Søgeresultater: 248

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

Med Grundtvig rundt – en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

DRAMATISK INSIDER BERETNING. Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen tager læseren med ind i regeringens allerhelligste rum. På baggrund af samtaler med nøgle? gurerne giver de to garvede journalister et unikt indblik i magtkampene, spinnet og alle dramaerne. Her bliver læseren klogere på, hvad der i virkeligheden foregår i toppen af dansk politik. Bogen er en nærgående og kritisk skildring af en regering, der har levet på andres nåde. Den giver også læseren et politisk portræt af en statsminister, der i sin tid hævdede, at han ikke vil være med for enhver pris, men som siden har vist sig villig til at give køb på det meste - undtagen magten.

Ti uledsagede flygtningebørns egne beretninger om flugten fra hjemlandet og op gennem Europa – for nogen blev det en flugt væk fra krig mod fred og familiesammenføring, for andre blev det til afslag og et liv under jorden i bl.a. Italien. Vidt forskellige baggrunde og personligheder, vidt forskellige ressourcer og drømme ... Fælles for fortællingerne er sorgen over at måtte rejse og den voldsomme. livsfarlige kamp, flugten var/er. Alle involverede i dette projekt (forfattere, fotograf, redaktører, grafiker og forlag) arbejder gratis og overskuddet går ubeskåret til De Uledsagedes Rejsehold.

"Det er ikke blot forfatterens – men også mange af aktørernes – kun let skjulte pointe, at det ikke var social nødvendighed, men netop ideerne der tog magten og formede det samfund, som stadig flere danskere blev så stolte over, at stadig flere syntes det kunne tjene som model for verden, hvis det bare var muligt at finansiere.

Men netop denne kompakte enighed – og netop om ideer – blev fremstillingens problem. Det er jo noget af en Sisyfos-opgave at lægge op til en fri, kritisk debat om et politisk idé-kompleks, som så at sige alle debattører på forhånd har accepteret."

Henning Fonsmarks anmelderroste bog sætter det danske velfærdssamfund og de ideer, der ligger bag det, under lup. Hvordan har demokratiet udviklet sig efter befrielsen i 1945? Skal statsmagten behandles som ven eller fjende? Hvad gjorde ungdomsoprøret i 1968 for udviklingen frem til 1990?



"Bogen anbefales på det bedste. Den bør være obligatorisk læsning for den, der vil forstå udviklingen siden krigen og situationen i dag." – Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"Han tænker usædvanlig klart og skarpt, og fremlægger komplekse forløb og ideer på en måde, der er inciterende og fængende fra den første til sidste side af denne store bog." – Tøger Seidenfaden, Weekendavisen Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

”Det var Stauning, der stod i spidsen for, at arbejderne blev en del af vores samfund og dermed, at arbejderne også tog samfundet til sig. At arbejderne følte, at de i Danmark havde et hjemland, noget som de kunne være stolte af. Sådan havde de bestemt ikke følt det før.”

Da de første såkaldte arbejderforeninger blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var det ikke arbejderne selv, der var klar til at kæmpe for deres rettigheder. Det var tværtimod borgerskabet, der stiftede foreningerne for at arbejderne kunne få ordentlige manerer og god opdragelse, så de ikke endte med at gøre oprør, som man havde set det i Paris. Ud af disse foreninger voksede arbejderbevægelsen under indflydelse af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, som fik foreningerne omdannet til noget, der tilgodeså arbejdernes interesser, ikke borgerskabets.

Bjarne Henrik Lundis fortæller om arbejderbevægelsens spændende historie, og hvor stor indflydelse bevægelsen har haft på vores samfund. Bogen udkom første gang i 2020.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Fra Borgens midte, fra rød til blå og hele vejen til Bruxelles er næsten alle enige om Danmarks fremtid. Også selv om de ved, det ender galt. Over halvdelen af befolkningen lever i dag af velfærdsstaten. Enten er de medarbejdere, eller også modtager de en offentlig ydelse. Og i velfærdsstaten er det aldrig godt nok. For efter hver kur kommer en ny lidelse i de utilpasses rige. Men sandheden er – argumenterer Henrik Dahl – at velfærdsideologien producerer ulighed og ufrihed til det danske folk. Vi er kommet til at leve i en lukningstruet klientstat med tre klasser: en underklasse af mennesker på passiv forsørgelse, stadigt fattigere i ånden og koblet af fællesskabet; en svindende klasse af privatansatte, der holder forretningen Danmark i gang; og en voksende og vellønnet klasse af vogtere over velfærdsstaten, hvis fremmeste mission er at fastholde os i overbevisningen om, at livet ikke kan lade sig gøre uden mere … velfærd. HENRIK DAHL har skrevet en kort, karsk og kritisk debatbog om det, som (næsten) ingen danske politikere tør diskutere. Allermindst dem, der drømmer om en plads ved voksenbordet.

En dansk mand stiller sig en dag i en kø på Lesbos sammen med tusindvis af andre mennesker, der vil registreres som flygtninge i Europa. Det lykkes, og som en iransk forfatter ved navn Vahid Evazi begiver han sig op igennem Europa. Hans rejse ender i Sandholmlejren, hvor han bliver registreret som asylansøger i Danmark, inden han sendes ud til et dansk asylcenter sammen med to hundrede andre mænd fra hele verden.

Kristian Husted er en dansk teateranmelder, journalist og forfatter.

‘Dem vi ikke taler nok om’ er en bog om hvad det vil sige, at møde et punkteret og dysfunktionelt jobcentersystem, når sygdom eller ulykke rammer. Bogen er til alle sygdomsramte familier, fagpersoner og dem, der har magten til at sikre et nyt og værdigt system. Det er en bog om, hvordan familier, der må kæmpe med svær sygdom, samtidig er oppe imod et system, der hverken anerkender eller forholder sig til fysisk eller psykisk sygdom, og som derfor møder de syge med mistro og mistillid. I bogen præsenteres en lang række barske fortællinger om, hvordan systemet fratager syge mennesker deres værdighed og ofte også deres eventuelt sidste rest af arbejdsdygtighed. Målet med bogen er at få fornuften og menneskeligheden tilbage i systemet, og derfor præsenteres juridiske analyser af konkret sagsbehandling samt løsninger til, hvordan vi både kan effektivisere systemet og bringe værdigheden tilbage på beskæftigelsesområdet.

Ambassadøren fra Amerika er en historie om drømme, magt og storpolitik. I en række åbenhjertige interviews med forfatter og tv-vært Stéphanie Surrugue beretter den karismatiske amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, om sit usædvanlige liv. Med både humor og skarphed fortæller Rufus Gifford om sit møde med Danmark og danskerne, om vigtigheden af at udøve moderne diplomati og om supermagten Amerikas nye rolle i verden. Og, ikke mindst, om at finde ud af, hvilken slags menneske man er, og hvad man vil bruge sit liv til.

Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

LYKKENS BRUD er en fascinerende fortælling om en ung muslimsk kvindes kamp for at leve sit liv, som hun vil. Det er en historie om at have modet til at vælge sin egen vej og følge sit hjerte og sine drømme på trods af familieforventninger, religiøse og kulturelle traditioner og social kontrol.

Simona Abdallah, 33 år, er barn af en palæstinensisk flygtningefamilie med et strengt og traditionelt moralkodeks og er opvokset i Gellerupparken i Århus. Som helt ung bliver hendes dybe ønske om at spille på tromme begrænset af en kultur, der kun tillader mænd at spille på den traditionelle arabiske darbuka-tromme, som hun har forelsket sig i.

Den eneste mulighed for komme væk fra pigeværelset og løsne op for familiens snærende bånd er gennem ægteskab. Så selvom hun aldrig har haft følelser for mænd, gifter hun sig som 17-årig for at opnå mere frihed. Men efter fire forlovelser og to skilsmisser står det klart for hende, at ægteskab langt fra er vejen til det frie liv – som kunstner og menneske – hun ønsker sig. Nu, 13 år efter, er Simona Abdallah en anerkendt percussionist, der har spillet med internationale navne som Natacha Atlas og Cheb Khaled, danske kunstnere som Lis Sørensen og Aura Dione og været det musikalske indslag i Casper Christensen og Frank Hvams show Nu som mennesker.

OM FORFATTEREN

Minna Grooss er forfatter, dokumentarist og musiker og har tidligere skrevet bøgerne Homo, København – Grib byen og Divaer med morgenhår. Hun er kendt for sine unikke vinkler på kvinder, mænd og kønsroller i samtidens Danmark.

ANMELDERCITATER

"Oprørende, provokerende og opmuntrende: Læs Simona Abdallahs historie (...) en velskrevet portrætbog med fine iagttagelser og nuanceret sprog. Simona Abdallahs historie er værd at læse og diskutere. Hendes historie provokerer læseren – og hun kan være en vigtig rollemodel, ikke blot for unge nydanskere under familiepres, men for unge mennesker i al almindelighed."
Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad

En vigtig lektie i en integrationsdebat ... velfortalt og sympatisk."
Johanne Mygind, Information

"Lykkens brud er Simona Abdallahs ærlige og modige beretning om at vokse op i Gellerupghettoen ... Et sjældent indblik i hverdagen for kvinder klemt mellem to kulturer."
Mette Rou Lund, Femina

"Selvom Danmark formelt set er et frit land, hvor vi bryster os af, at man selv kan bestemme, om man vil være direktør eller verdensmester eller alt det midt imellem, er der ikke mange palæstinensiske flygtninge, der går fra Gellerupparken i Aarhus til en international karriere som perkussionist. Således repræsenterer Simona Abdallah på flere planer essensen af mønsterbryderi."
René Gummer, Weekendavisen

"Såfremt man er interesseret i kulturelle forskelle, kvindeundertrykkelse og kvindefrigørelse, livet som flygtning og at opnå sine drømme, vil jeg klart anbefale denne bog."
Kulturkapellet