Søgeresultater: 36

Torn, Rosentorn og Evi er beærede da de modtager en invitation om at besøge kejseren af Yanjing. De har hørt om hans berømte haver, men aldrig troet at de skulle se dem. Selvom de bliver behandlet som konger, står det dog snart klart at kejseren ikke er særlig sympatisk, og da de finder ud af at han har i sinde at invadere nabolandet, er der kun ét de kan gøre ...

Trisana løsnede båndet til en af sine mange fletninger og glattede hårlokken ud med fingrene. Gnister dukkede frem mellem de røde krøller og klæbede sig til hendes håndflader. Glaspusteren ignorerede hende. Glasdragen var sprunget op på den næste hylde, hvor der stod en krukke uden låg. Den rejste sig på bagbenene og kiggede nysgerrigt ned i krukken. ”Så er det nok,” sagde glaspusteren brysk. ”Det er ude med dig.” Han løftede stålpiben og sprang frem mod hylden. ”Jeg advarer dig,” sagde Trisana. ”Du får ikke lov til at dræbe den glasdrage ...”

Uden tøven vadede Keladry ud fra bredden. Hun standsede brat, stående i vand til midt på lårene. En gigantisk, pelsklædt edderkop med menneskeansigt dukkede frem fra træerne på den modsatte bred. Den stirrede på hende og blottede sine skarpe tænder i et bredt grin. Keladry borede hænderne ned i flodbunden efter kasteskyts. Hun fandt to sten og slyngede den første af al sin kraft ... ”Piger er skrøbelige, mere følelsesbetonede og lettere at skræmme. De har ikke så stærke arme som mænd. De bliver hurtigt trætte. Denne pige kan blive en risiko for dem hun skal gøre tjeneste med.” Den indstilling møder Keladry hos lederen af Tortalls væbnerskole, hvor hun, som den første pige i ti år, er blevet optaget som page - på prøve! Skolens leder er ikke den eneste som ønsker Keladry langt væk, så hun må slås for at gennemføre det første år - selv Alanna kan ikke hjælpe hende.

Hertugen gik hen til sengen, tydeligt rystet over ødelæggelserne i værelset. Da han var omkring en meter fra vinduet, bevægede gardinet sig pludselig. Frem bag det dukkede den rødhårede kvinde op med læberne krænget tilbage i en snerrende grimasse og en lang dolk i hånden. Alianne stod på den forkerte side af sengen, nærmest døren. Saraju kastede sig tværs over sengen i et langt, smidigt spring og gennemborede den rødhårede kvinde ... Alianne, som er slave hos hertugfamilien i Tanair, er sat til at passe på døtrene Dovasa og Saraju. For det er også en del af Slyngelgudens plan ...

På hylderne lå forskellige genstande som alle var mærket af røg eller flammer. En af genstandene fik Dajas små nakkehår til at rejse sig - en skelethånd hvis knogler blev holdt på plads med ståltråd. Om ringfingeren sad en uformelig klump smeltet guld. ”Påmindelser,” lød Bennats stemme bag hende. ”Jeg har taget noget med fra hvert brandsted hvor det lykkedes mig at forhindre den totale katastrofe ...”

Keladry og Lalasa var nået en tredjedel af vejen ned af Balors Nål, da et voldsomt vindstød fik tårnets jerntrappe til at rasle. Keladry koncentrerede sig voldsomt og knugede så hårdt om gelænderet, at hun ikke bemærkede den store rødbrune plet der dækkede det meste af næste trin. Foden gik igennem, og i næste øjeblik sparkede hendes venstre ben i den tomme luft. Hun turde ikke røre sig. Benet blødte kraftigt. Hun så blodet dryppe på tagstenene tyver meter nede ... Keladry er tilbage på Tortalls væbnerskole - ikke længere på prøve, men som page på lige fod med drengene. Hun må stadig kæmpe for at bevise sit værd - men især må hun kæmpe med sig selv for at overvinde sin højdeskræk.

Jagten på prins Gareths kidnappere fører Beka til steder hun aldrig har set og folk hun helst ville have undgået at møde. Mægtige mænd med penge og indflydelse nok til at bestikke selv de mest loyale. Og det er netop hvad der må være sket, indser Beka da hun og hendes tre ledsagere, Tornfelt, ridder Sabine og troldmanden mester Bødker, støder på den ene forhindring efter den anden hver gang de er ved at indhente prinsens bortførere. En af de andre er forræder ...

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. Men vil det gå i opfyldelse hvis Alianne pådrager sig Slyngelgudens vrede?

Alanna er blevet væbner hos prins Jonathan - en af de få der kender hemmeligheden om hvem hun er. Hendes magiske evner vokser stadig, og hun er den eneste der kan gennemskue den ærgerrige hertug Rogir, prinsens fætter. Alanna kommer i livsfare, da hertugen sætter sin onde plan i værk ...

Torn, Rosentorn og Evi kommer til Gyonxe, men Yanjings tropper er trængt ind i landet og truer med at invadere Gyonxes hovedstad. Yanjings hær er større og mere veltrænet end Gyonxes, så hvordan skal det lykkes at slå fjenden på flugt? Oveni må de tre venner skilles for en tid da Rosentorn får en særlig opgave, Torn følger med Gyonxes hær, og Evi efterlades i sikkerhed på fortet ...

Tunnelens gulv gyngede under dem. En sten løsnede sig fra loftet, faldt ned og knuste lampen ... Sandrilene anbragte tenen på gulvet. Fibre er svage hver for sig - det samme er vi. Spind dem sammen, og de bliver stærke. Tenen skal spinde vores magiske kræfter sammen. Sandrilene strejfede forsigtigt Torn med en magisk hånd der trak en spinkel, grøn fiber frem. Hos Trisana fandt hun en blå fiber, den samme farve som dybt, frisk vand. Dajas tråd var orangerød som glødende kulstykker, og hendes egen havde farve som ubehandlet silke ... Sandrilene hvirvlede sin ten så hurtigt hun kunne. Det brølede i jorden under dem. Det magiske bur omkring dem gav sig i alle sammenføjninger ...

Sandrilene gik ind ad den åbne dør og standsede. Der var blod alle vegne. Jamars maltrakterede lig lå på gulvet. det værste af det hele var at hans afskårne hoved hang ned fra en af lamperne i en slynge, lavet af hans turban. 'Kan jeg være med til at fange forbryderne ved at danse?' Pascos øjne lyste. Sandrilene nikkede. 'Det er tanken. Men det hele falder måske til jorden hvis jeg ikke kan arbejde den negative energi ind i et net ...'