Søgeresultater: 5

Martha Flyvholm Todes debut På Bornholm må man græde overalt er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg.

Maria går på gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv, kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny.

Pressen skriver:

»Det er en livsbekræftende roman, for den er i sig selv ikke perfekt. Sproget er råt, ærligt og spot on […]Jeg glæder mig meget til at læse mere af Martha Flyvholm Tode.«
9/10 – Bookeater

»Debut-forfatter imponerer med klog roman om følelser og fiskefrikadeller […] Det er meget smukt beskrevet, hvor meget der kan ske, når der ikke sker noget.«
***** – Steffen Larsen, Politiken

»Historien om Maria og hendes sorg er velskrevet, vedkommende og flot komponeret […] En rigtig fin udgivelse som jeg med begejstring kan anbefale.«
–  Helle Laursen, Lektør

»Det er en kort, velskrevet og engagerende bog, og det lykkes fint for Martha Flyvholm Tode at tegne et portræt af en ung kvinde, som har vanskeligt ved at håndtere sine følelser i mødet med døden«
**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Martha Flyvholm Tode skriver sig ind i en ny tradition af debuterende unge stemmer, der fatter sig i korthed og alligevel skriver store eller vigtige historier om livet, døden og det midt imellem […] Selvom temaet for bogen er at miste en man elsker, blev jeg glad, da jeg læste bogen. Den er skrevet så enkelt og fint, at den fortjener at blive læst højt. Og det er ikke nemt at skrive enkelt!«
– Jane Andersen, Bogblogger.dk

»Hvis man nogensinde har mistet eller kommer til at miste i sit liv bør man læse denne lillebitte bog […] Martha Flyvholm Tode rammer plet med hvordan det føles. Følelsesløsheden, sorgen, samtalerne. Selvom det ikke var min egen situation, beskrev hun alligevel min egen situation, for sorg er, trods det at den er meget individuel også meget ens.«
***** –  Kathrine Packniuk, Bibliokattens bøger

»Den bog er et lille mesterværk […] og så skriver hun på en måde, der viser, at hun er sat i verden for at fortælle historier og arbejde med sprog. Hendes debut-fortælling dufter af talent […] Og bogen er så begavet og stilrent komponeret, at det vil være en underdrivelse at betegne den som en ungdomsroman. Det er en kortroman for mennesker i alle aldre. Det er en dejlig fortælling for alle, der holder af livet og af mennesker. Jeg glæder mig allerede til Martha Flyvholm Todes næste bog.«
– Arne Mariager, Fredericia Dagblad

»På Bornholm må man græde overalt fremstår som en velorkestreret oktet i mol, instrumenteret uden mislyde og falske toner, med monologer og dialoger, bogcitater og mails, stramt opbygget af otte forskellige tekstelementer […] En blændende debut«
***** – Kari Sønsthagen, Berlingske

»Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse. Den er lige til at tage med i baglommen og tage frem, når det værst tænkelige sker.«
– Anita Brask Rasmussen, Information

»[E]n stærk og ikke mindst veludført roman. På Bornholm må man græde overalt minder os på smuk vis om, at livet både indeholder glæde og sorg - og til tider fiskefrikadeller i H. C. Ørstedsparken.«
– Rikke Schmidt Maltesen, Litteraturmagasinet StandArt

»Den bog skal man læse.«
– Julia Lahme, Go'morgen Danmark

Emilie møder Chris en mørk aften, hvor hun vælter på cyklen. Chris taler om ting, Emilie aldrig før har kendt til, og de forelsker sig i hinanden. Emilie føler lige fra starten, at Chris vil forlade hende. Han lover dog, at det gør han aldrig. Men en dag sker en frygtelig ulykke, og Chris dør. Eller … gør han? Tiden derefter bliver et mareridt for Emilie. Langsomt bevæger hun sig ind i en anderledes virkelighed, mens der begynder at ske mærkelige ting omkring hende, og hun ender i en meget farlig situation. Dette er historien om en kærlighed, der varer ud over døden.

Mattis tænker på sin far. Da han stod op af hegnet og så på, når han spillede fodbold. Han var der hver eneste gang. De købte hindbærsnitter efter træning og gik hjem hånd i hånd. Alt det er slut nu. Man kan dø i en trafikulykke en helt almindelig søndag aften.

Der er gået et halvt år, og familien er flyttet. Mattis mor vil starte på en frisk. Hun ser også friskere ud. Det er næsten ikke til at bære, synes Mattis. Han er bange for, at de glemmer far og gider hverken ny skole, nye venner eller fodbold. Og hende Frederikke, der bander og svovler og maser sig på, hun skal bare lade ham være i fred.

Pressen skrev:

»Død og citronmåne er en ufattelig dejlig bog, der vil være god for alle børn, der har mistet - eller alle os, der gerne vil blive lidt klogere på andres liv.«
- Charlotte Højlund, Ude & Hjemme

»Socialrealismen er tilbage for fuld kraft - og her i en stærk, ren og vedkommende form. Anbefales varmt.«
- Jesper Holtung, Lektør

»Stor ros til forfatteren for sit vellykkede forsøg på at nedpresse sorgens abstrakte tanker og følelser ned til 127 letlæselige sider. Svære emner som sorg kan være svære at sætte ord på, og det er i sådanne situationer at bøger reelt ER den bedste terapi som findes.«
7/10 stjerner – bookeater.dk

Lily er model i New York. Hendes søster savner hende. Lily kommer hjem på ferie. Men hun ligner ikke sig selv. Hun er et skelet med hud over. Hip er en serie af letlæste bøger til unge, hvor der er fokus på venskab, kærlighed og andre temaer, som optager målgruppen. Serien er inddelt i tre sværhedsgrader. “Lilys hjerte” er en Hip 5-bog. Lix: 5

»Jeg er ligeglad, jeg hader december. Det er den værste måned. Når andre tæller ned til jul, tæller jeg ned til katastrofe. Og jeg behøver ikke engang at vente til den 24.«

– Citat fra bogen

Lucia hader december. Især den 13. december, Luciadag. Dagen hun er født og opkaldt efter, og dagen det unævnelige skete. I skolen er hun en freak. Hendes eneste ven er Ghita, og det er kun, fordi solo er no go, medmindre man har et seriøst dødsønske. Alligevel går Lucia med på sin fars ide om, at hun skal holde en stor fødselsdagsfest for klassen.

Sort Lucia er en stærk fortælling om sorg, savn og svigt, men også om tilgivelse, håb og en totalt latterlig ønskeliste, der får større betydning, end man skulle tro.

Sort Lucia indgår i forlagets Zoom serie. Stærke ungdomsbøger, der er lette at læse.

Pressen skriver:

»Sort Lucia er en smuk roman, som ikke kun sætter fokus på det at være ung, men også de mange dele af det: sorg, tab, savn, svigt, accept, tilgivelse og et håb om at det hele nok skal gå. «
9/10 – Bookeater

»Om venskaber og kærlighed, og om at vælge at åbne sit hjerte og finde glæden igen. For dig, der godt kan lide at tude over en god bog.«
– Johanne Elvers Madsen, Lektør

»Sort Lucia er velskrevet feel-good i den øvre ende af humørskalaen.«
Fire hjerter – Steffen Larsen, Politiken