Søgeresultater: 23

Den døve klokker ved Notre Dame-kirken i Paris, Quasimodo, forelsker sig i sigøjnerpigen Esmeralda. Også hans herre, ærkediakonen Claude Frollo, er forelsket i hende, hvilket får ham til at glemme alt om sit præsteløfte.

Men Esmeralda har kun øje for den flotte og selvglade kaptajn Phoebus, som hun – trods mange beviser på det modsatte – mener gengælder hendes følelser.

Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.

OM FORFATTEREN
Den franske Victor Hugo (1802-1885) er med sin vidtspændende produktion en af 1800-tallets største forfattere. Bedst kendt er han nok for den historiske roman Notre-Dame de Paris fra 1831 og romanen Les Misérables, som udkom i 1862.

Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.

Anne drømmer inderligt om at høre til. Så indsatsen er høj, da det gamle søskendepar fra Grønnebakken adopterer hende. Marilla og Matthew har egentlig brug for en dreng, der kan hjælpe til på gården, men det er Anne, der står på stationen. Rødhårede, ukuelige Anne, som er svær at komme udenom. Hun har fuld fart på, taler uafbrudt, drømmer og glemmer alt omkring sig. Ikke lige den hjælp, søskendeparret på Grønnebakken havde tænkt sig. Men Anne får hurtigt vendt op og ned på gårdens stille liv, og snart har Matthew og Marilla faktisk svært ved at forestille sig Grønnebakken uden Anne.

Anne fra Grønnebakken udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme, mobning og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag.

Rikke bor sammen med sin adoptivfamilie i 1830'ernes København. Far er kommandant ved flåden, og familien bor derfor i gamle, gule Nyboder. Men selv om der er lavt til loftet, er der fuld af liv og glade dage. Rikke er en rigtig spasmager og sammen med sine søskende skal hun nok sætte fut i gamle Nyboder.

Læs også "Ungerne i Bjørnegade 5" om tiden inden Rikke kom ind i familien.

Ældre retstavning.

Gudrun Eriksen (1894-1967) var en dansk forfatter og dansklærer. Hun boede i Roskilde, hvor hun også underviste ved Sankt Josef Skolen. Gudrun Eriksens fascination af lokalhistorie mærkes tydligt i bogserierne om "Kommandantens børn" og "Nyboder-bøgerne", hvor Københavns historie har en afgørende betydning for handlingen. Gudrun Eriksen færdiggjorde tredje og sidste del af den berømte serie om pigen Tudemarie, da forfatter Maria Andersen døde.

Mød gengangerne, der er sluppet løs i det gamle slot. Under en voldsom storm revner tårnet på Gjorslev. Snart begynder det at spøge, og ulykkerne vælter ned over godset. Revnen danner nemlig passage mellem de levende og de døde. Godsejerens børn, Anna og Uffe, opsøges pludselig af den hovedløse ridder, en brændende heks, spøgelseshunden og andre genfærd fra dramatiske tidsperioder i slottets historie. Med hjælp fra deres overtroiske bedstemor og en talende kat tager de kampen op og forsøgerat opklare mysterierne og mane gengangerne i jorden. Undervejs kommer de på sporet af dunkle hemmeligheder og gamle skatte, der kan være med til at sikre godsets fremtid. Beretningen om Gjorslevs historie og slottets beboere har rod i virkeligheden, men er også tilsat lidt fri fantasi.

Obaldo bor i Nyboder i København med sin mor, far og tre søstre i 1830'erne. Sammen laver de fire unger en del ballade i kvarteret, men det er heller ikke let at være stille og artig, når man forestiller sig, at man er en vild pirat eller gerne vil lege kanonkrig med lyd på!

Læs også "Ungerne i Bjørnegade 5" og "Rikke fra Nyboder" om de selv samme unger bare lidt yngre.

Gudrun Eriksen (1894-1967) var en dansk forfatter og dansklærer. Hun boede i Roskilde, hvor hun også underviste ved Sankt Josef Skolen. Gudrun Eriksens fascination af lokalhistorie mærkes tydligt i bogserierne om "Kommandantens børn" og "Nyboder-bøgerne", hvor Københavns historie har en afgørende betydning for handlingen. Gudrun Eriksen færdiggjorde tredje og sidste del af den berømte serie om pigen Tudemarie, da forfatter Maria Andersen døde.

I stedet for at springe uden for rækkevidde og gå i forsvarsstilling, som en skolet fægter normalt ville gøre, løb Henrik ind på livet af sim modstander og hamrede kårdeknappen i hans tinding, idet han trak våbnet ...

Spanieren løb med alt hvad trække kunne. Hans rigning var udsat for en voldsom belastning. Et sejl kunne blæse i stumper og stykker eller sprænge sine fald og ændre siuationen til piraternes fordel. Revenge skar ind på en stik sydlig kurs og optog forfølgelsen. „Giv ham et varselsskud og vis ham flaget!" Kommanderede Bonnet. „Måske kan det ham til at ryste på hånden …!"

"Forsvind, dit gale spetakel!" knurrede korporalen og daskede ligegyldigt efter Castan. Den sorte gav sig til at danse som en bajads, pegede fingre ad korporalen og grinede skrækindjagende, mens han brugte mund ...

Henrik ramte ham hårdt og præcist, først i maven og så på siden af hovedet. Peter Kronstedt satte sig på halen med åben mund og mere overraskelse end smerte i øjnene ... Den 15-årige Henrik Ørn er født i år 1700 og bor på Sankt Thomas. Han er søn af den velhavende købmand og skibsreder Antonius Ørn. Danskerne på Sankt Thomas importerer i tusindvis af slaver fra Afrika. Disse slaver betragtes på ingen måde som mennesker, men udelukkende som arbejdsdyr, der skal klare det hårde arbejde på øens sukkerplantager ...

Som 5-årig bliver den forældreløse Heidi sendt op for at bo sammen med sin bedstefar, der bor oppe på et bjerg i de schweiziske alper. Alle i landsbyen nede i dalen har ondt af hende, for bedstefaren er kendt for at være en gammel gnavpotte, der helst holder sig for sig selv. Men Heidi finder hurtigt ud af, at hendes bedstefar slet ikke er så sur og kedelig, som alle går og tror. Derudover er der meget smukt oppe på bjerget, bedstefarens hytte er hyggelig, og han har to søde geder, som Heidi hurtigt bliver venner med. Da hun har boet hos sin bedstefar i nogle år, bliver Heidi en dag hentet af sin tante, der tager hende med til Frankfurt, hvor hun har fundet en rig familie, som Heidi skal bo hos. Heidi bliver gode veninder med familiens datter Klara, men begynder hurtigt at længes efter sin bedstefar og deres dejlige hjem på bjerget. Hvordan skal hun finde tilbage?

BIND 1 I NY SPÆNDINGSSERIE TIL PIGER

Den moderløse Boel vokser op med sin følelseskolde far på den afsides herregård Falkenholt. Langsomt går det op for hende, at verden ikke helt hænger sammen på den måde, hun tror, og at hun måske ikke engang selv, er den, som hun troede, hun var...

"Slip mig," hvæser jeg og prøver at hive mig fri, men forgæves. Aldrig ville jeg have troet, at en gammel taterkælling kunne have så mange kræfter.[…]
"Du hører ikke til her," fortsætter hun og ser på mig med opspærrede øjne. "Du hører ikke til nogen steder. Du er ikke den, du ser ud til at være. Det er din skæbne. Du har aldrig været den, du er!"

Hvorfor er portrættet af min afdøde mor forsvundet?
Hvem er den mystiske unge mand på høstmarkedet, som vil kysse mig og kalder mig Katalin?
Hvor forsvinder mine kjoler og sko hen?
Og hvorfor kan jeg ikke holde op med at tænke på Frej?
Herremandens datter kan jo aldrig blive gift med en falkoner...

Glæd dig til at læse fortsættelsen i de to næste bind:
Falkonerens kæreste og Heksens søster!

10-årige Gajus vågner en morgen i sit hjem i Pompeji og opdager, at hans mor og far er gået fra hinanden. Hans mor er flyttet sammen med en anden mand, men Gajus beslutter sig for at finde hende.

På vejen møder han slavedrengen Kalos, der er stukket af fra sine ejere, og de to slår følge. De møder også pigen Diana, der er slave i en rig familie og glad for sin opgave med at passe på den nyfødte Julia.

Over dem rumler vulkanen Vesuv, og det er som om naturen holder vejret og bare venter på, at noget forfærdeligt vil ske.



Børnene fra Pompeji er en historisk roman, der udspiller sig i år 79 efter Kristi fødsel.

Maria Helleberg er født i 1956 og har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 bøger. Hun er mest kendt for sine romaner for voksne, men hun har også skrevet mange bøger for børn og unge. Hendes historier handler ofte om historiske begivenheder med enten virkelige eller opdigtede personer i hovedrollerne.

Første del af fortællingen om Gajus og Kalos fra byen Pompeji.