Søgeresultater: 214

Min far kan lide fugle er en lyrisk, fragmenteret og koncentreret fortælling om en skilsmisse og om et barns vanskelige forhold til sine forældre. Gennem 72 små prosastykker fortælles der om en families opløsning, og bogen fremstiller den ensomhed og det savn, der følger i kølvandet på komplicerede og brudte familierelationer. Situationen ses fra en skiftevis voksen og barnlig synsvinkel, og der fortælles med en stemme, som er både distanceret og følsom. Bogen blev nomineret til EU's litteraturpris.

Et barn bliver anbragt på et kystsanatorium. Hun ved ikke, hvorfor hun bliver efterladt af sine forældre, om hun nogensinde bliver hentet igen. Hun er uden varsel overladt til sig selv mellem lutter fremmede mennesker. Voksne, der låser hendes tøj og sovedyr inde. Børn, der tirrer og latterliggør hende. Lange dage uden kontakt. Uvished.



I "Kystsanatoriet" får vi barnets blik på verden. En verden præget af ensomhed og angst, men også det helt særlige mod, som kun børn har. Det er også en roman om, hvilken betydning det kan få, når forældres religiøse dogmer modsiges af deres handlinger.



"Kystsanatoriet" er baseret på Elisabeth Flensted-Jensens egne oplevelser som barn.

"Barndommen kogt ind til præcise sanseindtryk af varierende styrke. Det er, hvad Elisabeth Flensted-Jensen debuterer ganske selvsikkert med... Altid forfriskende med nye variationer over temaet." -Lise Garsdal, Politiken (4 hjerter)



"Barndommen kogt ind til præcise sanseindtryk af varierende styrke. Det er, hvad Elisabeth Flensted-Jensen debuterer ganske selvsikkert med... Altid forfriskende med nye variationer over temaet." -Lise Garsdal, Politiken (4 hjerter



"Ren, uforfalsket yndighed, så fin taktil tekstil-beskrivelse. Bedst er barnestemmen, når den blander det præcist sansende og det diffust angste." - Linea Maja Ernst, Information



"Smuk debutroman af dansk forfatter. Den består af korte prosastykker, der genererer forløbet i en præcis og sansemættet skildring af en piges opvækst midt i 1900-tallet i et religiøst miljø og på sanatorium. Jeg var meget grebet af bogen, læste den i ét hug. Romanens forløb skabes gennem korte, selvstændige prosastykker, sproget er smukt, gennemarbejdet, sansemættet og formidler fint oplevelsen af et pigeliv for 50-60 år siden. Selve læseoplevelsen kan sammenlignes med fx Ida Jessen og Iselin C. Hermann." - Lektør: Marianne Majgaard Jensen Elisabeth Flensted-Jensen (f. 1949) er en dansk forfatter. Hun har en i flere årtier forsket i og arbejdet for ligestilling blandt kvinder og mænd. Elisabeth Flensted-Jensen har blandt andet arbejdet som lektor ved Center for Kønsforskning ved Aarhus Universitet, rådgiver i køn og organisation i OECD og uddannelseschef i Unicef.

"Løvekvinden" fortæller den utrolige historie om Eva Arctander, der fødes i en lille norsk stationsby i 1912. Hendes mor, stationsforstanderens højtelskede unge kone, dør i barselsseng. Men det er ikke den eneste ulykke for den strenge, korrekte og lidt verdensfjerne mand, for datteren Eva fødes med en genetisk defekt, som gør, at hele hendes krop er dækket af lange, bløde, gyldne hår: Hypertrichosis congenita lanuginosa. En dokumenteret genfejl, men uhyggelig sjælden: Man har kun registreret omkring 50 tilfælde af siden Middelalderen. I den lille by kender man naturligvis intet til tilstanden, men kan kun opfatte Eva som en uhyggelig freak. Eva vokser op i næsten total isolation. I den lille by rygtes det naturligvis hurtigt, at stationsforstanderens datter er en vanskabning, og hun bliver holdt inden døre stort set til det øjeblik, hun skal i skole. Kun hendes far, barnepigen og enkelte oplyste medlemmer af det lille samfund har noget med hende at gøre. Den lokale læge er naturligvis fascineret af hendes tilstand og aflægger straks rapport til sagkundskaben i Oslo. Pressen får nys om hende og sender en journalist til byen  og faderen får endda henvendelser fra et omrejsende cirkus, som er interesseret i at vise hende frem for penge. Alligevel er hendes tilværelse i en vis grad beskyttet, selv om skolelivet bliver en mærkelig balancegang mellem de andre børns nysgerrighed og udelukkelse af fællesskabet. Som trettenårig bliver Eva sendt til København med sin far for at blive fremvist og undersøgt ved en international konference for hudlæger, en oplevelse, der både er storslået og intenst ydmygende. Som sekstenårig bliver hun endelig konfronteret med det cirkus, der er ude efter hende. Og her øjner hun, paradoksalt nok, den eneste billet til frihed og selvstændighed, hun nogensinde vil få. Med "Løvekvinden" har Erik Fosnes Hansen skrevet en dybt fascinerede roman om det at være anderledes. Han svælger ikke i det spektulære, men tegner i stedet et indlevet og udfordrende portræt af Eva, som pige og som ung kvinde, der på trods af stor intelligens, fantasi og livslyst er tvunget til at leve som en udstødt, som ingen vil have med at gøre, samtidig med at de i skrækblandet nysgerrighed ikke kan tage øjnene fra hende. Det bliver en gribende fortælling om overgreb, ensomhed og indre skønhed.

I en opgang på Amager, i hver deres lejlighed, bor Asta og Zacharias. Asta er en lille pige, der har mistet sin mor og nu har et meget tæt forhold til sin paraply. Zacharias er en ældre herre, der har et meget tæt forhold til sin dørspion. Asta bor sammen med sin far, der oprindeligt gik på Kunstakade­miet, men nu er skraldemand. Zacharias bor sammen med sig selv og oversætter klassisk russisk litteratur. Asta har en mission. Det har Zacharias ikke. Til gengæld har han masser af holdninger. De to har meget lidt til fælles, men er alligevel knyttet sammen af de ting, der gør verden til et smukt og sørgeligt sted. Monica Hylander Friis (f. 1981) er uddannet cand.mag. i engelsk og teatervidenskab fra Københavns Uni­versitet og Royal Hollo­way, University of London. Hun bor i København med sin mand og deres datter.

Albert, fra Birgit Strandbygaards prisbelønnede børnebog Drengen der samlede på ord er blevet voksen og forfatter. Han kommer fra Overdrevet, lillebyens hjemsted for udskudene, opvokset i 1940'erne i yderste fattigdom og familien er stærkt stigmatiseret af hans to brødre, der meldte sig til tysk krigtjeneste på Østfronten. Den ene bror døde, den anden vendte hjem til den skam, der har fulgt familien lige siden. Da vi møder Albert, er han en moden mand, gift med keramikeren Anne. Han skriver, holder foredrag - og holder fortiden på afstand. Dels ser han ikke sin mor, der sidder på plejehjem, og sin bror, der forsøger at sone sin skyld, dels har han ingen kontakt med sin voksne datter af første ægteskab. Men det bliver der lavet helt om på, da Albert bliver inviteret til at holde foredrag i sin hjemby. Her opsøges han af en gammel skolekammerat, og de indleder en affære, hvilket får hans ægteskab med Anne til for alvor at krakelere. Kort efter bliver han hovedkuls forelsket i en yngre kvinde, en forelskelse, der fra hans side nærmest er en besættelse. Konfrontationen med fortiden og den ulykkelige forelskelse fører til et sammenbrud, men den nyetablerede forbindelse til datteren, hans kontakt med den gamle skolekammerat og ikke mindst nogle samtaler med broderen får ham langsomt 'samlet' igen. Han tager ansvaret på sig og tør se dæmonerne i øjnene.

Peter går ikke i børnehave. Han går hjemme og passer sin syge, krævende mor – og venter længselsfuldt på besøg af sin far. Med en stige kan Peter kravle op og kigge ind ad vinduet til den lykkelige familie på første sal. Her ser han den barndom med kærlighed og omsorg, som han selv kun oplever uden for hjemmet – i samværet med gartneren og nabodrengen.

Mange år senere inviterer Peter sine forældre til middag for at gøre op med sin fortid. Han forsøger at finde kærligheden under sine forældres svigt og ligegyldighed og lader dem forstå, at han er parat til at tilgive. Det bliver en aften med uventede gæster i den fjerde stol for enden af bordet ...

Drengen på stigen er fortællingen om en barndom, der netop er en dom – for livet. Men det er også en fortælling om venskab, kærlighed og forsøg på tilgivelse.

En smuk og rystende kærlighedserklæring til en lillesøster. Om opvækst på trods – i provinsen, ude på landet hvor der skulle være så yndigt. En roman om at overleve sin familie. "Der findes kun ét billede af hele vores familie".

Nancy Sunday er kun få dage gammel, da hun efterlades på dørtrinet til et børnehjem. Hendes opvækst er alt andet end en dans på roser – indtil den venlige Rosalind Carey tager hende til sig. Som attenårig bliver Nancy adopteret ind i familien Careys liv på Rockwood Castle, men hun kan ikke slippe tanken om, hvem hendes forældre egentlig var …
Da Nancy bliver sendt af sted til et akademi for unge kvinder, hvirvles hun pludselig ind i Londons rige selskabsliv. Her møder hun den rare og godhjertede Freddie Ashton, der til forveksling ligner hendes drømmemand. Desværre er det udelukket, at hans velhavende familie vil acceptere et ægteskab med et fattigt hittebarn.
En anden mand har til gengæld også fået øjnene op for Nancy – den charmerende og farlige Gervase North, der af helt egne grunde sætter sig for at undersøge Nancys ophav.
Vil Nancy nogensinde finde et sted at høre til?
Søndagsbarnet er fjerde bind i Dilly Courts historiske krønike om de fire Carey-søskende og deres kamp for at bevare deres elskede barndomshjem, Rockwood Castle.

Edward St Aubyn har leveret et uforgængeligt Downton Abbey-værk – i kulsort udgave – og man læser begærligt og med væmmelsesfryd om de groteske hændelser bag den pæne, aristokratiske overflade.

”Ord var ikke kedelige, ord var noget, der kunne få hjernen til at nynne. Hvis man læste dem og lod sig indfange af magien, kunne man leve uden smerte, med håb, lige meget hvad der skete en.”

Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.

“Med det hele … er en buldrende potent blanding af løgn og latin, selvoplevet, hård smerte og heftige skrøner … en næsten Frank Hvam-agtig Klovn-humor gennemløber den voldsomme, hårde beretning om en barndom og ungdom i voldens og nederlagets tegn. Med det hele … er en vinderroman om at tabe og kæmpe videre.” – Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen

”En ting er, at bogen er så velskrevet og morsom, at man suser igennem den. En anden er, at bogen giver nogle pokkers gode svar på gåden Bukowski.” – Kim Skotte, Det Fri Aktuelt

”Bukowski driver de bløde følelser frem i læseren i stedet for at smøre dem ud over bogsiderne.” – Thomas Bredsdorff, Politiken

”Med det hele ... Ikke bare en slapper med brød – uden farve. Men en rigtig kradser.” – Erik Thygesen, Information

"Uanset om det er udstillingen af et miljø i 'Hollywood' eller den eminente debutroman 'Ekstrabudene', skriver Bukowski fra bunden af flasken og taler sig selv op herfra. 'Med det hele ' er og bliver hans mest følsomme roman. Ligesom i flertallet af hans andre værker møder vi alteregoet Henry Chinaski, men denne gang er der mere på spil. 'Med det hele' er en ubehagelig optegnelse af den amerikanske underklasse i 1930'ernes Los Angeles (...) Eminent og ukompliceret." – Casper Hindse, EUROMAN

Pelle vokser op i et arbejderhjem i Brønshøj i efterkrigstidens Danmark. I hans familie er der ikke tradition for, at man går i gymnasiet eller på universitetet, men ikke desto mindre er det den vej, Pelle vælger. Det andet bind i trilogien "Fjerne mål" følger Pelle i årene 1967, 1972, 1977 og 1982. Under "kærlighedens sommer" i 1967 er Pelle optaget af vietnamkrigens uretfærdighed, men dog endnu mere interesseret i sin forelskelse i Tulte.



Da Pelle bliver far til Dunja, ser han anderledes på verdenssituationen og engagerer sig i kampen mod atomkraft. Hans kone melder sig til gengæld ind i Danmarks kommunistiske parti, hvilket fører til spændinger i hjemmet. Gennem Pelle oplever vi den store frygt for, at den kolde krig skal til at varme op i starten af 1980‘erne, og hele folkestemningen skinner igennem i den nu voksne mands historie. Arne Herløv Petersen (f. 1943) er en dansk forfatter og oversætter. Han er uddannet cand.phil. i historie og arbejdede i mange år som journalist. Arne Herløv debuterede i 1962 med digtsamlingen "Digte" og har efterfølgende udgivet en perlerække af digtsamlinger, novellesamlinger og romaner.

Med rystende ben gik han op ad den lange gang. Halleluja, lød det fra flere sider. Hal-le-lu-ja. Stavelserne ekkoede rundt i hans hoved, slog smut i hjernens. Han måtte redde sig selv. Jorden gik under i morgen. Dan knælede foran stolen, bøjede hovedet og foldede sine svedige hænder. Ældstebrorens hånd brændte mod hans nakke. Dan åbnede munden, en lyd slap ud, hans stemme var ikke hans længere, bare en pibende lyd, som når man trykkede på de bidedyr, hunde fik. Kære Gud, tilgiv mig for alle mine synder ... Jeg har svaret min mor igen ... Jeg har løjet og bandet ... kigget på piger på pigestranden, næsten kysset Rebekka ... og rørt ved min tissemand ... Helligrøv er Daniel Zimakoffs første autobiografiske roman for voksne.