Søgeresultater: 115

Efter at have tilbragt sine studieår i Skt. Petersborg vender den unge adelsmand Arkadij Kirsanov hjem til sin far og onkel på deres gods. Men Arkadij kommer ikke alene. Han har taget sin mentor, Bazarov, med, og dette bliver begyndelsen på et opgør mellem generationerne. For Bazarov er nihilist og har ikke meget til overs for tsaren og de gamle traditioner. I stedet vil de to unge mennesker have oprør og rette sig frem mod moderniteten, hvilket ikke falder i god jord hos de resignerede mænd i familien. I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Fædre og sønner" af Douglas Adams indlæst af skuespiller Flemming Enevold.

I år 1319 vender den unge Peter Dane hjem til Daneborg efter langvarige lægestudier i Paris. Da han ansættes som den nykronede kong Kristoffers livlæge, kastes han direkte ind i det storpolitiske spil om Danmark, og tiderne er barske. Ved Erik Menveds død er riget ruineret, og tyskernes voksende indflydelse skygger over by som borg. Peter står ved slægtens ed om at støtte kongemagten, skønt den trues af svig, grådighed og krig, og han er tro, både da Christoffers sønner forsøger at arve kronen, da Niels Ebbesøn stræber den kullede greve efter livet, og da Valdemar Atterdag rejser sig.

Alene står Peter ikke, for hans barndomsven og frænde, ridderen Ebbe Dane, bliver en hengiven følgesvend. Dog er det værste endnu i vente, og det er svært at turde elske og knytte bånd for den, som kun alt for godt kender til livets flygtighed, og Peters største kampe lader sig ikke vinde med våben.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus. De enkelte bind i serien SLÆGTEN kan læses uafhængigt af hinanden. Susanne Clod Pedersen (f. 1967) er en dansk forfatter, pianist og lektor ved Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet pianist og er ved siden af arbejdet som lektor og forfatter organist i Græsted kirke. Susanne Clod Pedersen står bag flere historiske romaner fra perioden omkring Jesu levetid, vikingetiden og middelalderen.

"Et sted i det østlige Tyskland løber din farfar tværs over en slette; jeg er begyndt at blive bange for, at han aldrig kommer hjem …"

Sådan står der på det postkort Asgers farmor sender til hans lejlighed i Amsterdam efter flere års tavshed. Det står klart, at Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe.

Hundehoved er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag. Den er trykt i mere end 150.000 ekesemplarer og solgt til udgivelse i 15 lande. Den er blevte hædret med Boghandlernes Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og P2 Romanprisen.

Pressen skriver:

"Et stort VUF! til Ramslands afbulerende roman."
– Berlingske

"En af de bedste løgnehistorier, jeg har hørt. Tempoet er højt, og historien er både svævende og jordnær komik. Morten Ramsland har bare at gi' hals igen og igen."
– Ekstra Bladet

”Ramsland skriver litteraturhistorie med Hundehoved.”
– Johannes Møllehave

"Fremragende løjet."
– Aftenposten, Norge

"Hundehoved er ikke endnu en slægtsroman. Den er slægtsromanen slet og ret, en bog som for min skyld bare kunne blive ved og ved."
– Stern, Tyskland

Ole Henrik Laubs slægtsroman "Alle himlens farver" tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet hos kræmmeren Konrad, der ikke altid holder sig på den rigtige side af loven i sin søgen efter en god handel. Driftig og skruppelløs, som han er, bliver han efterhånden en rig mand, og efter ham følger flere generationer af kræmmere, kunstnere og forretningsfolk, der hver på sin egen måde repræsenterer de forandringer, der sker i deres samfund og i den danske mentalitet op igennem det tyvende århundrede. Ole Henrik Laubs saga om Stork-slægten starter med kræmmeren Konrad Stork i 1890 og slutter i efterkrigstidens Århus med Frederik og hans søn Adam Stork. Undervejs tegnes både et portræt af slægten Stork og et portræt af landet Danmark, som det var engang, og som det nok altid vil være. Serien består af romanerne "Alle himlens farver", "Fjolsernes konge" og "Alle fugle flyver hjem". Hvert bind kan læses uafhængigt af de andre. Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.

Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, hemmelige affærer og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.

Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.

Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.

Methine er en dygtig husmor, for hun har tjent på grev Schimmelmanns Lindenborg, hvor hun har lært finere husholdning. Nu er hun gift med en gårdejer i Himmerland, året er 1914, og alt er, som det skal være.
Men så kommer datteren Ebba til verden, og alting ændrer sig. Ebba er smuk, men hun har svært ved at lære og er lang tid om tingene. I landsbyen er der dem, der siger, at Ebba er skifting og burde anbringes på et asyl.
Merete Justs roman, "Lysets børn", er inspireret af hendes egen slægts historie fra 1914 og frem til det nye årtusinde. Merete Just (f. 1970) er uddannet journalist. I 2010 modtog hun journalistprisen "Den Gyldne Blok", og hun har også været indstillet til Cavlingprisen. Merete Just er forfatter til tre dokumentariske bøger. "Lysets børn – en himmerlandsfortælling" er hendes første roman.

Märit står af toget Lund uden egentlig at vide hvorfor. Det er mere end tres år siden, hun var her sidst, og hun længtes ikke tilbage en eneste gang. Hun var studerende dengang i 60’erne, en tid hvor alting syntes at blomstre.

På kirkegården blomstrer en simpel massegrav, der vidner om Vipeholm – dér hvor hendes bror blev placeret.

Det er en søgen efter sandhed og retfærdighed for dem, som ikke fik lov at være med, da velfærdssamfundet voksede. Historien om familiehemmeligheder, skam, skyld og hævn – og Märits opgør med fortiden og Den Anden.

Majgull Axelsson har modtaget to af Sveriges fornemste litterære priser, August Prisen og Moa Martinsson-prisen.

Året er 1906. Gest er 18 år gammel, og efter et fatalt sneskred forsørger han en familie på fem i hjembyen ved Segulfjord: ligkistesnedkeren og rimsmeden Lasi, den enøjede, højtelskede purk Olgeir, reservemor Snjolka og gamle Grandvør samt hunden Far.Hver sommer forvandles fjorden og fiskerflækken til et veritabelt silde-Eldorado. De tungtlastede både lander sild til tusindvis af tønder, og fulde, norske sømænd danser på bryggerne til den lyse morgen, svirer på barerne, uddeler kæberaslere og horer i bakkedragene omkring den lille bygd, som får tilnavnet Islands Gomorra.Gest lugter penge og en mulighed for at føre familien ud af tørvehytten og ind i et rigtigt træhus – enhver islændings drøm. Undervejs mister han sin dyd og forelsker sig. Men netop som en lys fremtid skimtes i horisonten, rammes han og bonusfamilien af endnu en tragedie …”Tres kilo kæberaslere” er en sprudlende fantasifuld historisk fabel om Island, der i starten af det 20. århundrede vrister sig fri af tusind års armod og ankommer til den moderne verden.Hallgrímur Helgason er en af Islands mest skattede og anmelderroste forfattere, men også dramatiker og billedkunstner m.m. I Danmark er han især kendt for sine romaner, ikke mindst ”101 Reykjavik”, ”Stormland”, ”Lejemorderens guide til et smukt hjem” og ”Kvinden ved 1000°”. ”Tres kilo kæberaslere” er andet selvstændige bind i en trilogi, som indledtes med ”Tres kilo solskin”. Begge romaner modtog Den islandske litteraturpris.

To brødre, Skrædderen og Boghandleren, befinder sig på hver sin side af besættelsen. Boghandleren er frihedskæmper, Skrædderen er nazist og marcherer heilende gennem den provinsby, hvor familien bor, og rejser til østfronten for at kæmpe. Da krigen slutter, har begge brødre overlevet, og familien er dybt splittet, en splittelse, som ikke uden videre lader sig læge af tidens gang. Da romanens hovedperson bliver født i 1975, er det som datter af Boghandleren. Den angrende nazist, Skrædderen, er hendes onkel. Hun vokser op i en vestjysk provinsby, i en splittet familie, som en del af Boghandlerens andet kuld børn. Byen er delt op mellem de indremissionske og alle de andre, og hovedpersonens barndom er præget af manglen på sammenhængskraft. Hun forsøger at finde sin plads i verden i samarbejde med sin lillesøster, men det kan være svært at slå rødder og få venner, når man vokser op i en dysfunktionel familie.

Carl så over på Nils, som stod og så ked ud af det. De havde trods alt haft Carl i fem år, så han var efterhånden blevet en del af familien, men hvad nyttede det, når de ikke havde råd til føden. Carl løb over til Nils og prøvede at fange hans hånd. ”Nej farbror,” skreg han. ”Jeg vil ikke med ham hjem, hjælp mig farbror. Jeg skal nok være sød, og jeg skal nok være stille.” Den kendte folketingspolitiker, Liselott Blixt, er født i Lund i Sverige. Med bogen Gåsedrengen fra Skåne fortæller hun for første gang historien om oldefaren, Carl Andersson Blixt, der blev solgt ti gange, mens han var barn. Det er fortællingen om ubarmhjertigheden i den daværende svenske socialforsorg og kampen om at finde et ståsted i tilværelsen på trods af en næsten umulig start på livet. Bogen er baseret på slægtens historie, fortællinger og interviews, som hendes oldefar medvirkede til. Om forfatteren Liselott Blixt (f. 1965) er medlem af Folketinget, medlem af byrådet i Greve Kommune og oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun debuterer som forfatter med denne dokumentariske roman om sin oldefar.

Den irske uafhængighedskrig vender op og ned på tre kvinders liv.