Søgeresultater: 291

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.

I ”Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980” fra 1987 analyserer kønsforsker Bente Rosenbeck kvindens historie gennem godt 100 år og beskriver blandt andet forskellene ved kvindelivet i byen og på landet. I bogen behandles desuden emner som seksualitet og køn, klædedragt, fødsel og barsel samt kvinders biologi. Bogen giver en fin indsigt i den forandring, kvindens situation har gennemgået i perioden 1880-1980.

Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

"De forbudte billeder" fortæller om tiden før pornografiens frigivelse. Om kampen mellem frisind og censur, den svære balance mellem kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.
Politiets IV Inspektorat fik til opgave at bekæmpe utugt og usædelighed i Danmark. De beslaglagde massevis af billeder, bøger og andet materiale, som man dengang anså for at være stødende og ikke mindst undergravende for samfundsmoralen.
Med udgangspunkt i denne samling af konfiskeret materiale fortæller leder af Politimuseet Frederik Strand et stykke mindre kendt danmarkshistorie: Fra 1866 hvor det blev forbudt at sælge og distribuere utugtigt materiale og frem til frigivelsen af billedpornografien 1969.

Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han har tidligere udgivet "Efterforskningens anatomi", "Rejseholdets historie" (sammen med Ove Kryger Rasmussen), "Uopklaret" og "Jagten på morderne stopper aldrig".

"Action, Mand! Rockerliv i Danmark" er den samfundsorienterede fortælling om rockerfænomenet. Bogen går tæt på livet i det danske rockermiljø med fokus på rockernes aktiviteter og selvopfattelse, og hvordan miljøet fungerer i det danske samfund.

Vores demokrati fortæller om det danske demokrati, og hvordan vi fik det. Sidst i bogen kan du lytte til mere om vores demokrati. DigiLæs FaktaLet Samfund giver viden om de danske værdier og den måde, som det danske samfund er indrettet på. DigiLæs FaktaLet er overskuelige faktabøger, som er bearbejdet med et simpelt sprogbrug, en simpel sætningsopbygning, støttende fotos og indtaling. Informationsmængden er overskuelig og giver den nødvendige viden om et emne til interesserede læsere fra ca. 3. klasse eller for danskere med en fremmedsproglig baggrund.

FRITZ SCHUR har i årtier været en del af magtens inderkreds. Han har arbejdet målrettet på at nå sin position, siden han som ung kom i nærkontakt med Venstres unge løve, Anders Fogh Rasmussen. Han blev bestyrelsesformand for tre af Skandinaviens største statslige selskaber, DONG Energy, SAS og PostNord uden anden uddannelse end to år på handelsskole og uden erfaring i at lede en stor virksomhed. I 2010 kulminerede rejsen mod samfundets top, da han blev udnævnt til dronningens kammerherre, en titel han har opnået på rekordtid. I Kammerherrens nye klæder går de tre journalister Niels Sandøe, Hanne Sindbæk og Thomas Svaneborg helt tæt på manden og de mange myter, han selv har skabt om sin person. FRITZ SCHUR inviterer samfundets spidser på generøse middage og store baller i sit rokokohus, som han insisterer på at kalde et slot. Han er mæcen for Venstre såvel som for Kongehuset i en grad, så man må spørge, om man kan købe sig til magt, indflydelse og anseelse i Danmark? Alt tyder på, Fritz Schur har gjort det!

Per Schultz Jørgensen opsamler og undersøger i sin lysende erindringsbog et langt livs møder med mennesker, begivenheder og situationer, som blev til betydningsfulde vendepunkter
At fortælle et menneskeliv. Om de inderste værdier og prægninger, om sårbarhed, kamp og den dybe karakterdannelse.

I bogen fortæller Özlem Cekic om sin families baggrund, om sin tidligste barndom i Tyrkiet, sin opvækst blandt andre indvandrerfamilier og socialt belastede danske familier i København. Om sin vej gennem det danske skole- og uddannelsessystem, hvor hendes fighterånd for alvor bliver vakt. Om sit faglige, sociale og efterhånden mere og mere politiske engagement i årene som sygeplejerske inden for psykiatrien, og om sin politiske karriere, der begynder i fagbevægelsen og tager fart inden for frivilligt arbejde og SF’s partiorganisation.

Mogens Glistrup har gennem mere end tredive år spillet rollen som dansk politiks ‘enfant terrible‘. Han besidder en evne til at udfordre det danske velfærdssamfunds hellige køer, men også en trang til at provokere, som ofte vækker vrede og forargelse. Og prisen har været høj.



Superjuristen og skattelektoren fra Københavns Universitet ejede engang Danmarks største advokatforretning og chokerede i 1971 nationen med sine tv-provokationer om indkomstskattens afskaffelse. Han blev partistifter med 28 mandater i Folketinget, satte hele sin formue og politiske indflydelse over styr og endte som straffefange i Horserød. Efter løsladelsen sendte han med sine udtalelser om ‘de fremmede‘ nye chokbølger igennem samfundet.



"Anarkisten" er en indgående skildring af en af Danmarks mest gådefulde personligheder i nyere tid. Den giver et nuanceret billede af et menneske med oprøret og de konstante provokationer som livsholdning.

Flemming Chr. Nielsen (f.1943) dansk forfatter, journalist, redaktør, teateranmelder og har desuden en baggrund som cand.scient. i fysik og matematik. Flemming Chr. Nielsen er forfatter til en lang række romaner, essays og biografier, foruden sine produktioner som journalist.

De vil skabe noget stort Milliardærklubben er den medrivende fortælling om fire kulørte guldflipperes venskab med it-milliardæren Erik Damgaard, deres hæsblæsende aktieeventyr og fælles drøm om at skabe noget stort.Gruppens sprudlende iderigdom gjorde dem i stand til at udnytte det brølende økonomiske opsving, bankernes grænseløse grådighed og investorernes uendelige risikovilje. Deres smarte forretningsmetoder er ofte blevet fordømt af det noble erhvervsliv, men alligevel har de formået at få flere rigmænd til at kaste enorme millionbeløb efter deres ideer.Peter, Erik, Ole, Aldo og MarkBogen går tæt på Peter Forchhammer, Erik Damgaard, Ole Abildgaard, Aldo Petersen og Mark Szigethy, og Birgitte Erhardtsen beretter veloplagt om deres venskab, deres vilde luksusliv med egen jet, Bentley, slotte og luksuriøse golfture. Om persongalleriet omkring dem, der indbefatter den svindeldømte Kurt Thorsen, og om hvordan venskaber blev sat på prøve, da Anni Fønsby gjorde sin entré midt under en fælles familieferie til Monaco.Læs fortællingen om milliardærklubbens imponerende storhed, overraskende skrøbelighed og voldsomme fald, da finanskrisen viste tænder.Lydbogen er indlæst af Janek Lesniak.

Vi sejler op ad åen og sikke'n fest. Vi danskere er alle i samme båd; få har for meget og færre for lidt, og alle har ret til en fed velfærd. Det er næsten for godt til at være sandt, og det er det også. For glansbilledet af den danske velfærdsstat krakelerer, når Carsten Jensen, skattebetalt velfærdsekspert ved Aarhus Universitet, sætter den under lup: Vi elsker godt nok velfærd og åbner gerne pengepungen for at få endnu mere. Men netop kun af den velfærd, vi selv bruger. Alle dem, der ikke abonnerer på villa, Volvo og vovhund, kan sejle deres egen sø.

Peter Øvig skriver stor dokumentarisk bog om 80’ernes vigtigste oprørere – BZ-bevægelsenFørst besatte de en gammel rugbrødsfabrik ved navn Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden – som da de gravede en tunnel under Korsgade fra det besatte hus Allotria, så en politistyrke på op mod tusind mand kæmpede sig ind i et tomt og forladt hus.Flere hundrede unge tilsluttede sig bevægelsen, som mange af dem betragtede som en ny familie, og i medierne blev BZ uden konkurrence den mest omtalte politiske gruppering i 80’erne.Efterhånden blev sammenstødene mellem BZ og politi mere voldelige, og brosten blev suppleret med brandbomber og slangebøsser med stålkugler. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i efteråret 1986 belejrede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro, og de følgende år opgav politiet til sidst helt at komme i nærheden af de besatte huse.I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet, men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med researchen til en bog om BZ, skulle det vise sig, at familien stadig levede. Allerede før forfatteren havde besluttet sig for at skrive bogen, rejste en voldsom modstand sig i inderkredsen af det gamle miljø, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet.”Du har ikke en chance – tag den!” var et af BZ-familiens mottoer, og Peter Øvig valgte at inddrage modstanden i sin bog. Bemærkelsesværdigt nok var de mest indædte modstandere blandt BZ’ere de samme, som gennem de seneste 35 år oftest selv har fortalt historien i bøger og på film.