Som trommeslager i et band har Leah intet problem med at finde takten - men det er ikke helt så let i det virkelige liv. Hun elsker at tegne, men tør ikke vise sine tegninger til nogen. Og selvom hendes mor ved, at hun er biseksuel, har Leah endnu ikke fortalt det til sine venner - og ikke engang til sin bedste ven Simon, som er homoseksuel. Afslutningen på high school nærmer sig, der er spændinger og uro blandt vennerne, og det går efterhånden op for Leah, at hun måske er ved at forelske sig i en af dem.
"Leah på offbeatet" er en fortælling om den første store forelskelse, om at acceptere sin seksualitet og om angsten for at skulle stå på egne ben.
Becky Albertalli er uddannet psykolog. Hun debuterede i 2015 med den prisvindende "Simon vs. verdens forventninger", bogen bag filmen "Love, Simon." Hun bor i Atlanta, USA med sin familie og bruger det meste af sin tid på at skrive YA-romaner. Læs mere om hende på <a href="http://www.beckyalbertalli.com">www.beckyalbertalli.com</a>.