Søgeresultater: 17

4 unge midt i tyverne, Tine, Alexandra, Tim og Jonas skal spille "Backstabbed" i et mørkt ubeboet hus, men der er en bestialsk og sindssyg morder løs …

Rune listede ind i toiletbåsen og låsede.
Han kravlede op på wc-brættet og satte sig på hug.
Holdt vejret og lyttede.
En svag skraben lød nede ved gulvet.
Fire spadeformede fingre tog om kanten af døren.
De tykke fingre slap taget i døren og noget rædselsvækkende skete: På fingerspidserne åbnede huden sig i dybe sprækker, og fire mælkeblege øjne med røde pupiller gled ud og stirrede på ham ...

Et sted i København raser en sygdom. Den kaldes Anja-epidemien, og Viktor er en af de ramte. Anja er pigen alle drenge snakker om og vil i kontakt med, så Viktor øjner ikke store muligheder for at komme i kontakt med hende. Det vender imidlertid ved en nytårsfest, som en af hans venner holder. Drømmepigen dukker op, og er straks omgivet af fyre der vil danse. Viktor får dog uventet hjælp af sin forfærdelige hikke. Da den ikke er til at få has på (på trods af mange "glimrende" initiativer), kommer Anja ham til hjælp. Hun tager ham med udenfor og lover ham et kys for det næste hik, og straks kan han selvfølgelig ikke hikke mere på trods af store anstrengelser. Kysset får han dog alligevel, og så ruller forholdet. Som en meget forsigtig og ret genert fyr har Viktor svært ved at finde ud af, hvordan han skal gribe det hele an. Bedre bliver hans selvtillid ikke, da Anja har fødselsdag, og Viktor tropper op med en højst usædvanlig pakke, som hun ikke helt har ønsket sig. Den hedder Hugo. Som den første udgivelse af Dennis Jürgensen er "Kærlighed ved første hik" en dejlig underholdende historie om de første skridt i et forhold mellem unge set fra fyrens synspunkt. Den er dog stærkt peppet op med gakkede episoder og humoristiske indfald og er fortalt med et glimt i øjet. Der er ingen løftede pegefingre eller dybdegående moraler, men det er ikke nogen svaghed. Det gør den derimod mere levende og medvirker til, at du får lyst til at tage den i en mundfuld.

Dennis Jürgensen skriver om "Benny og Brian med ketchup og sennep": "Ideen til denne bog fik jeg egentlig lidt på samme måde som til en anden historie, "Er du blød, mand?". Jeg så for mig en af disse små grillbarer, hvor der tilsyneladende aldrig er nogen. Ingen kunder og ingen ekspedition. Kun et tomt lokale med en høj disk, et par blinkende spillemaskiner, gulligthvide kakler på væggene og falmede kæmpedias med forskellige "retter", som selv folk der kan få dåsehakkebøffer ned, ville kaste op over. Og alt selvfølgelig badet i et operationshvidt stråleskær fra oven, fordi den intime belysning består af to kolde neonrør i loftet.

Det var i disse omgivelser, at Benny og Brian pludselig kom til syne. Jeg kunne ligefrem høre dem stå og smaske, mens de åd løs af burgere, pølser, grillkyllinger og pom fritter, altsammen naturligvis skyllet ned med masser af colaer. Og lidt efter fik jeg også øje på ejeren af dette sted. Han kom ud fra baglokalet iført en svedig netundertrøje, et bøjet cigaretskod i mundvigen og nusset kokkehue. En stor, tyk mand hvis navn i virkeligheden er Cai Sung Chang for han kommer fra Peking i Kina, men blandt kunderne - som består af Benny og Brian - hedder han aldrig andet end Kaj. Deraf etablissementets navn: Kajs Grill.

Disse fortællinger er for så vidt (der er seks af dem i bogen) skrevet omvendt; forstået sådan, at jeg først fandt på titlerne og så skrev indholdet bagefter. Jeg besluttede mig for en fast ramme: En Benny og Brian-historie starter og slutter altid på Kajs Grill. På den måde lægges en socialrealistisk tone som i "Er du blød, mand?". Men derfra hører al sammenligning også op.

Kajs Grill er det eneste "normale" sted for disse to hverdagens helte. En slags helle. Så snart de træder ud på gaden, myldrer verden med kødædende uhyrer, gale videnskabsmænd og overnaturlige hændelser en masse. Ofte behøver de ikke engang at gå udenfor. Bedst som de står og gumler junkfood, ryger døren op og ind farer... ja, hvad? Alt kan ske når Benny og Brian er ofre.

Nogen vil måske stemple de to venner som ikke alt for smarte, men skinnet bedrager. Det er meget muligt, at Benny er et langt rær med headbangerhår, læderjakke og udtrådte gummisko, og Brian er nok en stridbørstet punker med bumser og sort T-shirt med logoet fra The Dead Grandma's på maven, men når først problemerne er i hælene på dem, er der ikke grænse for de to gutters idérigdom - og for hvor hurtigt de kan løbe.

Alt hvad jeg ellers kan sige er, at hvis du en dag kommer gennem Hæmningsløse og er meget sulten, så kig ind på Kajs Grill. Her står to fyre som kan berette om lidt af hvert. Og pølserne er såmænd helt hæderlige. Bare husk at pøse godt med ketchup og sennep på..."

Her er efterfølgeren til Dennis Jürgensens splatter-mesterværk Kadavermarch. Kadaverjagt udspiller sig på Anholt, hvor et skib fyldt med ”u-døde” er strandet på øen. Eneboeren Lorens har forskanset sig i sit lille hus. Men kan han klare invasionen alene? Og hvad kan man i det hele taget stille op mod disse ”levende døde”, kannibaler … zombier? Kadaverjagt er skrevet af Dennis Jürgensen, indlæst af Torben Sekov og fået tilføjet lydeffekter af Jesper W. Lindberg – denne cocktail resulterer i mere end 3½ timers splatter. Advarsel: Lydbogen er ikke for sarte sjæle, ældre mennesker med svagt hjerte eller mindre børn! God fornøjelse!

Let er det ikke at starte på en ny skole, og bedre bliver det ikke af, at den ottende klasse Gotfred går i, ikke er helt almindelig. Tre af fyrene er nemlig SÅ rå. Det er i hvert fald, hvad de giver sig ud for i deres lille klub, hvor klamheden og særhederne sættes i højsædet. De tre synes, at Gotfred godt må komme med i klubben, fordi "han virker meget frisk. Lidt vattet måske, men det skal vi sgu' hurtigt få rettet op på..." (citat fra bogen). Gotfred bliver glad for at høre, at han så hurtigt får mulighed for at få nogle venner, på trods af at han ikke helt forstår ideen med deres særheder. I klubben er der visse regler, der må overholdes. Når man er hård, er der ikke noget med at vise følelser eller handle utjekket. Det forventes af medlemmerne, at de ryger.

For Gotfred er det ikke helt let, og han hvirvles snart ind i et spændingsfyldt dobbeltspil med klubbens medlemmer på den ene side, og hans lyst til at være ganske almindelig på den anden. At han ikke ryger, gør det ikke lettere for ham, men det klares med en plasticcigaret med mentolsmag. Det er jo for alt i verden vigtigt at se hård ud.

Imidlertid er de tre fyre ikke de eneste, der har set Gotfreds kvaliteter. Pigen Ninja er simpelthen brændt så varm på Gotfred, at hun vil have ham. Der går dog ikke at have en kæreste, er du blød, mand? Det vil jo ødelægge Gotfreds medlemsskab i klubben. Men kan han holde dobbeltspillet kørende, når Ninja ikke hører til den generte type?

Dennis Jürgensens "Er du blød, mand?" hører til blandt hans tidlige ungdomsbøger. Som i mange af de andre bøger går det over stok og sten i et hæsblæsende tempo. Gotfred er med det samme viklet ind i sin nye skoles mere interessante tilfælde. Han synes ikke at vide hvorfor, men tager det bare som det kommer med en god potion øhh'er og æh'er. Langsomt lærer Gotfred da også hvordan man begår sig både over for en påtrængende pige og i en pølsevogn med rødderne. Et dejlig uskønt og uvant billede af skolegangen i folkeskolen som den måske burde tage sig ud til glæde for både drenge og piger. Den overdrevne stil vil få selv den sløveste læser til at bryde ud i grin op til flere gange.

Det er Danmark, det er fremtid, det er et helvede. Noget er gået galt, for død er lige pludselig blevet et relativt begreb. Mens folk tidligere pænt blev liggende i graven, efter de havde udåndet, har de nu fået smag for at vandre igen; ikke som genfærd men i en regulær kadavermarch. Desværre er de blevet sultne, mens de lå i jorden, og kun en ting kan øjensynlig bremse deres hunger: Menneskekød.
Alt i alt er har den danske befolkning et problem. Der er ingen steder man kan være sikker, for det er et verdensomspændende problem, og det breder som lynhurtigt til alle steder. Dvs. alle steder undtaget de riges højborge, CrystalCity: 142 ens udseende, på alle måder selvforsynende, byer med tilhørende marker og natur. De er alle omgivet af 10 meter høj betonmure med tilhørende alarmudstyr og våben for at holde pøbelen ude.

Det er her, de stinkende rige holder til og nyder at bruge deres penge på sig selv. Helt sikre er de dog ikke, for pludselig står "byerne" overfor en trussel, de ikke kan se bort fra. Hvis de ikke gør noget drastisk, kommer de nemlig i samme båd som samfundene uden for murene: En snarlig død mellem en zombies tænder. Imens prøver små grupper af mennesker på at overleve i en verden, der er gået amok, men det synes umuligt at undgå de omvandrende groteske parodier på mennesker. Er det virkelig farvel til Danmarks samlede befolkning for evigt? For ikke at tale om den resterende verden inkl. CrystalCity’s beboere?

Denne bog er ikke et rent orgie i splat, som mange ellers kunne komme til at tro. Ganske vist er der seriøst mange scener af den udpenslede slags, men der er mere i denne bog. Gennem hele værket er der en historie til at bære det hele og sørger for, at det ikke bare er ligegyldige ulækkerheder.

Bogen kan ikke anbefales for børn eller ældre mennesker pga. sit indhold, men der er sikkert mange, der vil kunne få nogle dage til at gå med at læse om den påbegyndte kadavermarch. Takket være denne bog er Dennis Jürgensen ofte blevet refereret til som splatterforfatter i artikler, uden hensynstagen til hans øvrige omfangsrige produktion.

13-årige Miranda får en aften besøg af sin drømmetjener, ændrodrill’en Mr. Spoing, som er dimensionsdetektiv fra en anden dimension. De frygtede Nomaer er i tusindtal på vej mod Jorden. Menneskeheden vil blive udslettet, hvis Nomaerne ikke bliver stoppet. Hullerne mellem Jorden og de omkringliggende dimensioner bliver stadig større, og det er delvist Mirandas skyld. Det bliver nu hendes opgave at afværge Nomaernes ankomst til Jorden, og for at stoppe de rædselsvækkende dræbere skal Evighedens Port lukkes. Sammen med den jævnaldrende Alex må hun drage ud med dimensionsdetektiverne for at finde Optaklen. Men det bliver et kapløb mod tiden …

Evighedens Port (DRØMMETJENERNE 1) handler om de mange dimensioner, som eksisterer ud over vor egen. Den handler om at blive voksen og om at tage ansvaret for sit eget liv. Den handler om at miste og vokse. Den handler om forelskelse og tillid. Men først og fremmest handler den om Mirandas nervepirrende kamp for at forhindre Nomaernes invasion, som utvivlsomt vil betyde Dommedag for menneskeheden.

Jeg har længe haft lyst til at skrive en kriminalroman - faktisk har jeg skrevet én tidligere; en slags Sherlock Holmes-pastiche der hedder Gargoylens gåde - men det er svært at finde på noget nyt i en genre, som er så udforsket som kriminallitteraturen. En dag fik jeg så den idé om at lave en antropomorf fortælling, altså en historie hvori dyr opfører sig, taler og tænker som mennesker. Det bedst kendte og mest vellykkede forsøg er uden tvivl Carl Barks berømte serie om Anders And. Og fordi jeg er vild med fugle, fandt jeg på at kombinere de to ovenstående muligheder. Resultatet blev en bog som foregår i Storskov; et forurenet, overbefolket område der på sin egen måde minder om en menneskeby. Som enhver anden storby har Storskov sin egen politistyrke, og skovens beboere lægger ikke vingerne imellem, heller ikke når det gælder mord! Så da playbird'en Evald Allike findes myrdet i sin dyre penthouse-lejlighed i toppen af Den Gamle Eg bliver kommissær Dompap og hans medhjælper, overbetjent Råge straks sat på sagen. Sporene leder i flere retninger, og de to politifugle har vidt forskellige meninger om, hvordan den skyldige skal findes, så de begynder hurtigt at efterforske på hver sin facon. Der går ikke lang tid, før politiet finder ud af, at denne sag stikker dybere end det umiddelbart ser ud til, og at det første mord hurtigt kan føre til flere... - Dennis Jürgensen

Denne korte roman er min første "rigtige" science fiction-historie. Jeg har tidligere skrevet bøger med science fiction-temaer, men de har været blandet sammen med andre genrer, f.eks. Kadavermarch (splatter/SF).

Science fiction har altid fascineret mig, både på film og i litteraturen. Det er en genre med stor spændvidde og kolossale muligheder for at gå nye interessante veje. Her er det let at liste det berømte budskab ind i plottet og underholde på samme tid. Filosofi & fantasi kan mødes i en vedkommende handling og samtidig være spændende.

Maskiner sanser ikke hud handler om gymnasiedrengen Johnny Uno, der er fuldstændig overbevist om, at han er en maskine. Han taler og tænker som en robot og vil ikke følge velmenende råd fra forældre, venner eller lægen, der alle forsøger at kurere Johnny for hans grille. Johnnys bedste ven, Renny, mener at han er usikker. Johnny skal bare have et kammeratligt skub i retning af den dejlige Diana, som er forelsket i ham. Men Johnny er ikke indstillet på kærlighed. Han er programmeret til at skrive i døgndrift på en mystisk bog, hvis indhold han ikke engang selv kender. Det lyder vanvittigt, men Johnnys mærkelige opførsel afskrækker ikke Diana. Hun flirter livligt og prøver at få ham på andre tanker. Pludselig kommer hun til at stå i vejen for arbejdet med bogen, og Johnny ser kun én udvej:

Diana må elimineres!

Bogens titel refererer til Philip K. Dick's berømte science fiction-roman Do Androids Dream of Electric Sheep? (På dansk: Drømmer androider om elektriske får?) Efter min mening er det én af de bedste science fiction-titler nogensinde. Romanen blev i 1982 filmatiseret som BLADE RUNNER, et scenisk mesterværk instrueret af Ridley Scott med Harrison Ford i titelrollen.

Dennis Jürgensen

Syv 3. g'ere fra Elverhøj Gymnasium kaldes til biologilokalet, hvor de finder et uhyggeligt lig hængt op på stativet til skolens skelet, men den mystiske morder slår til igen, og igen

At dræbe sin far er ikke nogen let sag, i hvert fald ikke hvis han er medlem af krimi-klubben "Kaffen smager af bitre mandler" og er så bidt af kriminalmysterier, at sønnen hedder Sherlock. Det sætter til stadighed Sherlock grå hår i hovedet, hvordan han vil kunne lave det perfekte mord på dette geni indenfor logisk tænkning. Han får dog hurtigt andet at tænke på, da han opdager at en Dr. Divan forsøger at stjæle det lokale museums mest værdifulde genstand, en diamant der eftersigende skulle hvile en forbandelse over. Med sin jævnaldrende ven og følgesvend John-Henry sætter han sig for at forhindre denne forbrydelse, så de begge kan vise sig værdige til optagelse i krimi-klubben.

Dr. Divan har til krimi-klubben efterladt en række spor i form af rim, der kan forhindre tyveriet, hvis gåden der ligger i rimene knækkes. Under sin efterforskning får Sherlock en beundrer af det modsatte køn, der i øvrigt er museumsinspektørens, der også er medlem af krimiklubben, datter. Dette er imidlertid en gestus John-Henry ikke er videre begejstret for, da han selv er brændt varm på hende. Hele dette trekantsdrama går dog over hovedet på Sherlock, der kun kan fokusere på kriminalmysteriet.

Gargoylens gåde befinder sig i den morsomme ende af kriminallitteraturen. Den tager aldrig efterforskningen helt alvorlig, men foretrækker at fokusere på personerne der optræder i fortællingen. Det er helt sikkert nogle sære typer, der huserer i den lille by med den kostbare diamant på museet, og det gør fortællingen sprælsk og underfundig. Gargoylens gåde gør tykt grin med hankønnet og dets hang til legetøj og sære hobbies. Det er dog stadig på en måde, så ingen bliver trådt mere over tæerne end de har godt af. Gang i den fra start til slut. Og slut er den hurtigt, da siderne er små og kvadratiske.