Søgeresultater: 99

I en lille tyrkisk landsby, der er øde om vinteren og invaderet af turister om sommeren, ligger et forfaldent hus. Her passer en dværg en meget gammel dame, der tilbringer sin tid med at genkalde sig sin ungdom og gentage sine beskyldninger. De lever side om side i tavshed om de hemmeligheder, de deler, i had og ensomhed.

"Ikke alle øgenavne dufter at venlighed eller anvendes i de berørtes nærvær. Der er skarpe grænser for den slags, skel der kun overskrides af uskyldige småbørn, tåber og tilflyttere."



"Alvor og gammen" fortæller små historier fra uddøende landsbymiljøer, hvor alle tror, de ved alt om alle. Men under overfladen gemmer der sig hemmeligheder og ubehagelige sandheder, der først dør med de sidste, der husker dem, og kan nage og ødelægge menneskers liv i deres evindelige forsøg på at komme for en dag. Ellen Kiehn (f. 1924) er født i København, men tilbragte sin barndom i blandt andet Kina, USA og rundt omkring på Stillehavet. Hun er uddannet cand.phil. i engelsk og debuterede som forfatter i 1994 med romanen "Den store kaffedame".

Den unge færing Anders forelsker sig i italienske Lorenza. Hendes dybe forankring i katolicismen skaber en afstand mellem dem, selv om Anders giver hende hele sin betingelsesløse kærlighed. Deres datter Antonie vokser op på Færøerne og bliver en viljestærk og ilter pige. Franciscanersøstrene opdager, at hun har en dejlig stemme, og giver sig til at uddanne hende i sang. Senere, i Danmark, fortsætter hendes vej mod en tilværelse som sanger. En tilværelse som ærkeenglen Gabriel søger at styre. Adda Lykkeboes kærligheds- og slægtsroman foregår dels i den færøske overvældende natur og blandt de mennesker, der bor på de 18 små øer, dels i Toscana, men også Danmark, Aarhus og København.Og det skal vise sig, om den unge Antonie formår at sætte sig op mod den overmagt, en ærkeengel må siges at være. Handlingen udspiller sig i tidsrummet fra begyndelsen af 1900-tallet til først i 1970’erne.

Året er 1972 og slaget om, hvorvidt Danmark skal være med EF eller ej, skal stå. Midt i det hele befinder en københavnsk arbejderfamilie sig. Faren er en overbevist socialdemokrat og tillidsmand, de tre voksne børn er en del rødere end det. Moren vil bare gerne have lov til at fejre sin 50 års fødselsdag - også med de (små)borgerlige dele af familie. De politiske spændinger er til at tage og føle på, og der skal ikke meget til før det slår gnister...



"En københavnsk familie" er en socialrealistisk arbejderroman, der fanger tidsånden fra begyndelsen af 1970'erne. Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig. Ditte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.

På en ødegård i Småland på sin 80-års fødselsdag ser Marie tilbage på sit liv i København, fra da ægtemanden svigtede hende og deres fire børn og de økonomiske problemer, det skabte, til det varme fællesskab og den store hjælpsomhed, hun oplevede i efterkrigstidens København som alenemor på Nørrebro.

Peter Dürrfelds roman "Mor til fire" er en varm skildring af efterkrigstidens København, hvor han selv tilbragte sin barndom, og som har spillet en stor rolle i hele hans forfatterskab. Den danske forfatter Peter Dürrfeld (f. 1942) er uddannet lærer og underviste i en lang årrække på N. Zahles Gymnasieskole i København. Peter Dürrfeld debuterede som forfatter i 1976 med romanen "Kandidaten", og siden er det blevet til en perlerække af romaner og novellesamlinger. Ved siden af sit forfattervirke interesserer Peter Dürrfeld sig i høj grad for skak og musik, hvilket han har udgivet et utal af bøger og artikler om, blandt andet for Kristeligt Dagblad og Information.

Efter sin kones selvmord er overlægen Sigurd presset ud i en omvurdering af sine livsværdier, og det får ham til at forstå lidt af, hvorfor kammeraten Aksel valgte Hitler under krigen.

I 1890‘ernes Danmark har den unge kræmmer Konrad Stork frit spil til at udbrede sig som både gøgler og kvindebedårer. Han roder sig lige så let og elegant ind i håbløse situationer, som han roder sig ud af dem igen, og der findes ikke en kvinde i landet, der ikke er parat til at hjælpe ham, hvis det skulle blive nødvendigt. Med stor behændighed gebærder Konrad Stork sig i borgerskabets fineste saloner og tilpasser sig lige så let livet i skumle værtshuse eller på landevejen.



"Fjolsernes konge" er det tredje bind i Ole Henrik Laubs romanserie om familien Stork, men det er her, slægten grundlægges med Konrad Stork. Alle bind kan læses uafhængigt af hinanden.

"...faktisk en bedrift. Det holder hele vejen hjem, og man lægger bogen fra sig med en stille tilfredshed over, at der stadig skrives den slags bøger på dansk." – Information



"Han giver os et levende danmarkskort, hvor livet folder sig ud på godt og ondt i flækker og landsbyer, udsteder og større bebyggelser. Familiesagaen er også Danmarks hverdagshistorie." – Jyllands-Posten Ole Henrik Laubs saga om Stork-slægten starter med kræmmeren Konrad Stork i 1890 og slutter i efterkrigstidens Århus med Frederik og hans søn Adam Stork. Undervejs tegnes både et portræt af slægten Stork og et portræt af landet Danmark, som det var engang, og som det nok altid vil være. Serien består af romanerne "Alle himlens farver", "Fjolsernes konge" og "Alle fugle flyver hjem". Hvert bind kan læses uafhængigt af de andre. Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

En regnfuld dag i maj forsvinder otte år gamle Lykke uden for Kungliga Tennishallen i Stockholm. Ellen Tamm, en ung og ærgerrig tv-journalist, får til opgave at følge sagen. Sporene er få, og Ellen synes ikke politiet gør nok for at finde pigen. Man kommer heller ikke nogen vegne med Lykkes fraskilte forældre. De svarer undvigende på spørgsmålene fra politi og presse. Moren virker kold og ligeglad, faren opfører sig mistænkeligt, stedmoderen synes selvoptaget jaloux på opmærksomheden. Barnepigen er tilsyneladende den, der kender Lykke bedst. Ellen bliver nærmest besat af at finde Lykke, sagen har vakt smertefulde minder fra hendes egen fortid, og Ellen er i færd med at miste kontrollen. Med Lykkesagen drages hun ind i en verden af familiehemmeligheder, løgn og bedrag, og hun tvinges til at konfrontere sine egne dæmoner. Lykke er første bind i serien om tv-journalisten Ellen Tamm.

Ti minutter efter sin fars død, træder Thomas ind på Odense Sygehus. Uvilkårligt tænker han tilbage på sin opvækst i 1970’erne og 1980’erne: En barndom med kejtet danseskoleundervisning, tossede familieferier, stævner i dykkerklubben og spirende seksualitet. Men når voksne mænd taler om mænd og damer, når klassekammerater taler om køn og kærester, får Thomas en snigende følelse af ikke helt at høre til.

Da Thomas som voksen møder Sidsel og får børn, vokser fornemmelsen af at være en gåde for sig selv. Livet i kernefamilien ender i depressionens mørke, og han beslutter sig for at opsøge Overbecks lyskabinet. I lyskabinettet oplyser Overbecks lamper skridt for skridt de stier, som Thomas er gået ad hele sit liv. Og da Thomas møder Nora med det lysende blik, kan han gøre op med sin fortælling. Sammen skaber de – midt i Thomas’ familieliv med Sidsel og børn - et lukket rum, hvor han kan komme tættere på gåden.

Lyskabinettet er en roman om at blive fri fra fortællingerne om sig selv. Om at finde nye måder at være mand, partner og far på.

Pressen skriver:

»Fortæller indlevende og hæderligt historien om en mand, der farer vild i sit eget mørke...«
– **** Børsen

»Man kan også, og med rette, synes jeg, kalde romanen for en moderne dannelsesroman [...] Læst sådan er Lyskabinettet ikke bare elementært underholdende, men også god at blive klog på.«
– ***** Berlingske

»Morten Ramsland løfter modigt dynerne og afslører et eksistentielt skisma om heterogen kønsidentifikation i et overvejende homogent samfund; et område, som endnu ikke er så oplyst i mainstreamlitteraturen.«
– Jyllands-Posten 

»Aldrig før er en ung mands vej til at finde sin seksuelle identitet blevet skildret med så stor indlevelse og med så mange nuancer på dansk […] det er forrygende læsning, som for mig at se overhaler Ramslands fænomenale Hundehoved med flere længder.«
– ***** Dagbladenes Bureau

»Ramsland har beriget dansk litteratur med et imponerede værk med stor menneskelig indsigt.« 
– Litteratursiden

Alt er data i Lone Hørslevs nye digtsamling, ikke bare tal og beregninger, men kroppen, følelserne, konkreterne: dette ar og denne duft af citron, skriften og selve KÆRLIGHEDEN. Data indtager sanserne, sætter sig i blikket og kuraterer vores virkelighed. Dagene er data er både opråb og et foruroligende perspektiv på vores samtid, men med Lone Hørslevs mesterlige sproglige gehør og vidunderlige musikalitet bevæger digtene sig organisk og associativt og peger hele tiden tilbage på det, der også bare kunne være i sin egen ret: den dejlige himmel her hen over Valby, forelskelsen, øjeblikket.

Nomineret til Politikens Litteraturpris 2018.

Pressen skriver:

»Alene titlen på Lone Hørslevs nye digtsamling gør mig lidt lykkelig: Dagene er data. RYTME OG RIM, ordleg og ordspil gør digtene til musik og giver tonen et strejf af humor.« 
– ***** Politiken

»Lone Hørslevs nye digtsamling udvikler sig originalt og intenst. Hørslev stiller sig utvetydigt på håbets og det menneskeliges side, men hendes digte danner samtidig vidnesbyrd om, i hvilken grad vi i dag som en art lydige internetfunktionærer bebor et rum, der for længst er invaderet, verbalt og oplevelsesmæssigt.«
– Information

»Et enormt vidnesbyrd fra et ganske almindeligt menneske, der, som alle os andre, er blevet stadigt mere indfiltret i teknologien.«
– ***** Jyllands-Posten

»Læseren rives med af energien og dynamikken i Lone Hørslevs tekster. Det er en musikalsk oplevelse, fint understøttet af Julie Nords billeder.«
– ***** Fyens Stiftstidende

Fogedens datter, Sara, gifter sig i midten af 1800-tallet under sin stand med den smukke, sympatiske fisker Oskar. Sammen får de tre børn, men da Oskar dør, må Sara klare sig selv, og hun uddanner sig til jordemor – den første i Ålesund.
Da Sara gifter sig igen, får det store konsekvenser både for hende selv og børnene. Toril Brekkes to samhørende historiske romaner "Sara" og "Brosten" skildrer et par kvindeskæbner i et mandsdomineret samfund i 1800-tallets Norge. Toril Brekke (f. 1949) er en norsk forfatter, oversætter og litteraturkritiker, som især er kendt for sine historiske romaner. Hun er uddannet typograf, debuterede som forfatter i 1976, og har siden 1982 kunnet leve af at skrive. I begyndelsen af 1970’erne var hun medlem af Arbeidernes kommunistparti, men hun har siden opgivet kommunismen. Brekke har modtaget flere priser for sine bøger, hun har været leder af Den Norske Forfatterforening og juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

Rene linjer er en fortsættelse af romanerne Visse hensyn og Faste forhold om fem søskende og deres kærlighedsliv.

De to forrige bind handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden i de stilfærdige 50ere og hvordan de ti år senere prøvede at holde på kærligheden, forny den eller genfinde den.

Rene linjer begynder et par måneder efter at Faste forhold slutter, i december 1968. Maj bliver gift med Sixten, og der festes i hendes barndomshjem. Romanen spænder så over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i nogle af de parforhold som serien har fulgt, både hos den ældre generation og hos den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om „rene linjer“ måske er lettere at leve op til.