Søgeresultater: 164

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

"De forbudte billeder" fortæller om tiden før pornografiens frigivelse. Om kampen mellem frisind og censur, den svære balance mellem kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.
Politiets IV Inspektorat fik til opgave at bekæmpe utugt og usædelighed i Danmark. De beslaglagde massevis af billeder, bøger og andet materiale, som man dengang anså for at være stødende og ikke mindst undergravende for samfundsmoralen.
Med udgangspunkt i denne samling af konfiskeret materiale fortæller leder af Politimuseet Frederik Strand et stykke mindre kendt danmarkshistorie: Fra 1866 hvor det blev forbudt at sælge og distribuere utugtigt materiale og frem til frigivelsen af billedpornografien 1969.

Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han har tidligere udgivet "Efterforskningens anatomi", "Rejseholdets historie" (sammen med Ove Kryger Rasmussen), "Uopklaret" og "Jagten på morderne stopper aldrig".

Vores demokrati fortæller om det danske demokrati, og hvordan vi fik det. Sidst i bogen kan du lytte til mere om vores demokrati. DigiLæs FaktaLet Samfund giver viden om de danske værdier og den måde, som det danske samfund er indrettet på. DigiLæs FaktaLet er overskuelige faktabøger, som er bearbejdet med et simpelt sprogbrug, en simpel sætningsopbygning, støttende fotos og indtaling. Informationsmængden er overskuelig og giver den nødvendige viden om et emne til interesserede læsere fra ca. 3. klasse eller for danskere med en fremmedsproglig baggrund.

Børn kan ændre verden. Det har de altid gjort, og de gør det i dag. Måske fordi de er kloge eller dygtige. Måske fordi de får en god idé, eller måske fordi de bare vil gøre verden til et bedre sted.

Læs blandt andet om drengen Kieron, der som seksårig begyndte at tegne for sjov og året efter solgte alle sine malerier på en udstilling på bare 14 minutter. Eller drengen Mark, der opfandt et samtaleanlæg hjemme, så hele familien kunne tale sammen. Denne idé blev senere til Facebook. Og så er der selvfølgelig Greta Thunberg, der strejkede for klimaet og fik børn fra hele verden til at følge efter. Vilde børn der på hver deres måde har gjort verden til et bedre sted. David Pepe Birch (f. 1974) er kulturjournalist. Han har tidligere været redaktionschef på modemagasinet Cover samt skrevet til dagbladene 24timer, Politiken, Berlingske Tidende og en række magasiner. Han debuterede som forfatter med biografien "Master Fatman" i 2011.

Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Udlængslen og en amerikansk drøm skulle føre til et bedre liv. Men mange udvandrere ville også bevare danske skikke og religion, og det ønske udfordrede yankeer, irere, nordmænd, kinesere, tyskere, afroamerikanere, italienere, svenskere, indianere og polakker. De knap 336.000 danske udvandrere var et lille skvulp i en flodbølge af indvandring. Hele 32 millioner europæere i årene 1820-1930. I dag er der danske efterkommere i Minnesota, Utah og især Californien, hvor USA’s danske hovedstad, Solvang, har mølle og wienerbrød. Rejs med over Atlanten med Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, og hør om danskere og danskhed i det forjættede land.

I På jagt efter Amerikas sjæl rejser David Trads i Johannes V. Jensens spor for at dele ud af sin dybe fascination og lige så dybe bekymring for det Amerika, som er så splittet i dag. En skarp, underholdende og vidende roadmovie i bogform fra kyst til kyst.
Johannes V. Jensen, en af vores største forfattere, var den første danske intellektuelle, som troede på Amerika. På fem rejser mellem 1896 og 1939 beskrev han intenst, hvad der fascinerede og skræmte ham ved Den Nye Verden. Til sidst stillede han bekymret det afgørende spørgsmål: ”Har Amerika fostret en drage i sit hus?” I dag – godt 100 år efter – har spørgsmålet aldrig været mere aktuelt. Det Amerika, vi kendte, er under et massivt pres. Donald Trump chokerede verden, da han blev præsident, og han rev landet itu, mens han sad i Det Hvide Hus. USA er i dag et polariseret land, som er ved at miste dets magnetiske kraft. Joe Biden er ingen John F. Kennedy, som kan samle.
David Trads udgav i 2020 bestselleren Amerika, hvor er du?, der gav forklaringen på, hvordan Trump kunne vindevalget. I sin hæsblæsende, skarpe og underholdende nye bog rejser Trads på tværs af Amerika og zoomer ind på, hvad der sker i det store land netop nu. Fra New York og Los Angeles til langt ud på landet i Tennessee og Wyoming skildrer bogen råt for usødet USA i dag og bringer læserne helt tæt på et land, der er langt fra sit eget ideal. Der er konstante krydsklip mellem Johannes V. Jensens historiske beskrivelser og den nutid, som Trads møder. Hvor er det, som fascinerer os ved Amerika i dag? Og hvor er det, som skræmmer os nu? Bogen knytter også håb – for forfatterens eget amerikanske motto er en let omskrivning af Barack Obamas ikoniske slogan: ”Yes, We (Still) Can!”

Islamisme - En orientalsk totalitarisme er en grundig, saglig og tankevækkende bog om en af vores tids mest debatskabende ismer. Det er ikke en negativ bog om indvandring, om muslimer eller om islam som religion betragtet, men en bog om den politiske ideologi islamisme.

Under blodige uroligheder i forbindelse med den islamiske revolution i efteråret 1978 flygtede Mehdi Mozaffari ud af Iran, da præstestyret overtog magten i landet. I Danmark har Mozaffari i snart en menneskealder beskæftiget sig med studiet af islamismen, som — siden han måtte flygte fra den — ikke er blevet mindre udbredt.

I Islamisme søger Mozaffari tilbage til den politiske islamismes rødder og viser, hvordan den efter hans mening deler træk med nogle af de totalitære tankesystemer, som har præget verdenshistorien. Islamismen adskiller sig fra andre totalitarismer som f.eks. fascismen eller kommunismen ved at være en religiøst baseret ideologi.

OM FORFATTEREN
Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris. Han er forfatter og medforfatter til adskillige artikler og bøger om international politik, islam og globalisering. Han har undervist ved universiteter i bl.a. Teheran, Paris og Aarhus. Fra 1. juli 2013 er han professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en række bøger, herunder Western Totalitarianism. A Reminder (2011) og Fatwa — Violence and Discourtesy (1998).

ANMELDERNE SKREV
"Det er en begivenhed, at denne bog er udkommet på dansk (...) Det sidste ord er ikke sagt med denne indsigtsfulde og velskrevne bog. Men det er det hidtil bedste på dansk såvel som på noget andet sprog. Det var heldigt, at Mehdi Mozaffari valgte Danmark for 32 år siden. Og at nogen var kloge nok til at skaffe ham en plads at udfolde sig på."
- Information

"... burde runddeles til vores beslutningstagere, meningsdannere, journalister og såkaldte eksperter (...) Mozaffari leverer en meget dybere forklaring, end vi er vant til."
- 4 stjerner, Berlingske

"Jeg har ventet længe på denne bog ... åbner med sine begrebsafklaringer og analyseredskaber døren til en forståelse af sammenhængen mellem islam, islamisme, islamisering og begivenhederne i Mellemøsten."
- 5 stjerner, Jyllands-Posten

USA er altid blevet anset som en nation med liberale værdier, hvor der ikke var plads til ideologier fascisme, men de seneste års udvikling har givet anledning til en revurdering af dette. Med Trump som præsident dukkede radikale højreorienterede kræfter frem med et mål om at omstyrte staten. Har USA direkte kurs mod et fascistisk regime? Fascisme i USA forsøger at besvare dette.

Det var under en rejse til Filippinerne i 1979, at Lars Normann Jørgensen blev engageret som frivillig i Amnesty. Her stod han for første gang ansigt til ansigt med tortur, og senere fulgte næsten 25 år som generalsekretær.

På sine rejser rundt i mere end 60 lande møder Lars torturbødler såvel som ofre for tortur. Mennesker, som har fået deres liv ødelagt for altid. Andre som kæmper sig tilbage ofte med Amnestys hjælp. Han møder de tamilske tigres ledelse, kort før de bliver dræbt af Sri Lankas hær. Oplever borgerkrigen og undtagelsestilstanden i Nepal på nært hold. Og går i spidsen for en LGBT-pride i Vilnius omgivet af tusindvis af sortklædte højreekstremister og stort politiopbud.

Bogen trækker også tråde til situationen i Danmark. Hvordan behandler vi andre? Og hvordan ønsker vi selv at blive behandlet? Bogen rummer betragtninger om den etiske udfordring i vores dagligdag, især den nuværende flygtningesituation, og den aktuelle bølge af uvilje mod at følge konventionerne især efter 11. september 2001.

Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsenFørst besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus.Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne.Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse.I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet.”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7 % af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang.

Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) var uden sammenligning den mest succesrige og mest beundrede erhvervsmand i det 20 århundrede. Men hvem var han inderst inde? Og hvad var det dybest set, han kunne?
Spørgsmålene er forsøgt besvaret i flere bøger, men ingen af dem når helt ind til kernen. Denne bog bygger på bidrag fra den absolutte inderkreds. Forfatteren Kirsten Jacobsen har haft en unik adgang til de personer, som var allertættest på hr. Møller, både i hverdagen og i afgørende situationer: de nærmeste medarbejdere og de vigtigste samarbejdspartnere.
I bogen deler de stærke personlige oplevelser, som aldrig er blevet fortalt i en større kreds. De fortæller en række anekdoter og historier, som i sig selv er interessante og underholdende at læse, men som i høj grad også siger noget karakteristisk om et unikt menneske og en enestående erhvervsleder.
Husk altid ledestjernen tegner ikke et glansbillede. Den giver et nuanceret billede og forsøger ikke at skjule, at hr. Møller også i konkrete situationer kunne være kort for hovedet og endog tage fejl. Men de bedste fortællinger er evigt gyldige og rummer en essens, som kan inspirere både yngre og ældre læsere ved at illustrere, hvad ægte lederskab er.