Søgeresultater: 23

Hun var kæreste med Danmarks rigeste. Og verdens farligste. Inger Weile overlevede et fantastisk liv, og i denne bog fortæller hun det hele. Inger Weile blev kendt i 70erne som Simon Spies’ store kærlighed. I tre eventyrlige år rejste de to verden rundt, før hun en dag fandt sig selv strandet alene på en ø i Stillehavet. Ingers næste store kærlighed skulle vise sig at være verdens mest frygtede terrorist: Carlos, også kendt som “Sjakalen”. Sammen oplevede de 70ernes vilde Paris med romantiske aftener og dødelig terror – inden Inger tog til USA og oplevede Hollywood indefra og det narkohærgede Miamis vrangside. Inger Weile har i sandhed overlevet et vildt og fantastisk liv. Hendes erindringer er hæsblæsende som en thriller, og det er krydret med helt nye, ukendte historier om den mand, hun elskede over dem alle: Simon Spies. Inger Weiles biografi er en utraditionel dansk kvindehistorie, og du slipper den ikke før sidste side!

Første del af Anne Linnets erindringer fører os tilbage til det trygge århusianske hjem, hvor hun voksede op med sine tre brødre. Det er halvtredsernes og tressernes barndomsland, hvor horder af unger leger hele dagen i deres egen verden, og hvor det er muligt at tilbringe timer alene og uset i et yndlingstræ. Men det er også mødet med Holger Laumann og den første spæde indtræden i musikkens verden.

Testamentet er Anne Linnets egen beretning om musikken og kærligheden i sit liv, om historierne – og mændene/kvinderne – bag sine mange sange og om de tab, der måtte fordrives med smerte. Mit lydbillede inde i hovedet er totalt forandret. Jeg hører piskeslagene i trommesættet og den skælvende energi i min nye synthesizer, Jupiter 8, som jeg købte i New York, og en fremdrift i hvinende guitarer over en voldsom, mørk og faretruende bas. Jeg kontakter Kent, Per og Moussa og fortæller om mine visioner om et helt nyt lydbillede, hvor trommesættet er uden det lyse køkkentøj, der altid gyder olie på vandene, men i stedet elektronisk, farligt og kontant. Hvor guitaren ikke længere spiller pæne akkorder, men derimod lyde der græder og er hvinende energiske lydflader, og hvor bassen går amok i intensitet og mere bliver slået på end egentlig spillet på. Hvor sangen ikke længere bare er sang, men lige så meget råb og tale og skrig, og hvor der ikke findes pæne, trestemmige kor, men stemmerne mere bliver brugt til at understrege tekst og være en del af stemningsbilledet. Alle er med på konditionerne og på at give den nye musik en chance, og Marquis de Sade opstår.

Hun søgte trygheden og hang fast i uselvstændigheden, indtil hun blev sparket ud på det dybe vand. I Kys og klaps fortæller skuespiller Helle Hertz ærligt om, hvordan hendes livs store sorg over at blive forladt som 50-årig blev hendes gyldne chance – for at finde sig selv. Engang var det hende, der skred fra mand og tre børn og fandt sig selv på spisesedlerne, skreget ud som ravnemor. Med den livserfarnes overblik ser hun tilbage på det hele: Fra bruddene til en barndom med ordblindhed og problemer i skolen og en stor og farverig familie, hvor grunden til karriere, kærlighed – og masser af komplekser – blev lagt. Som voksen oplever hun, at nok så mange hædersbevisninger ikke kan fordrive angsten for aldrig at være god nok. Også i sin beskrivelse af splittelsen mellem karriere og familie spejler Helle Hertz sin generations kvinder. Aldrig tid nok, altid dårlig samvittighed. Kys og klaps er mere end noget andet en historie om at tage ansvar for sit eget liv – og om endelig at lære at sige fra. Men det er også en bog fuld af anekdoter, fornøjelige optrin og gåpå-mod, som gør det til både inspirerende, underholdende og lærerig læsning.

"Jeg lever det perfekte liv i et langdistanceforhold med mine børns far, min store kærlighed. Der er nok at se til med mit arbejde som chef for en medievirksomhed, børnene og besøg hos min elskede i London. Mark og jeg er stadig glødende forelsket efter seksten år. Vi nyder at kunne skumme fløden af parforholdet, men slippe for hverdagens trummerum. Lige indtil den dag, jeg får en mail fra en kvinde, der har nogle spørgsmål om Mark. Min Mark. Hendes Mark. Dette er min historie om manden, der viste sig at være for god til at være sand, og om hvordan en enkelt mail var nok til, at mit perfekte liv faldt fra hinanden."

Svenske Jeanette Lindblad er ung, smuk og rejser rundt i verden og forsørger sig som designer. Da hun kommer til Brasilien, møder hun Carlos - den smukkeste mand, hun nogensinde har set. Jeanette bliver håbløst forelsket, de flytter sammen, og hun bliver hurtigt gravid. Men der går snart skår i glæden, da hun opdager, at Carlos er medlem af kokainmafiaen. Da Carlos mishandler Jeanette første gang, får hun et chok. Men snart bliver vold, trusler, mishandling og politijagter en del af hverdagen. Alene på den anden side af Jorden, og uden støtte fra de svenske myndigheder, kæmper hun for sit og sine to børns liv. En god dag at dø er Jeanette Lindblads fortælling om den kamp, som det mod alle odds lykkedes hende at vinde.

"Siden 1960’erne har den 67-årige udenrigskorrespondent rejst det meste af verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper. Hun har en forbløffende evne til at være, hvor det sker, og til at se det originale og vedkommende i de mennesker, hun møder. Hun mestrer det elegante og åndfulde, det indsigtsfulde og reflekterende. Ikke mere, intet mindre. Som en irsk veninde engang har introduceret hende: ”Det her er Ulla. Hun fortæller gode historier.” I denne personlige bog fortæller Ulla Terkelsen, i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, de allerbedste historier fra sit liv og årene som omrejsende reporter med hele kloden som arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenes skelsættende møde med kommunismen i Polen og om det løsslupne liv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianske baggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo og omegn. Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kan regne ud, hvordan det ender. "

Hvert år dør omkring 200 danske børn, før de når at fejre deres 1-års-fødselsdag. Nogle har ikke været stærke nok til livet, fordi de er kommet til verden alt for tidligt. Andre har været født med sygdomme, de ikke har kunnet overvinde. Eller de blev født med misdannelser, som var for svære at leve med. Bag hvert af disse korte liv ligger stærke historier om de etiske dilemmaer, der opstår i feltet mellem liv og død. Teknologi og lægefaglig ekspertise giver i dag vide muligheder for at hjælpe skrøbelige spædbørn. Men hvor langt skal man gå for at redde et menneskeliv? Hvad er et værdigt liv? Og kan sand kærlighed til et barn ikke netop være at lade naturen gå sin barske gang og lade sønnen eller datteren få fred? I "Slip livet, lille skat" kommer læseren helt tæt på en mors tanker om kærlighed, liv og død, når vi følger hende, fra hun finder ud af, at det barn, hun venter, ikke er levedygtigt, til hun sammen med barnets far tager endeligt afsked med deres otte dage gamle datter, Laura. Om forfatteren: Ulla Gunge Hansen (1976) er uddannet journalist og sociolog fra RUC i 2006. Har siden 2008 været ansat på Berlingske, hvor hun i dag skriver om danskernes liv og velfærd fra avisens indlandsredaktion.

Robin er 42 år og lever et godt liv med sin mand igennem 18 år. Det eneste, hun savner for at være fuldkommen lykkelig, er et barn. Men hendes mand vil ikke have børn. Slet ikke. Han lader sig sterilisere uden at tale med Robin om det først, og det forandrer alting. Robin oplever, at hun og hendes mand ikke stræber mod et fælles mål men er mere optaget af, hvad de hver især kan få ud af livet. Hun stiller derfor ham et ultimatum; hvis deres ægteskab overhovedet skal have en chance, skal de i et år leve i et åbent forhold. Hvis hun ikke skal have børn, vil hun heller ikke leve monogamt. "The Wild Oats Project" er historien om dét år.

Et ærligt (og underholdende!) portræt af en kvinde i midtlivskrise, der bliver konfronteret med sine livsvalg, udfordrer sine forestillinger om sig selv og finder en ny vej i livet.

Alba Schwartz (1857-1942) var en begavet og kunstnerisk kvinde, som drømte om et liv ved teatret, men endte som borgmesterfrue i Danmarks mest berømte kunstnerkoloni i Skagen. Som mor var hun vidne til sit livs tragedie, da hendes ældste søn, Erik, døde under en akut operation på familiens spisebord. Tabet var ubærligt, og Alba Schwartz kastede al sin kærlighed og opmærksomhed på sit yngste barn, Walter, som blev hendes et og alt. Med årene voksede hendes behov for at kontrollere og styre ham, og båndet mellem mor og søn udviklede sig til et dramatisk forhold af Strindbergske dimensioner, som fik fatale konsekvenser for dem begge og ikke mindst for de koner og børn, der blev en del af familien. Malene Schwartz var fem år, da hendes farmor døde, og de to nåede aldrig at møde hinanden. I 2009 besluttede hun sig for at undersøge, hvem hendes farmor egentlig var. Det bragte hende på en udfordrende og overraskende rejse tilbage i familiens historie. I bogen fortæller Malene Schwartz ærligt og usentimentalt om sin dominerende og kompromisløse farmor, og de spor hun satte sig i familien og især i Malenes egen far, Walter Schwartz.

Min mor er død. Det kom som et chok for os alle, at Mopper var så syg. Lægen gav hende et halvt år, og vi tænkte: Ja, det er godt med dig. Men han havde ret. Hun fik nøjagtigt seks måneder. For helvede, det var hurtigt. Alt for hurtigt. Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvordan den sidste tid former sig. Jeg kunne i hvert fald ikke. I familien har vi tacklet det meget forskelligt. Vi sørger og savner hende stadig. Men jeg har brug for at dele mine tanker. Og jeg har altid elsket at høre Mopper fortælle om sit liv. Om sin barndom i England, sine drømme og beslutninger. Sin måde at være i verden på. Det gør hun for fuld gas her, den gamle. Vi nåede at lave det meste af bogen sammen. Og hun glædede sig til, at den skulle komme! Når jeg læser bogen, er det, som om Mopper sidder ved siden af mig. Som om hun læner sig ind over bordet og siger: ”Lille Nogge-Gogge, de var nogle rovhuller … men jeg fandt min vej.” Kære Bobs, alle finder deres vej. Du fandt din, jeg har fundet min. Vi har altid elsket hinanden. Og det er sådan, det skal være. Bobsi, jeg knækker af grin, og jeg græder. Men sådan er det, når man elsker.

Et forhold, som begyndte med hed lidenskab og ømhed, udviklede sig til kontrol, krænkelser og flere år med psykisk vold. Jeg, som havde alt – et godt job, to dejlige børn og mange venner – blev holdt nede og mistede mit indre kompas. Udadtil fremstod vi som et lykkeligt par, en selvstændig kvinde og en kærlig mand. Sammen byggede vi en solid mur ud mod resten af verden, og end ikke mine nærmeste anede, hvad der foregik bag facaden. Dette er min egen beretning om at leve sammen med en mand, som nedbrød mig lidt efter lidt, om det helvede, jeg kaldte kærlighed.