Søgeresultater: 573

En familievirksomhed i en lille provinsby i 1970'erne skranter og må omlægges. Men ikke kun virksomheden står over for forandringer og valg – familiens søn dyrker en politisk flirt med den yderste venstrefløj, og datteren gifter sig med en tyrkisk gæstearbejder. Da datteren og svigersønnen fængsles og anklages for grov vold mod deres nyfødte søn, tager forældrene for alvor deres forhold op til revision.

"Rævens hule" er historien om en families kærlighed, tro og tvivl om sit grundlag – og kampen mod et ufølsomt retssystem. Jens Peder Larsen (f. 1952) er børne- og ungdomsbogsforfatter. Han debuterede med "Den er dupra!" (1984) og er siden blevet kendt for sine realistiske historier fra provinsen, som fx "Paradistræet", "En loppe kan også gø" og "Brønden".

Mannheim, 1885. Karl Benz’ hustru Bertha er lettet over at opdage at hendes distræte mand ikke er hende utro: han arbejder blot på en livslang drøm – en vogn som kan køre uden heste. Men da Benz’ eksperiment mislykkes, idet hans bil kører ind i et træ, mister han troen på både sin opfindelse og sig selv. Bertha er dog gjort af et andet stof og en tidlig morgenstund, mens Benz stadig sover, tager hun bilen og kører til sin mors hus i Pforzheim, mere end hundrede kilometer væk. Samtidig kører hun ind i historiebøgerne; det er verdens første biltur, og verden vil aldrig blive den samme igen. Kort tid senere ankommer de første biler til Egypten, og den fascinable Kongelige, egyptiske automobilklub etableres af europæere – med en klar politik om ikke at acceptere egyptiske medlemmer. Klubben holder sig dog ikke tilbage for at ansætte nubiske tjernere fra det sydlige Egypten. Disse tjenestefolk bliver ledet af el-kow, kongens kammerherre; en sirlig mand, som ganske vist selv er tjener, men også kongens fortrolige. El-kow, hvis højrehånd Hamid med glæde bruger vold og magt for at holde styr på de ansatte, kontrollerer kynisk ethvert aspekt af de ansattes liv. Den kongelige, egyptiske automobilklub består således af to vidt forskellige verdener; en verden af europæiske aristokrater og en verden af egyptiske tjenestefolk. Sidstnævnte står over for et vanskeligt valg: at leve som tro tjenere, hvilket betyder sikkerhed, men ingen værdighed, eller at kæmpe for deres rettigheder og risikere alt.Langsomt krakkelerer det hele, og konsekvensen af menneskets bristede drømme får rig mulighed for at spire.

VINDER AF NATIONAL BOOK AWARDS: BEDSTE KRIMINALROMAN
NOMINERET TIL MAN BOOKER PRIZE
Et enkelt øjeblik ... kan ændre alt.
På en kvælende varm sommerdag sidder 11-årige Jack og hans to søstre i deres bil, som er brudt sam-men, og venter på, at deres mor skal komme tilbage og redde dem.
”Jack har ansvaret,” sagde hun. ”Jeg er snart tilbage.”
Men hun kom ikke tilbage. Hun kom aldrig tilbage.
Og det liv, børnene kender, bliver forandret for altid.
Tre år senere har Jack stadig ansvaret – for sine søs-tre, for at forsørge dem alle, for at sikre, at ingen ved, de er alene i huset, og – ret pludseligt – for at opdage sandheden om, hvad der hændte hans mor.
”Den bedste kriminalroman, jeg har læst meget længe.”
Val McDermid
”På kanten, original og smukt skrevet: denne spændingsfyldte historie er blændende god.”
Sunday Mirror.
”Belinda Bauers plots er intet mindre end originale og foruroligende, og Snap er ingen undtagelse.”
Sunday Times
Indledningen til ”Snap” er en af de mest livagtigt skræmmende, jeg har læst … Observation så skarp som en ragekniv.”
Guardian
Belinda Bauer voksede op i England og Syd-afrika. Hun har arbejdet som journalist og manuskriptforfatter. I 2010 blev DYSTER VI-DEN valgt som årets britiske krimi. Hun var den første debutant i næsten 40 år der løb af med sejren. I 2013 vandt hun bibliotekernes krimipris, og i 2014 vandt UNDER HUDEN Harrogate-krimimessens pris som årets krimi. Hun bor i Wales.

”Dublinere er et mesterstykke. Blandt de bedste novellesamlinger, jeg har læst” – Information ”En glimrende læseoplevelse” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Kristeligt Dagblad James Joyces novellesamling Dublinere står for mange som den bedste nogensinde på engelsk. I Karsten Sand Iversens nyoversættelse bringes mesterværket igen til live på dansk. Novellerne skildrer med realisme og sproglig magi liv og mennesker i Dublin i begyndelsen af 1900-tallet. Det er en by som er lammet af den katolske kirkes magt og britisk overherredømme. Joyce skriver om liv og død, om sex og fortrængning, om udnyttelse og hjertelighed og skaber et livfuldt portræt af mennesker, som rækker langt ud over den irske hovedstad. Fra åbningsnovellen Søstrene, der tegner et levende portræt af barndommens tro og skyld, til afslutningsnovellen De døde, hvor Gabriel Conroy bringes til en smertefuld erkendelse om sin kone og sig selv, opbygger Joyce i 15 noveller en mindeværdig rollebesætning af dublinere i en kraftfuld udforskning af livets store temaer.

Under en ferie lærer to velstillede familier – Schlegel-søstrene og familien Wilcox – hinanden at kende. En forelskelse blusser kort op, et venskab knyttes, og langsomt bliver familierne mere og mere forbundne. Men problemerne lurer, for de to familier er grundlæggende forskellige. Mens Helen og Margaret Schlegel dyrker kunsten og humanismen, lægger Wilcox-familien vægt på det praktiske, økonomiske liv og på et urokkeligt socialt hierarki.

To begivenheder sætter for alvor skred i relationerne. Fru Wilcox dør og testamenterer sit landsted Howards End til Margaret uden familiens vidende. Og samtidig tager Helen og Margaret en fattig kontormand under deres vinger – et projekt, som er ubegribeligt for forretningsmanden Hr. Wilcox, der om nogen ville have midlerne til at gøre en forskel.

Edward Morgan Forster (1879-1970) regnes i dag som en af Englands helt store forfattere fra det 20. århundrede. Forster debuterede i 1905 med romanen "De gode græd" og nåede i sin levetid at udgive fem romaner, heriblandt "Værelse med udsigt" (1908), "Howards End" (1910) og "Vejen til Indien" (1924). Flere af disse er filmatiseret og har i dag klassikerstatus. Forster var tillige aktiv samfundsdebattør og et prominent medlem af Bloomsbury-gruppen.

***** – Jyllands-Posten

“Dramatisk og medrivende” – Information

Märit står af toget Lund uden egentlig at vide hvorfor. Det er mere end tres år siden, hun var her sidst, og hun længtes ikke tilbage en eneste gang. Hun var studerende dengang i 60’erne, en tid hvor alting syntes at blomstre.

På kirkegården blomstrer en simpel massegrav, der vidner om Vipeholm – dér hvor hendes bror blev placeret.

Det er en søgen efter sandhed og retfærdighed for dem, som ikke fik lov at være med, da velfærdssamfundet voksede. Historien om familiehemmeligheder, skam, skyld og hævn – og Märits opgør med fortiden og Den Anden.

Majgull Axelsson har modtaget to af Sveriges fornemste litterære priser, August Prisen og Moa Martinsson-prisen.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar.
Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder.
Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende.

"Danmarks grimmeste by" som smuk prisme i fabulerende mosaik-roman. Helsinge er blevet kaldt "Danmarks grimmeste by" og "Nordsjællands røvhul". Det vrimler med kuriøse skæbner og typer i Helsinge. Og de udgør fortællingen om Danmarks udvikling og 1980'ernes sorte krise og pastelfarvede fest. I midten af Helsingeevangeliet rumsterer en excentrisk præstefar - sammen med de helt normale og de andre originaler, der bebor enhver gennemsnitlig dansk stationsby. Christian Mohr Boisen er journalist for bl.a. Børsen og Euroman og forfatter til en lang række biografier, fag- og børnebøger, samt oversætter. Helsingeevangeliet er hans skønlitterære debut.

Dette er bind to og den dramatiske afslutning på miniserien JORDEN UNDER OS, som består af 1: "De sidste zoner" samt 2: "Den første stjerne".

Serien foregår i en uhyggelig fremtid om cirka 100 år. Der er ikke mange mennesker tilbage på Jorden, som er blevet invaderet af nogle uhyggelige eksistenser fra rummet. 

De to unge mennesker, Vega og Titan, mødte hinanden i bind 1. I starten af bind 2 har Vega sluttet sig til oprørsbevægelsen PONS. Titan bliver holdt i kort snor af sin far, præsident Star, der i al hemmelighed har bygget rumstationen Ikaros, hvortil han og samfundets øvrige spidser og deres familier skal flygte, inden de uhyggelige væsner udsletter alt liv på jorden.

Men hvad med resten af befolkningen? Og hvor er Vegas rigtige mor? Har hun fundet planeten, Goldie 22, hvor alt det onde måske stammer fra?

En medrivende og dramatisk fremtidsdystopi med to stærke unge hovedpersoner, der hver især og sammen kæmper mod et smuldrende samfundssystem, forræderiske forældre og dræbende uhyrer. De må bruge mod, beslutsomhed og kærlighed i kampen mod de onde kræfter, der forsøger at redde sig selv på bekostning af det, der er tilbage af verden.

Gespenst er en hårdkogt og hårdtslående fortælling fra Underdanmark, hvor det at "blive til noget," ikke er en selvfølge, for man ér allerede noget; en taber som er uden chance, idet de normale aldrig vil acceptere de som kommer udefra. Eller det er i hvert dét, som bogens hovedperson, Jacob, siger til sig selv, når søvnen udebliver og trængslerne hjemmefra hober sig op i ham. En fortælling om at søge hjem, selv om man ikke aner hvad det betyder. En historie om skæbne og det at blive født ind i noget man aldrig har bedt om.

Da Bel Kumar vågner op på hospitalet med sin giftige ekskæreste som nærmeste pårørende, sætter det tankerne i gang: Hvad er det for et liv, hun lever, og behøver hun virkelig klare alting selv?

Året er 1906. Gest er 18 år gammel, og efter et fatalt sneskred forsørger han en familie på fem i hjembyen ved Segulfjord: ligkistesnedkeren og rimsmeden Lasi, den enøjede, højtelskede purk Olgeir, reservemor Snjolka og gamle Grandvør samt hunden Far.Hver sommer forvandles fjorden og fiskerflækken til et veritabelt silde-Eldorado. De tungtlastede både lander sild til tusindvis af tønder, og fulde, norske sømænd danser på bryggerne til den lyse morgen, svirer på barerne, uddeler kæberaslere og horer i bakkedragene omkring den lille bygd, som får tilnavnet Islands Gomorra.Gest lugter penge og en mulighed for at føre familien ud af tørvehytten og ind i et rigtigt træhus – enhver islændings drøm. Undervejs mister han sin dyd og forelsker sig. Men netop som en lys fremtid skimtes i horisonten, rammes han og bonusfamilien af endnu en tragedie …”Tres kilo kæberaslere” er en sprudlende fantasifuld historisk fabel om Island, der i starten af det 20. århundrede vrister sig fri af tusind års armod og ankommer til den moderne verden.Hallgrímur Helgason er en af Islands mest skattede og anmelderroste forfattere, men også dramatiker og billedkunstner m.m. I Danmark er han især kendt for sine romaner, ikke mindst ”101 Reykjavik”, ”Stormland”, ”Lejemorderens guide til et smukt hjem” og ”Kvinden ved 1000°”. ”Tres kilo kæberaslere” er andet selvstændige bind i en trilogi, som indledtes med ”Tres kilo solskin”. Begge romaner modtog Den islandske litteraturpris.