Søgeresultater: 179

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskab og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. I denne trilogiens anden del mister Juliane Jensen sin mand og må klare tilværelsen alene med sine fire drenge.

Ejnar Mikael Hjordt var en helt almindelig mand, der havde helt almindelige problemer med penge, kvinder og politik. Og så var han alligevel helt sin egen. En drømmer og en stræber. Mens Danmark blev forvandlet fra knaphed til velstand og overflod, kæmpede Nørrebrodrengen sig op i samfundet. Fra at være bud og arbejder blev han butiksdrivende på Værnedamsvej på det fine Frederiksberg. Han bragte sig i øjenhøjde med alle det tyvende århundredes sociale kampe; han organiserede cykelbudene, han kæmpede for Socialdemokratiet, for de lokale handlende, for pensionisterne. Han drømte og kæmpede, han skrev digte, redigerede blade, han skrev Frugthandlermarchen, men først og sidst søgte han efter kærligheden, som han omsider fandt i sin elskede Johanne. Inger-Lise Hjordt-Vetlesen har skrevet historien om Ejnar og Johanne. Om sin far og mor. En fortælling fra det tyvende århundrede, og samtidig en fængslende historie der fortæller om udviklingen af det moderne Danmark, og om velfærdsstaten, der næsten symbolsk ender på plejehjemmet sammen med Ejnar. Inge-Lise Hjordt-Vetlesens fortælling føres frem til den absolutte slutning. Hendes kilder er hendes egne og familiens erindringer, men først og fremmest Ejnars dagbøger.

Sigrid er højgravid. Hun bilder sin kæreste ind, at hun skal besøge sin veninde. I virkeligheden er hun taget hen i sin afdøde mors lejlighed, fire måneder efter begravelsen. For at rydde op. For at sige farvel. Og for at stille sin mor de spørgsmål, hun ikke har kunnet stille hende, mens hun endnu var i live. Sigrids mor Mona var en skønhed, der levede højt på sin charme, lige indtil hende drikkeri tog magten fra hende. Sigrid går i 3. g og ser magtesløst til, mens hendes mor ødelægger familiefesten og juleferien i Rom. Da Mona kommer på afvænning tyder alt en overgang på, at Sigrid både kan fejre, at hun er blevet student og har fået sin mor tilbage.

Niels Ruel kommer i 1930'erne til København og får arbejde i en boghandel. Han bliver han ven med Flemming, en charmerende og handlekraftig ung mand. Men samtidig bliver Niels trukket ind i en kreds af mennesker, som sympatiserer med Hitlers tanker om et nyt Europa. Situationens alvor går op for ham, da Flemming melder sig til Østfronten. Romanen følger Niels Ruel i efterkrigsårene, helt frem til 2005, hvor han som olding vurderer sit livs vendepunkter i sit sommerhus i Rørvig. Vi følger hans buldrende succes som forlægger, hans betingede succes i kærlighedslivet - og hans sindrige forsøg på at forsone sig med sin fortid. DEN, DER HVISKER, LYVER blev i 2006 indstillet til BG Banks Litteraturpris og dermed et gennembrud for Thorstein Thomsen som voksenforfatter.

"... det er bare forbandet godt ... en dejlig og bevægende, uhyggelig og medrivende roman."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
 

I begyndelsen af 1950’erne bor to forskellige familier dør om dør i et af de pæne villakvarterer nord for København. Den velhavende og fremadstræbende familien Bentzon med jyske rødder og den kreative akademikerfamilie Lund. De to familier deler et fælles åg: En dominerende far, der kaster lange skygger over børnene. Specielt over sønnerne. Den neurotiske reklamemand Jørgen Lund udsætter sine tre børn og konen Esther for store prøvelser. Esther plages af skyld over sine egne svigt og hemmeligheder, men forsøger at beskytte børnene, især sønnen Peter, og datteren Barbara, der tidligt har appetit på livet og kærligheden. Lars, den yngste søn i familien Bentzon, lever sit eget rebelske liv. Hans frækhed og humor kender ingen grænser. Han drømmer om at rejse, om frihed og muligheder stik imod, hvad familien og hans afdøde far havde forventet af ham. Barbara og Lars bliver sjælefrænder og hinandens fortrolige i en turbulent tid i 50’erne, hvor familien er i opbrud og rollemønstre for både mænd og kvinder ændrer sig afgørende. Naboens søn er er en fortælling om at turde. Om fædre, der forventer det umulige af deres sønner, om mødre med evig skyldfølelse, om den store kærlighed man kæmper for, og den kærlighed man får

Beskrivende tekst til ,Forgudet, lydbog: Variation er noget festligt, noget hyggeligt... Det er ikke tilværelsen, der er pervers, men ham, der kun kan stille sin sult med vandgrød. Sådan skrev Inge og Sten Hegeler allerede i 1961. (Kærlighedens ABZ). De, blandt mange andre, lagde grundstenene til et nyt og friere normsæt, der satte frihed, nydelse og behovstilfredsstillelse i højsædet. Forgudet er en dramatisk spændingsroman, der skriver sig ind i datidens tidsånd. Romanen er fiktiv, Ingen af karaktererne har eksisteret i virkeligheden. Vi møder Anna og hende samlever, Torben, i 1969. Ved et fødselsdagsselskab for Torbens lillesøster, Iben, trækkes Torben langsomt tilbage i de mørke familiehemmeligheder, han så længe har fortrængt. Søsterens tilsyneladende privilegerede liv er ikke, hvad det tager sig ud for at være. Kun Torben, genkender den sandhed, der gemmer sig bag facaden. Faderens pludselige død efter en faldulykke i hjemmet, får politiet til at indlede en undersøgelse, der bid for bid afslører et dysfunktionelt familiemønster. I mellemtiden er Iben forsvundet. Vil det lykkes Torben at finde Iben, før det er for sent? Og er det muligt for Torben og Anna at finde mening og fodfæste i et voksenliv, der ikke kun er udfordret af fortiden, men også af samtidens tanker om personlig frisættelse og en uforpligtende tilgang til kærlighed og seksualitet? Forgudet er Marianne Toxboe´s fjerde roman. Romanen kan læses som en selvstændig roman eller som en videreførelse af trilogien. Læserne siger: Bogen er en pageturner - parat til filmatisering. Den beskriver hvilke konsekvenser overgreb og manglende kærlighed kan have for børns udvikling af identitet og selvværd. Som sådan kan den for nogen være en øjenåbner. GE … Egentlig er de overgreb og problemstillinger bogen rejser ikke kun forbeholdt tidsperioden. Men tidens frisatte normer og frigivelsen af billedpornografien understøttede måske de mørke kræfter og gjorde det hele mere spiseligt. EJ Bogen er letlæselig, medrivende og spændende. Det er et socialrealistisk drama om overgreb og kærlighedens opbyggende og destruktive kræfter. Men som jeg ser det, er det er også en refleksion over forholdet mellem kærlighed og uafhængighed og forholdet mellem fri sex og retten til personlig udfoldelse. TT

Dansk-marokkanske Karima Bouylud har med I kærlighedens navn skrevet en meget personlig og stærk roman om de svigt, vi som forældre påfører vores børn i kærlighedens navn.

I kærlighedens navn er fortællingen om tre generationer af kvinder, mormoren Mimount, moren Nadia og barnebarnet Miriam og deres kamp for at finde sig selv og hinanden. For da den 13-årige Miriam, Nadias datter fra et tidligere ægteskab, fra den ene dag til den anden ønsker at blive anbragt udenfor hjemmet på Nørrebro, tvinges Nadia til at forholde sig til sin fortid med tvangsægteskab, skilsmisse og alkoholmisbrug. En fortid, som hun i sit ”nye” liv med kæresten Gabriel og tvillingerne Rosa og David har kæmpet for at fortrænge, og som Gabriel ikke ved noget om. Relationen mellem Nadia og Mimount, der i forvejen er anspændt på grund af kultursammenstød og en generationskløft, forværres da Mimount bebrejder Nadia for anbringelsen af Miriam.

I kærlighedens navn er en rørende og modig roman om at ville sig selv og sine børn det bedste, men samtidig erkende at man har fejlet i sine bestræbelser. Det er en roman om kærlighed, fællesskab og om frigørelsens pris og de valg, mange kvinder må tage i et liv mellem to kulturer.

Jacky bakser rundt i moderrollen med for mange indkøbsposer, og Cecil drømmer om at være den kvinde, hun også er. Kate er ved at dø og er klar til at slå sig løs, mens Dan tager på Bakken og farer lidt vild i hurlumhejet. Michelle læner sig afslappet tilbage i kommunale lænestole. Offentligt ansatte river børn ud af arme, vinduer lyser varmt og fjernt i horisonten, brødstænger og kanelsnegle stilles frem, kønsdele hives op af bukserne, og man vrisser, gaber eller hyler ulveagtigt ensomt mod hinanden.

OMSORGSDAGE er noveller om at elske med flænselyst og shoppe (i Føtex) med ømhed, om at drysse rundt alene og aldrig være helt fri, men heller aldrig tæt nok på andre til at bryde ensomheden.

”Mark er så følsom,” sagde mor altid. ”Det er fordi, jeres far gik fra os.” Pigen Ellie ser med stigende ængstelse, hvordan hendes storebror Mark ændrer sig efter forældrenes skilsmisse. Hun prøver at undgå ham, for Mark skræmmer hende. I et desperat forsøg på at flygte fra Marks tiltagende forstyrrede adfærd, finder Ellie vejen ind til en anden verden. Her møder hun venskab og kærlighed, men også her lurer farerne. Ellie får en vigtig rolle i at bekæmpe de destruktive kræfter, der truer med at ødelægge denne anden verden. Det kræver dog, at hun tør stå ansigt til ansigt med ondskaben. SJÆLEHELEREN er en roman om at finde håb og mening – selv når livet byder på uoverkommelig smerte.

Julen er en harmonisk tid med julefred i familiens skød, en tid fuld af kærlighed, overflod og gaver. Det er der i al fald mange, der mener. Eller håber igen og igen hver gang julen nærmer sig.
De ti historier i Julefortællinger fortæller om en anden og til tider mindre idyllisk virkelighed. En række af vores bedste forfattere fortæller om en jul, der er hyggelig, livsforandrende, ensom, overrumplende, givende, chokerende og dybt rørende.
I nogle af historierne genkender man sine egne julestemninger, i andres udvides vores jule-horisont og andre igen får os til at tænke med taknemmelighed på vore egen jul med alle dens herligheder og mangler.
Bogen er den perfekte adventsgave, mandelgave eller julegave – for eksempel til én selv.

Mellem lys og skygge er første bind i en medrivende familiekrønike, der folder sig ud med det 20. århundredes politiske, videnskabelige og kulturelle fremskridt som kulisse.
Ved indgangen til 1910 gør landsdommer Kroghs datter Dottie sig klar til at indtage livet uden for herskabslejligheden i indre København og sin mors korreksende opsyn. På Det Kongelige Teaters kringlede gange tackler hendes onkel, den charmerende operasanger Johannes Petersen, efterveerne af at have forladt sit ægteskab til fordel for den livlige, unge balletdanserinde Ella Bolin. Og i doktor Bergsøes hjem på Sankt Annæ Plads nærer veninden Rebecca en inderlig ambition om at følge i sin fars lægefaglige fodspor.
De lever midt i en historisk brydningstid, hvor et opgør med familien som institution har konsekvenser for høj som lav. Og især kvinderne må sige farvel til det velkendte og sikre, hvis de vil tage kampen op mod de regler og kulturelle spændetrøjer, samfundet til stadighed strammer hårdere om dem.