Søgeresultater: 22

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter.

"Hjemland" er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag. Tove Holmgård Sørensen (f. 1961) er socialrådgiver og cand.scient.soc. Hun har skrevet flere bøger om flygtninge og socialt arbejde.

"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i.

"En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."
- Politiken

"En overordentlig veloplagt debatbog."
- Jyllands-Posten Naser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.

“De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949” er en afhandling om de tyske flygtninges forhold fra ankomsten i Danmark i 1945 og frem til de sidste hjemrejser i 1949. Bogen indeholder kapitler om blandt andet skibstransporter, flugtberetninger, opbygning af flygtningelejrene, debatten om deres ophold i Danmark og sundhedsforhold i lejrene. Bogen er baseret på mere end 100 personlige samtaler samt skriftlige beretninger fra perioden og kildemateriale fra havneprotokoller og arkiver. Henrik Havrehed (1928-1995) var dansk historiker og translatør i tysk. Han blev dr.phil ved Odense Universitet i 1987 med doktordisputatsen “De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949”. Gennem store dele af sit arbejdsliv beskæftigede Havrehed sig med tysk sprog, tysk historie og besættelsen i Danmark og var i den forbindelse tilknyttet Undervisningsministeriet som fagkonsulent for tyskfaget på handelshøjskolerne. Ved sin død i 1995 arbejdede Henrik Havrehed på et stort tobindsværk om den tyske repræsentant i Danmark under 2. verdenskrig, Werner Best. Det ufærdige manuskript og hans noter, kildemateriale og research ligger til grund for den første danske biografi om Werner Best i Danmark, der blev udgivet i 2013 af Niels-Birger Danielsen.

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

Krige, konflikter og forfølgelser har gennem tiden fået tusindvis af mennesker til at sætte kurs mod Danmark. En ny udlændingelov i 1952 fastsatte de regler, der har formet ”de fremmedes ” liv: Nogle er velkomne, andre er ikke. Nogle kan blive, andre skal ”hjem ” . Flygtninge er strømmet til fra hele verden i båd, bil og til fods – eller på en hjemmelavet vandcykel. De har forladt alt, de kender, i håbet om at kunne få beskyttelse mod forfølgelse og tortur , og de har trodset druknedød og samvittighedsløse soldater. For både 1700-tallets huguenotter og nutidens syriske og ukrainske krigsflygtninge har det været et spørgsmål om liv eller død – for Danmark er det et spørgsmål om, hvor grænsen skal gå.

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

En dansk mand stiller sig en dag i en kø på Lesbos sammen med tusindvis af andre mennesker, der vil registreres som flygtninge i Europa. Det lykkes, og som en iransk forfatter ved navn Vahid Evazi begiver han sig op igennem Europa. Hans rejse ender i Sandholmlejren, hvor han bliver registreret som asylansøger i Danmark, inden han sendes ud til et dansk asylcenter sammen med to hundrede andre mænd fra hele verden.

Kristian Husted er en dansk teateranmelder, journalist og forfatter.

Ali Aminali var 5 år, da han måtte flygte til Danmark med sine forældre fra det islamistiske præstestyre i Iran. Efter en tryg opvækst i Ålsgårde uddannede han sig til socialrådgiver og har siden 2014 arbejdet med integration og beskæftigelse i Aarhus og Silkeborg. Han har med egne øjne set, hvordan kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Der er en grundlæggende holdning i systemet om, at det er synd for flygtninge og indvandrere, og der bliver taget så meget hensyn, at det spænder ben for den vigtige integration.

Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge.

I Palæstinenseren træder ti stemmer frem med deres personlige beretninger om arven fra Palæstina. Sammen etablerer de et rum, hvor de reflekterer over, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark – eller dansk-palæstinenser. Gennem fortællinger om opvækst i Danmark og familiehistorier, der rummer lige meget sorg og skyld som håb og modstand mod at blive glemt og udvisket, bliver læseren taget med ind i det kollektive traume fra Nakbaen i 1948, fordrivelsen og flugten til flygtningelejre samt livet på afstand fra Palæstina. Palæstinenseren handler om at kæmpe for sin plads i verden. Om at veksle mellem at tabe og genvinde sin identitet som palæstinenser. Og om at bevare håbet om, at palæstinensere, som alle andre, kan leve fri fra besættelse og undertrykkelse og med rettigheder, som tilkommer dem, alene fordi de er mennesker. Med bidrag af: Anarim Chahabi - Tarek Omar Abdul-Latif - Abdel Aziz Mahmoud - Nadia Mansour - Nadeen Aiche - Salim Tayssir Melhem - Nada Omar - Layal Freije - Josephine Lehaff - Tarek Ziad Hussein

Thomas Ubbesen følger Syriens krigsofre og snesevis af andre skæbner i flygtningestrømmen under de lange rejser fra krigen i Syrien til slutmålene i Nordeuropa.

Vi er på rejse i ”nærområderne” og ved ”de ydre grænser” og følger helt tæt en ældre syrisk far og hans voksne datter, der forlader sult, terror og krig derhjemme og begiver sig ud på den lange vandring mod nord sammen med hundredetusinder af andre – en flugt der foregår med ét ben i cyberspace og ét i den virkelige virkelighed, der hvor krigsherrer og menneskesmuglere hersker almægtigt over liv og død.