Søgeresultater: 131

Peters død er fjerde selvstændige bind af Køge-krøniken og foregår i1972. Vi følger søskendeparret Henry og Leonora ind i den turbulente tid, hvor hippier og venstreorienterede sætter dagsorden. Henry er blevet far og flytter i kollektiv, mens Leonora er ulykkelig over sin barnløshed, og Lilly bliver forladt af Ib Berthelsen.

Den populære skolelærer Ole kæmper både med sit alkoholmisbrug og kvinderne i sit liv.

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

"Lukketid" er en kollektivroman, der har sit afsæt i H&M på Strøget i København en uge før jul i 1999. Køen til kvindernes prøverum er ved at eksplodere af varme, dårlig lugt og julemuzak. Vi møder elleve kvinder, hvis veje krydses i julehandlens ulvetime, og vi er med dem hver især en uge efter, hvor det er juleaften og igen ugen efter, nytårsaften 1999. Hvad sker der i hver enkelt kvindes liv på disse meget følelsesladede højtidsaftener, hvor alt skal være perfekt, men aldrig er det? Dansk-franske Christine Bojsen Træden (f. 1966) er forfatter. Hun har tidligere udgivet digte og noveller, og i 2021 udgav hun sin første roman, "Lukketid". Siden 2014 har hun desuden skrevet sangtekster for musiker og sangerinde Ninna Milner – et samarbejde, der indtil videre har resulteret i to albums.

UNIFORM er første bind i Thomas Rydahls nye krimiserie Den københavnske nat.
Salma er 23 år og studerende og frustreret. Hvor hun end ser hen, bliver København værre og værre. De unge er voldelige, de ældre er kyniske, og alle andre har for længst givet op. Også i hendes egen familie er tingene ved at gå i opløsning efter lillesøsterens død. Men da Salmas eneste veninde udsættes for et utilgiveligt overgreb, søger hun i al hemmelighed optagelse på politiskolen og kaster sig ind i sagen. For nogen skal jo gøre noget. Også selvom det kommer til at koste hende alt, hvad hun elsker.
Fuzzy lever under radaren på en gård uden for Dragør. Han er biavler og far til to og hærdet kriminel. Han arrangerer røverier for en færøsk bagmand, og en dag finder han en falsk pengeseddel i byttet fra en opgave. Til at starte med virker det harmløst, men snart er hans plan om at stikke af fra det hele på vej i toilettet. Nu er Fuzzy nødt til at komme ud af sit skjul for at finde den skyldige og redde sig selv, hvis han kan. Det kan kun ende med noget værre end døden.

Det er blevet sensommer i Kivik, og æbletræerne bugner af modne frugter.

Vanja holder et malekursus, der vækker minder til live, og hun beslutter sig for at rejse til Stockholm for at opsøge den mand, hun aldrig helt har glemt.

Sally har travlt med at drive Pensionat Pomona sammen med sin store kærlighed, Peter – men skjuler han noget for hende?

Josefin har åbnet en butik med vintagetøj, men kunderne udebliver. De lokale kigger skævt til hende og Harald, og Josefin er villig til at gå langt for at passe ind. Måske endda for langt?

VEJEN TIL ÆBLERIGET er tredje og afsluttende bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

"Kort før sin planlagte barselsorlov bliver kriminalassistent Charlotte Berg anmodet om at kontakte et velhaverpar fra Vedbæk, hvis 13-årige datter har begået selvmord, fordi moren, på trods at sagen anses som opklaret, bliver ved med at kontakte politiet. Hvad der for Charlotte lader til at være en nem opgave, viser sig hurtigt at indeholde langt flere spørgsmål end svar. Snart må hun indse, at omstændighederne omkring det tragiske selvmord er langt mere dystre end først antaget."

Er det værd at finde sig selv, hvis man samtidig mister den, man elsker?

Det er blevet sommer i det lille skånske fiskerleje Kivik, og Sally er endelig blevet klar til at åbne sit pensionat for sommergæsterne. Hun må dog hurtigt sande, at det er sværere at drive et pensionat, end hun havde forestillet sig. 

Datteren Josefin kæmper for at blive selvforsynende på gården, men drømmen om et mere enkelt liv er svær at realisere, når pengene ikke rækker. Til sidste må hun og kæresten træffe en svær og skelsættende beslutning. 

I København sidder Vanja alene tilbage og savner sit barnebarn,  Josefin. Skal hun vove springet og vende tilbage til Kivik for at blive forsonet? Og kan Sally tilgive barndommens svigt?

ET MERE ENKELT LIV er andet bind i Anna Fredrikssons store svenske familiefortælling om mødre og døtre, om forsoning og tilgivelse og om at finde modet til at gå sine egne veje.

’’Mit navn er Jensen’’ er første bind i Heidi Amsincks krimiserie, som foregår i hjertet af København med den kvindelige journalist Jensen i hovedrollen.

I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. 

Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? 

Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.

I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy.

Michael Brenners tilfældige møde med ghettoen bliver startskuddet på hans til dato mest komplicerede mission med tråde tilbage til brændpunkter fra hans professionelle militærkarriere.
Hans seneste efterretningsmission i Kenya blev måske kompromitteret – og et politisk magtspil havde vist sig i skyggerne. De kenyanske medier fremhævede, at moderens død blev politisk dysset ned. Dette forhold og mødet med den mørke erotiske ulandsfrivillige læge Karen hvirvler Michael ind i en følelsesmæssig og eftertænksom odyssé, da han drager tilbage til familiens kenyanske kolonihistorie og landsted i Nairobi.
Faderen er tidligere britisk general og er nu rådgiver for Natos militære ledelse. Faderens højteknologiske firma, Compita, arbejder på en banebrydende opfindelse, der vil revolutionere menneskeheden og tilbyde et digitalt liv efter døden.
Fundet af et ukendt grundstof i Kenyas højland fører til et dramatisk opgør mellem fortidens magtfulde adelsslægter i landet og en involvering fra de herskende techgiganter fra Silicon Valley. Jan Christensen (f. 1963) har i tre årtier arbejdet i teleindustrien med roller i samspillet mellem ledelse, forretning og teknologi. Han bor i Roskilde, hvor livet som globetrotter og familiefar får næring gennem hans nysgerrighed på mennesker, kultur, naturen og videnskab. Som forfatter er hans store inspirationskilder Haruki Murakami og Harlan Coben.

Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et Danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark.