Søgeresultater: 174

Handlingen er henlagt til en mindre provinsby, hvor en rig variation af mere eller mindre bizarre personer er bosat. Hovedpersonerne i romanen er bibliotekaren Poul og hans yngre kone Kirsten. På arbejde medbringer Poul altid en gammel, slidt skolemappe, hvori han har en gammel pistol, som han engang har fået, men ikke kan bekvemme sig til at aflevere under en våbenamnesti.Det skal vise sig at være skæbnesvangert.

I 1904 kommer en ung friskolelærerinde til Thyregod, hvor hun hurtigt gifter sig med distriktslægen, dr. Bagge. Efter 23 års barnløst ægteskab dør lægen, og fru Bagge skal i gang med et nyt selvstændigt liv. Romanen er hendes dagbog fra en tid med mange omvæltninger.

En sort plastiksæk flyder tidligt i maj ind under en hængepil ved Vårbybredningen. En ung kvinde, som bærer et russisk kors om halsen, er blevet brutalt myrdet og kastet i vandet.

Kristina Vendel er 33 år og nyudnævnt chef for politiets station 6 i Huddinge. Sammen med sin stab på tre opdagere med vidt forskellige baggrunde, sættes hun på sagen. For Kristina Vendel bliver opklaringen af drabssagen ikke blot en professionel udfordring, men også en personlig sag, hvor eksistentielle spørgsmål trænger sig på før de rationelle, og hun må lede dybt i sig selv for at finde svar.

EN SIMPEL FORBRYDELSE handler om lidenskab og jalousi, skyld og tab. Men den handler også om de mennesker, som agerer på hver sin side under en efterforskning, og om de menneskelige relationer i samfundet, i arbejdslivet og i familien.

”Find noget højere. Hos mange mennesker er kødets kraft stærkere end sjælens, og for mange mennesker er livet en kødets tid, ikke en sjælens tid. Vogt dig, Lucia, for kødets tid.”

Som om er en roman om kernefamilien og dens opløsning, om kunstnerliv, og om kampen for sammenhæng og tilhørsforhold i en tid, hvor selv de nærmeste relationer pludselig kan hænge i en tynd tråd.

Fanny er gift med en mand, som hun har to børn med, men ægteskabet er i krise. En morgen vågner hun op, vaklende og blind på det ene øje. I undtagelsestilstand og ude af stand til at gøre noget, konfronteres hun med den sårbarhed, der var en fast del af hendes barndom og de gentagelsesmønstre, der plantedes i hende.

I tilbageblik spejles den voksne kriseramte Fanny i den 14-årige Fanny, der er mærket af opvæksten i en familie præget af frisind, politisk engagement og kærlighed, men også af psykisk sygdom, misbrug og en konstant overhængende trussel om splittelse og utryghed.

Pressen skriver:

»Som om rummer den mest elegante prosa, jeg længe har læst … traditionen fra Tove Ditlevsen og Kirsten Thorup er spillevende i denne roman, hvor Stoltz slår sit navn fast som en af tidens vigtigste prosaister.«
– Marie Louise Kjølbye, Information

»Bogen engagerer og udfordrer; dens nysgerrighed og bekymring fortjener respekt.«
– Linea Maja Ernst, Weekendavisen (13. maj 2016)

»Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren [...] Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.«
***** – Bjørn Bredal, Politiken

»Som om beskriver ikke bare det smertelige sammenbrud eminent, den lader også det udsatte barn i en kaotisk og ustabil voksenverden komme til orde. Fortællingen er følelsesfuld og dybt bevægende uden at tippe over.«
**** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad (14. maj 2016)

»Hvor Knausgård brugte tusinder af sider på at udbasunere sin families liv, bruger Kristina Stoltz blot en knivspids.«
**** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet (22. maj 2016)

»At læse Kristina Stoltz’ gode prosa er godt, også når det gør lidt ondt.«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske (27. maj 2016)

»Det her er realistisk prosa - autofiktion, der kan anbefales.«
– Sæby Folkeblad

**** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten (15. maj 2016)

Pelle vokser op i et arbejderhjem i Brønshøj i efterkrigstidens Danmark. I hans familie er der ikke tradition for, at man går i gymnasiet eller på universitetet, men ikke desto mindre er det den vej, Pelle vælger. Det tredje og sidste bind i trilogien fortæller om Pelles liv i år 1987, 1992, 1997 og 2002.



Pelle har fundet kærligheden med en ny kvinde og er flyttet til et parcelhuskvarter i Buddinge. Han stopper som gymnasielærer for i stedet af drive sin egen konsulentvirksomhed. Vi følger også Pelles svære opgør med sin egen fortid, da hans far ligger for døden. Og vi får indblik i hans tanker om hans egen død, hvilke opstår i kølvandet på afskeden fra arbejdsmarkedet og tabet af en gammel ven.



Gennem Pelle oplever vi de store samfundsomvæltninger, da Sovjetunionen går i opløsning, og verden pludselig ser helt anderledes ud. Arne Herløv Petersen (f. 1943) er en dansk forfatter og oversætter. Han er uddannet cand.phil. i historie og arbejdede i mange år som journalist. Arne Herløv debuterede i 1962 med digtsamlingen "Digte" og har efterfølgende udgivet en perlerække af digtsamlinger, novellesamlinger og romaner.

Pelle vokser op i et arbejderhjem i Brønshøj i efterkrigstidens Danmark. I hans familie er der ikke tradition for, at man går i gymnasiet, men ikke desto mindre er det den vej, Pelle vælger. Det indebærer, at han må kappe båndene til en del af sin fortid, og alligevel har han svært ved at finde sig til rette med gymnasielivets borgerlige værdier.



Det første bind i trilogien "Fjerne mål" følger Pelle i årene 1947, 1952, 1957 og 1962. Vi ser drengen vokse op, når interesserne flytter sig fra barndommens fornøjelser til det modsatte køn, når han får øjnene op for samfundets uretfærdigheder og begynder at blive venstreorienteret, og hvordan betydningen af det begreb ændrer sig for ham i tidens løb.



Samtidig følger vi historiens udvikling i løbet af de 20 år. Koreakrigen, den kolde krigs begyndelse, urolighederne i Ungarn og atomoprustningen spiller alle en rolle i Pelles, såvel som resten af verdens, historie. Arne Herløv Petersen (f. 1943) er en dansk forfatter og oversætter. Han er uddannet cand.phil. i historie og arbejdede i mange år som journalist. Arne Herløv debuterede i 1962 med digtsamlingen "Digte" og har efterfølgende udgivet en perlerække af digtsamlinger, novellesamlinger og romaner.

Jonathan Franzen er en gudsbenådet forfatter. Han skriver simpelt hen, så sætningerne hvirvler sig sømløst ind og ud mellem hinanden, og en stor historie åbenbarer sig - FEMINA

Korsveje er den forrygende første del af en trilogi, og Franzen, der aldrig har skrevet bedre og i Mich Vraa har en fremragende oversætter, blænder overlegent op for karakterdannelse i religiøsitetens midtvestlige USA - POLITIKEN

Det er både facetteret og indsigtsfuldt, når Franzen gør de her mennesker levende for læseren. Det er det, han er allerbedst til: at give mennesker dybde, replikker vinger, og via de udvalgte mennesker, i det her tilfælde den fængslende familien Hildebrandt, at fortælle en underholdende, kompleks historie om udviklingen i det amerikanske samfund - BØRSEN

Jonathan Franzen lægger op til en ambitiøs samtidshistorisk trilogi - JP

Russ er en frustreret præst, hvis svagheder og frustrationer nok er menneskelige, men ikke mindre i vejen for både ægteskab og familieliv af den grund. Hans hustru Marion er et kompliceret geni, plaget af en historie med psykisk sygdom. Mellem ægteparret befinder deres fire børn sig, som hver især må finde deres vej i familien og i verden.

Korsveje er en roman der graver dybt i karakterens psykologi og interne relationer, og som samtidig skildrer USA fra Vietnam-krigen og frem, en nation i oprør og midt i store forandringer. Det er en roman om familieliv og søskenderivalisering, hvor hver enkelt må kæmpe for at finde mening i livet, men også en stort anlagt roman om USA's åndelige og samfundsmæssige krise fra 1970'erne og frem. 

Mellem lys og skygge er første bind i en medrivende familiekrønike, der folder sig ud med det 20. århundredes politiske, videnskabelige og kulturelle fremskridt som kulisse.
Ved indgangen til 1910 gør landsdommer Kroghs datter Dottie sig klar til at indtage livet uden for herskabslejligheden i indre København og sin mors korreksende opsyn. På Det Kongelige Teaters kringlede gange tackler hendes onkel, den charmerende operasanger Johannes Petersen, efterveerne af at have forladt sit ægteskab til fordel for den livlige, unge balletdanserinde Ella Bolin. Og i doktor Bergsøes hjem på Sankt Annæ Plads nærer veninden Rebecca en inderlig ambition om at følge i sin fars lægefaglige fodspor.
De lever midt i en historisk brydningstid, hvor et opgør med familien som institution har konsekvenser for høj som lav. Og især kvinderne må sige farvel til det velkendte og sikre, hvis de vil tage kampen op mod de regler og kulturelle spændetrøjer, samfundet til stadighed strammer hårdere om dem.

En sen aften falder to fremmede i snak i en togkupe. Den ene af dem, godsejeren Pozdnysjev, er netop blevet løsladt fra fængslet efter at have slået sin hustru ihjel og fortæller nu, hvad der gik forud for drabet. Han beretter lidenskabeligt om sit ulykkelige, kærlighedsløse ægteskab og den altfortærende jalousi han blev opslugt af.

Tolstojs lille mesterværk bliver fortalt som næsten én lang rasende monolog om sex, ægteskab, dobbeltmoral og afholdenhed.

Da romanen udkom i 1889, vakte den stor debat og blev censureret af de russiske myndigheder på grund af dens kritik af samtidens seksualmoral. Tolstoj skrev derfor et efterskrift til bogens anden udgave, der udkom i 1890. I det forklarer han sin intention med romanen.

Både romanen og efterskriftet er nyoversat af Marie Tetzlaff.

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.
Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far, der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist, som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand, som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, barnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv, hvor hun må slå sig til tåls med for det meste ’at være uden ønsker og en smule ulykkelig’.
Ulykkelig og uden ønsker er med efterord og oversættelse af Madame Nielsen, der har høstet stor ros herfor blandt anmeldere af romanen, bl.a. med ord som forbilledlig, uovertruffen og indsigtsfuld. Madame Nielsen har dertil også indlæst lydbogen.

“Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, Peter Handke har skrevet til dato.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”(…) hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse (…) et meget smukt kvindeportræt og en meget smuk kærlighedserklæring. Læs den! – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen
”Nobelpristagers fortælling om mors selvmord er intellektuel og overlegen selvunderminering” – Mette Høeg, Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“… nogle af de smukkeste og sørgeligste sider, jeg har læst. Nogensinde.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Politiken ♥♥♥♥♥

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.