Søgeresultater: 35

En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres af den velhavende direktør Ferdinand Mesmer, som er ekspert i ledelsesstrategi, til at finde Mesmers forsvundne søn Jakob, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt "Guds udvalgte".   Da det viser sig, at Ferdinand Mesmer allerede tidligere har haft en privat efterforsker på sagen men som er forsvundet, indser Ravn, at det ikke bare er en banal sag om en savnet søn, men at der er langt mere på spil. Han lokaliserer Jakob og hans sidste disciple på et afsondret landsted på Lolland. Et sted som er tættere på helvedet end det paradis Jakob ellers har stillet sin menighed i udsigt. Ravns efterforskning fører ham dybt ind bag murene hos sekten, og langsomt afdækkes en både frygtelig og vanvittig hemmelighed i Jakobs og Ferdinand Mesmers fælles fortid. En hemmelighed, som får katastrofale følger for alle.

"Sekten" er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. De to første bind i Ravn-serien er "Afsporet" og "Savnet".

ENDNU ER DER HÅB er et fremragende tidsbillede og en fængslende fortælling om menneskene på og omkring et hospital.

I Skotlands yderste ende på politistationen i Wick havde en ridset flaske stået i lang tid. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni. Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP kunne betyde. Da vicepolitikommissær Carl Mørck får flaskeposten overdraget, tror han, den er resultatet af grove drengestreger, men da hans assistent Assad og han afkoder mere af brevet, finder de ud af, at to store drenge blev bortført i 1990’rne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn fra dem. Hvem er drengene, og hvorfor har ingen meldt dem savnet? Hvad er der sket med dem? Carl Mørck og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende, følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem, at kidnapperen stadig er aktiv.
JUSSI ADLER-OLSEN debuterede i 1997 med Alfabethuset og skrev siden Og hun takkede guderne og Washington Dekretet. I 2007 udkom første bind i serien om Afdeling Q Kvinden i buret. Herefter fulgte Fasandræberne, Flaskepost fra P, Journal 64, Marco Effekten, Den grænseløse, Selfies, Offer 2117, Natrium Chlorid og i 2023 bind 10 Syv m2 uden lås. Bøgerne om Afdeling Q udgives på over 40 sprog og topper jævnligt bestsellerlisterne i særligt Tyskland, Norge og Holland. De første seks bind i serien er filmatiseret, og flere er på vej.

Emma, en ca. 30-årig dansk kvinde, er bosat i Nepal, hvor hun arbejder som freelancefotograf. Hun rejser hjem til Danmark for at deltage i sin mormors begravelse, og da hun ankommer til den lille jyske provinsby, hvor morfaderen bor, og hvor hun selv delvis er vokset op, træder hun ind i sin barndom og dens traumer. Hendes historie, der oprulles igennem romanen, er fuld af omsorgssvigt og tragiske hændelser.
Emmas mor Alice, der har haft en tryg, borgerlig opvækst, rejser som 17-årig til København, hvor hun får job som fotomodel, men da hun optræder nøgen og dermed forarger hjembyens småborgerskab, bryder hendes far forbindelsen med hende. Alice får et par år senere Emma, og mor og datter flytter meget rundt, bl.a. bor de på det socialistiske landbrugskollektiv Farmen, hvor moderen er kæreste med kollektivets leder. En brand i Farmens kostald afslører, hvor hult kollektivets idealer og forskrifter om at være ”kærlighedens soldater” i virkeligheden er, og det får Alice til at forlade stedet og søge tilbage til sine forældre, som hun nu i mange år har været uden kontakt med.
Mormoderen og morfaderen – som Emma aldrig har set – bliver nu det hårdt prøvede barns faste holdepunkt. Alice, der indimellem har arbejde som kassedame hos den lokale købmand, ryger ud i et alkoholmisbrug, der ender tragisk. Ved den voksne Emmas hjemkomst – og gennem de mange samtaler, som morfaderen og Emma har i det tomme hus – falder flere ting på plads. Det ender med forsoning og for Emmas vedkommende med en form for accept af de vilkår, hun har været underlagt. Der er en grund til, at hun altid har rejst rundt i verden som freelancer, bange for bindinger og med en frysende usikkerhed på alt.

Indlæst af Anne-sophie Lunding-Sørensen selv 2015.

Dansk debut Ulrikke er nyuddannet antropolog og gået i stå. Hun flytter hun fra storbyen tilbage til den lille by, hun kommer fra , og hun har mest lyst til at tage den bog, hun aldrig bliver færdig med og sin fine uddannelse og stikke det hele skråt op. Hun får arbejde som samfundsfagslærer på det kommunale projekt Just do it for langtidsledige og andre i den stil. Her er der fokus på at øge deltagernes kompetencer med walk and talks og hygiejnekurser. Og så drikker hun kaffe hos mormoren med mågestel og Minarine. Om forfatteren Amrit Maria Pal, født 1976, er oprindelig fra Aabenraa, og bor i dag i København. Hun er uddannet cand. mag i litteraturvidenskab og arbejder som freelance redaktør, anmelder og litteraturformidler. ”Sådan nogle som os” er hendes debutroman. Fra bogen ”Nah, hvordan gik det så i dag?” siger hun bag hænderne. ”Det gik da godt, synes jeg.” Ulrikke skærer et par skiver brød og smører et tyndt lag Minarine og et tykkere lag marmelade på en af dem og tager en bid. ”Var de tossede?” ”Nej, overhovedet ikke.” Hun tager en bid mere. ”De er langtidsledige. Det er mere i den stil.” “Haha, og så er de ikke tossede?” siger mormoren. ”De har bare ikke noget arbejde. Og nogle af dem har også andre problemer.” ”Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde. Og sådan er det,” siger mormoren med tryk på det sidste ’er’. ”Det er jeg nu ikke enig i,” Ulrikke tager sig et stykke brød til. ”Har du allerede spist det første? Pas du på, du ikke lægger dig ud. Det kan være svært at holde øje med, når du går i sådan nogle store bluser.” ”Det er en tunika.” Ulrikke smører et tykkere lag Minarine på og trækker lidt ud i tunikaen. ”Jeg siger bare, at det ligger til dig.”

"Da jeg hørte, hvordan McAra var død, skulle jeg være taget af sted. Det indser jeg nu."

Fortælleren i Robert Harris’ fængslende roman er professionel ghostwriter – kynisk og beregnende. Han er vant til at skrive om afdankede rockstjerner og de halvkendte og griber derfor chancen med kyshånd, da han bliver bedt om at ghostskrive Englands tidligere premierministers erindringer. Og det bliver bestemt ikke mindre attraktivt af, at han skal flyve fra den engelske vinter til Martha’s Vineyard i USA, hvor han på et afsidesliggende og meget luksuriøst feriested skal færdiggøre bogen. Men han indser hurtigt, at han har begået en stor fejl. Hans forgænger på projektet døde under mystiske omstændigheder, og eks-premierministeren viser sig at være en mand med hemmeligheder fra fortiden – hemmeligheder, der dukker op igen, og som kan dræbe.

The Times har kaldt Robert Harris ’den bedste og absolut førende forfatter af den intelligente litterære spændingsroman’. The Ghost er hans mest overbevisende roman til dato.

ANMELDERNE SKREV
"Det er som at opleve en dramatiseret udgave af virkeligheden med en lille tvist, når man læser Robert Harris’ politiske thriller "Skyggen"."
- Jyllands-Posten

"Robert Harris’ sidste politiske thriller er fremragende skrevet, sindssyg spændende og sort som ind i det sen-moderne helvede, som hedder krigen mod terror ... en rigtig hæsblæsende ’pageturner’, som truer nattesøvn og husorden; ideligt elegant skrevet med rappe dialoger og skruede sidebemærkninger."
- Politiken

Erik Ponti er en ung og stræbsom jurastuderende, men havner ved et tilfælde som journalist på ugebladet Aktuelt for Mænd. Med gode hensigter, høje idealer og drømmen om Den Store Afsløring kaster han sig ind i en verden, hvor forbruget af øl, vin og kvinder er større end bladledelsens interesse for moral og god journalistik. Jan Guillou skrev størstedelen af bogen, mens han i 1973-74 sad fængslet for afsløringen af den ulovlige registrering af venstreorienterede - den såkaldte IB-affære. Vildt underholdende. Bo Tao Michaëlis, Politiken For Guillou-tilhængere og Hamilton-elskere er der ingen vej uden om. Sjældent er medierne blevet hudflettet så præcist, gement og grusomt. Kim Dahl Nielsen, Jydske Vestkysten En sviende, sarkastisk og ironisk udlevering af en bund-korrupt del af pressen. Det er imponerende og også lidt skræmmende, at bogen, her 30 år efter den er skrevet, stadig virker frisk og aktuel. Michael Eigtved, B.T.

På grænsen mellem myte og historie møder to mennesker hinanden. Det er tusind år før Kristi fødsel. Hun er kongedatter i det sabeanske rige, der strækker sig fra Etiopien til Yemen. Han er den unge konge af Israel. De kommer begge til at præge deres samfund i så høj grad, at vi stadigvæk kender deres navne: Dronningen af Saba og Kong Salomon.
”Dronningen af Saba & Kong Salomon” er en vidtfavnende historie. Om kærlighed, magt og vilje, der væves sammen i en fortælling om mennesker og deres stræben efter at præge verden.

Indlæst af Grete Tulinius 2015.
 

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.

Indlæst af Karen-Marie Larsen.

”Godhavn” er en lille by på Diskoøen langt mod nord ved Grønlands vestkyst. Her bor en dansk tilflytterfamilie med tre børn, som på hver deres måde forsøger at finde sig til rette i det lille fangersamfund. Den yngste datter, Bjørk, starter i skole, og snart mister hun den tætte kontakt til sine grønlandske venner, som skal gå i den grønlandske klasse. Den indadvendte og sårbare dreng, Knut, har en bedste ven, som skal rejse tilbage til Danmark. Og den ældste søster, Hilde, der er sin fars øjesten, truer familiefreden da hun bliver forelsket i drengen Johannes.
I fortællingens midte står selv samme Johannes. Med sin evne til at tilpasse sig trænger han ind i familien og bliver det utilregnelige punkt som begivenhederne udspiller sig omkring. Indtil de pludselig tager en uventet drejning og kommer ud af kontrol.
Foruden at være en fortælling om livet i et det barske Arktis med sultne slædehunde, vådeskudsulykker og små og store intriger, handler ”Godhavn” om en særlig periode i den dansk-grønlandske historie, hvor mange danske familier rejste ud for at leve på en ny måde i radikalt anderledes omgivelser, noget som ikke mindst børnene måtte lære at leve med.

Indlæst af Ida Cæcilie Rasmussen 2015.

En selvstændig fortsættelse af Bondefanget. Bondeanger er en roman om de konsekvenser, som utroskab afstedkommer, med et brudt ægteskab til følge. Som lyn fra en klar himmel bliver Anne-Mette forladt af sin mand efter mange års ægteskab. De har tre døtre i teenagealderen. Anne-Mette var så at sige ”manden på gården”. Da Troels forlod Anne-Mette, slægtsgården og deres tre døtre til fordel for Hanne, troede han vitterligt, han var på vej ind i et nyt og mere spændende liv. Men han er hurtig til at fortryde, og så er det vistnok for sent. To år senere er Anne-Mette ved at komme sig følelsesmæssigt oven på Troels’ svigt, men det er ikke nemt at være single, landmand, mor til tre og i konstant konflikt med sig selv i forhold til den mand, der forlod hende. Teenagedatteren Gro lever sit eget stille liv, som hun sjældent deler med andre end veninderne. I Bondeanger ser tingene efterhånden ud, som de gør i alle familier, der skilles: Livet går videre, nye relationer etableres, og indimellem tror man, det hele er en dårlig joke. I Bondeanger møder vi teenagedatteren Gro, veninden Nanna, hovedpersonen Anne-Mette og eksmanden Troels. Desuden Troels’ ekselskerinde Hanne, for ikke at tale om dyrlægen og hans 4-hjulstrækker, der tit er parkeret på gårdspladsen hjemme hos Anne-Mette. provinsen, landliv, skilsmisse, delebørn, unge

I LYST OG NØD er en varm og vedkommende roman om et hospital og de mennesker, der færdes på og omkring det. Romanen tegner et fascinerende billede af en tid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.