Søgeresultater: 2188

Forelskelsernes tid er femte og sidste bind af Marcel Pagnols (1895-1974) barndomserindringer fra Provence.

Bogen består af 10 kapitler, som blev fundet efter Pagnols død og udgivet samlet under titlen Forelskelsernes tid. Bogen er mere heterogen end de tidligere erindringsbind. Gennem humoristiske historier om venskab og skole fortæller Pagnol om livet på gymnasieskolen Thiers de Maseille. Ungdomsårene er også tidspunktet for de første forelskelser, petanquekonkurrencer med faren og landsbyens naboer. I et enkelt kapitel lidt afvigende kapitel skildrer Pagnol også pesten i Marseille i 1720.

Forelskelsernes tid udkom posthumt i 1977 og kan læses uafhængigt af de tidligere bind.

Tove Ditlevsen skrev autofiktion, længe før det ord var opfundet, og brugte sig selv og sine nærmeste nådesløst i sit forfatterskab. Hun skrev om psykisk sygdom, misbrug og moderskab, om køn, begær og sex, mens det stadig var tabu.

I sin brevkasse i Familie Journalen rådgav Tove Ditlevsen i to årtier kvinder om det gode familieliv. Selv levede hun et kaotisk et af slagsen – mor til tre, gift og skilt fire gange – og når det hele brændte sammen i hjemmet, skrev hun allerbedst.

I DITLEVSEN. EN BIOGRAFI tegner Jens Andersen med en række nye kilder det hidtil mest nuancerede portræt af en flamboyant og kompromisløs kunstner.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Anker Jørgensen fortæller om sine sidste år som statsminister for SV-regeringen, der blev dannet i 1978, og om omstændighederne omkring overdragelsen af statsministerposten til Poul Schlüter i 1982. Dagbogen giver et spændende indblik i den ikoniske socialdemokrats politiske liv såvel som hans personlige oplevelser i perioden.

Anker Jørgensen (1922-2016) er et ikonisk navn i dansk politik. Han var socialdemokrat og bestred blandt andet posten som socialdemokratiets formand og statsminister. Under besættelsen var han en del af modstandsbevægelsen, hvor han kom til at lede en militærgruppe, der modtog og distribuerede våben og ammunition.

Biografi over socialdemokraten, politikere, statsministeren og levemanden Jens Otto Krag (1914-78). I bogen går forfatter Niels Martinov helt tæt på en af Danmarks mest omdiskuterede statsministere fra han ankom til København i 1933 og frem til hans død i 1978.

Niels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.

I næsten 60 år har Ulf Pilgaard underholdt danskerne fra scenen, og han har ikke tænkt sig at stoppe endnu. Men hvordan er det at bevæge sig ind i livets efterår, hvor familie og venner falder fra, og kroppen begynder at drille?
I "Hellere halvgammel end helt død" fortæller Ulf Pilgaard humoristisk, ærligt, indsigtsfuldt og eftertænksomt om at blive gammel og kunne se mere tilbage end frem. Det er en optimistisk og livsglad fortælling om venskaber, kærlighed, tro, sex og humor, men også en ærlig beretning om sorg, fortrydelser – og om at skulle sige verden farvel. Ulf Pilgaard (f. 1940) er en af Danmarks mest populære skuespillere og bl.a. kendt som folkekær revykunstner i Cirkusrevyen gennem 40 sæsoner. Han debuterede som skuespiller i 1963 i Collagetruppen og har siden haft roller på teatret, i film og tv samt flere forskellige revyer. Ulf Pilgaard er gennem karrieren hædret med en lang række priser, bl.a. Årets Æreskunstner i 2000, Årets Dirch i 2006 og 2012 samt Lauritzen-prisen som årets mandlige skuespiller i 2011. Han modtog i 2007 desuden Ridderkorset.

Februar 2022. Det er mørkt og koldt i Danmark, og forfatteren Ib Michael er rejst til Koralsandsbugten i Thailand for at mildne sin vinterdepression og finde inspiration til at arbejde med sin næste bog. Mens lyset og varmen fylder ham med energi, begynder han at skrive om de mennesker og begivenheder, der har været mest betydningsfulde i hans liv. Det bliver en personlig og ærlig erindring om et liv fuld af kærlighed, eventyr og venskaber - ikke mindst hans livslange venskaber med kunstmaleren Per Kirkeby og Nordkaperkaptajnen Troels Kløvedal.

Logbog ved rejsens afslutning er en fortælling om både tidligt og sent i livet at turde forfølge sine drømme - fra Rabalderstræde i hippiernes København, hen over havet om bord på Nordkaperen og dybt ind i den Sydamerikanske jungle - og et forsøg på at begribe sammenhængen mellem menneskets fantastiske bevidsthed og universets regler og mystik.

Den sande historie om Bin Laden-missionen fortalt af en Navy Seal, der var med. Navy SEAL-soldaten Mark Owen fra elitestyrken DEVGRU har været med på en stribe af de mest dramatiske specialoperationer gennem de seneste ti år. I denne bog fortæller han hele sin historie. Om den strabadserende rekruttid i et korps, som forlanger det bedste af de bedste. Om et kammeratskab i skarp kamp, hvor man holder hinandens liv i hænderne. Og om det dramatiske og uforudsigelige hændelses forløb den nat i Abbottabad, da retfærdigheden indhentede Osama bin Laden.

I sin selvbiografi fortæller Tina Turner (f. 1939) om sit brutale ægteskab med Ike Turner, og hvordan det senere lykkedes hende at bryde igennem som rockstjerne i 1980’erne.

Selvbiografi af den amerikanske skuespiller Will Smith (f. 1968)

At Bent Jensen (f. 1938) lærte russisk og læste historie, var en tilfældig beslutning – Modløber er fortællingen om, hvordan det kom til at forme resten af hans liv. Og det er Bent Jensens personlige erindringer om, hvad han er rundet af, hvad der har formet ham og optaget ham – fra barndommens indremissionske miljø i Kjellerup til et nutidigt blik på det Rusland, han har fulgt tæt i årtier.

Som historiker har han været med til at forme vores fortælling om Danmark og Sovjetunionen i årtierne under den kolde krig, og som aktiv og fremtrædende debattør har han gennem et langt fagligt liv stået i til tider stormfulde offentlige debatter om denne tid og facetter af dens til tider omstridte historie.

Dermed bliver erindringerne også et blik ind i den tid, hvor holdninger og handlinger gennem den kolde krig skulle graves ud af arkiverne og bringes ud i lyset – en kulturkamp, hvor fortiden ikke var på så lang afstand af tidens aktører, at det ”bare” var historie. Og det bliver et aktuelt blik ind i Ruslands historie og nutid, en fortælling om Rusland, rejser, møder og mennesker, og de tanker, Bent Jensen gør sig om det Rusland, vi ser i dag.

"En enestående og forunderlig bog: smukt formuleret, omhyggelig, ærlig og sjov." – The Independent

I foråret 1928 tog en ung George Orwell til Paris for at skrive. Han levede på et eksistensminimum blandt de fattige og nødlidende, mens han forsøgte at slå igennem som forfatter og journalist, først i Paris og sidenhen i London. Oplevelserne kom til at danne grundlag for hans første bog, erindringsromanen Paris og London på vrangen, der udkom i 1933.

I Paris og London på vrangen beskriver Orwell livets barske realiteter for de arbejdende fattige og de hjemløse i to af Europas mest berømte og glamourøse byer og afslører en skjult verden af slid, elendighed og angst.

Første del af bogen foregår i Paris, hvor Orwell arbejdede under usle forhold som opvasker i køkkenet hos en af byens finere restauranter og boede kummerligt på nedslidte herberger. Kampen for overlevelse og de menneskeskæbner han møder, skildres på rørende vis krydret med humoristiske anekdoter. London er omdrejningspunkt for bogens anden del. Her oplevede Orwell livet som hjemløs og som vagabond, mens han ventede på et job, han var blevet stillet i udsigt. Han beretter om at pantsætte sine ejendele for at købe mad og om tilkæmpe sig plads på de hjemløses herberger. Med følsomhed og stor indsigt beskriver Orwell fattigdom, en verden af sult, snavs, hån og fordomme.

"Disse rystende skildringer, så kølige, så ægte og så intime, omfatter Paris og London set nedefra og udefra. De er gjort af en mand, der har delt elendigheden med sin næste, og de er trods titlen så læseværdige, så levende, at ingen bør afvise bogen … Man har lyst til at sige mesterværk. Men i grunden er det en æstetisk betegnelse, som måtte forarge Orwells alvor." – Jens Kruuse, Jyllands-Posten

"Orwells beretning er en afsløring af fattigdommen, fattigdommens tarvelighed og gemenhed, løgnene, man benytter sig af … Hans skildring af det Parisiske slumkvarter og dets utrolige typer, latterlige, gribende, uhyggelige, er ganske simpelt mesterlig … Ligeså overbevisende … er beretningen om livet blandt de engelske bumser. Det er både rørende og rystende at læse om denne smudselige menneskelige nedværdigelse…" – Jens Kistrup, Berlingske Tidende

"Tyven, der stjal de sidste penge fra en sygdomssvækket George Orwell på hans værelse i Paris i 1929, gjorde den politiske litteratur en stor tjeneste." – Vanessa Thorpe, The Observer