop om ideer – blev fremstillingens problem. Det er jo noget af en Sisyfos-opgave at lægge op til en fri, kritisk debat om et politisk idé-kompleks, som så at sige alle debattører på forhånd har accepteret."

Henning Fonsmarks anmelderroste bog sætter det danske velfærdssamfund og de ideer, der ligger bag det, under lup. Hvordan har demokratiet udviklet sig efter befrielsen i 1945? Skal statsmagten behandles som ven eller fjende? Hvad gjorde ungdomsoprøret i 1968 for udviklingen frem til 1990?



"Bogen anbefales på det bedste. Den bør være obligatorisk læsning for den, der vil forstå udviklingen siden krigen og situationen i dag." – Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"Han tænker usædvanlig klart og skarpt, og fremlægger komplekse forløb og ideer på en måde, der er inciterende og fængende fra den første til sidste side af denne store bog." – Tøger Seidenfaden, Weekendavisen Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Lydbogen er indlæst af Peter Carstens

Finanskrise, klimaforandringer og voksende social og økonomisk ulighed har de seneste år fået stadig flere til at sætte spørgsmålstegn ved den kapitalistiske økonomi. Samtidig er socialistiske idéer om en demokratisering af økonomien igen sat på dagsordenen. Men hvordan kan økonomien styres mere demokratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte. Det er nogle af de spørgsmål, som Pelle Dragsted giver svar på i denne bog, hvor han argumenterer for, at kimen til en fremtidig demokratisk økonomi allerede findes i de nordiske landes velfærdssamfund og erfaringer med demokratisk ejerskab. 

Bogen er Madeleine Albrights personlige beretning om fascismen i det tyvende århundrede og en beskrivelse af, hvordan den stadig præger verden.